Archive for the ‘studie’ Category

Lidt nyt

Friday, January 29th, 2010

Det er ved at være lang tid siden der er skrevet noget som helst her. Jeg har været syg med en ordentlig gang halsbetændelse og så er jeg jo startet i praktik, så der har ikke været så meget energi.

Halsbetændelsen er der nok ikke så meget at skrive om, men det har været spændende og hårdt at starte i praktik. Og så blev det jo ikke bedre af at jeg var der to dage, var syg tre, var der tre dage og nu har haft Ellen syg to dage. Så af de ti dage jeg har været i praktik har jeg rent fysisk været der fem dage og måtte gå lidt tidligt den ene dag på grund af smerter.

I praktikken skal jeg arbejde med kommunikationsstrategi, herunder hjemmesiden, pressekontakt, grafiske elementer og meget andet. Jeg har allerede skrevet den første pressemeddelelse og endda fået et billede i Midtjyllands Avis. (Vi havde nemlig besøg af miljøministeren anden dag jeg var der.)

Og jeg har fået alle tiders ide til min hovedopgave, men jeg vil lige drøfte den med min vejleder og direktøren for Naturvidenskabernes Hus før jeg fortæller om den her.

Sidste eksamen i denne omgang

Monday, January 11th, 2010

Så fik jeg overstået den sidste eksamen i denne omgang og det blev til endnu et 12-tal. Han havde vaklet lidt mellem 10 og 12 inden præsentationen og eksaminationen, men den vaklen var heldigvis væk, da jeg var færdig med at snakke. :)

Det var små detaljer der var galt. En lidt for kraftig skygge, noget tekst der var for tæt på en kant og lidt balance i logoet der var skæv.

Så nu kan jeg holde seks dages ferie inden jeg skal starte i praktik på mandag. Jeg glæder mig, men jeg er også nervøs for om jeg nu kan leve op til deres forventninger til mig.

Eksamen

Thursday, January 7th, 2010

I dag har jeg været til eksamen i KOL – Kultur, Organisation og Ledelse. På grund af den designmanual jeg skal aflevere i morgen har jeg ikke rigtig fået læst på det, men heldigvis var det med udgangspunkt i to opgaver vi har lavet i løbet af semesteret. Vi skulle dog også trække et spørgsmål uden forberedelse. Men det hele gik nemt og smertefrit og Birthe havde ingen kommentarer ud over at hun jo ikke kunne gøre andet end at give mig 12.

Inde på skolen fandt jeg ud af at der var et par småfejl i min designmanual, så jeg måtte hjem og rette i den. Til gengæld fandt jeg så ud af at den kunne blive ret sejt bundet ind, hvis jeg lige fandt symaskinen frem. Så nu ser det ganske pænt ud. Det håber jeg også Bo synes, for jeg må indrømme at jeg ikke vil være tilfreds med mindre end 12 i den eksamen. Men det er også absolut realistisk.

Hvis nogen har lyst til at se hvad det er jeg har lavet, er det her: Designmanual [pdf]

Dagens eksamen

Tuesday, December 15th, 2009

Så har jeg fået overstået eksamen i økonomi og den var sådan nogenlunde tror jeg.

Da jeg vågnede efter min middagslur lå der en mail om at jeg havde vundet i Randers Regnskovs julekalenderkonkurrence, så jeg har vundet et årskort til Randers Regnskov. :)

Hvis nogen skulle have lyst til at læse min eksamensbesvarelse er den her:

Eksamen del 1
Eksamen del 2

Geojulefrokost og eksamener

Monday, December 14th, 2009

Det er eksamenstid. I onsdags var jeg oppe i markedsføring og kommunikation. En times forberedelse på en ukendt case og 25 minutters fremlæggelse – alt sammen på engelsk. Jeg fik en case om Allison og klarede det til 12. Altså ganske godt. Hvis man har lyst til at se min præsentation er den her [PDF].

I går var der lige tid til en geojulefrokost i Hadsten. Det var som sædvanligt hyggeligt at møde alle de andre geonørder – og at få sat ansigt på dem man kun kender af navn eller kun har mødt i en natmørk skov. :) Og mad var der masser af – men det skal der jo næsten være til en julefrokost.

I dag har jeg siddet på skolen og regnet opgaver i erhvervsøkonomi sammen med nogle af pigerne fra klassen og i morgen klokken 8.30 står det så på fire timers skriftlig eksamen i erhvervsøkonomi og makroøkonomi.

Prøveeksamen overstået

Tuesday, November 10th, 2009

Så er vores prøveeksamen i økonomi overstået. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes om den. Likviditetsbudgetter synes jeg ikke vi har været så meget inde over og i makroøkonomi synes jeg at to af spørgsmålene mere eller mindre var det samme. Spørgsmålet er så bare om jeg har misforstået det ene af dem.

Fysisk var det meget hårdt. Jeg har en rigtig dårlig periode og at skulle sidde ned fire timer og taste er altså ikke ligefrem godt. Men jeg klarede da ca. 3 1/2 time.

Nu må vi bare vente på resultatet – og en gennemgang af opgaven.

Hvis nogen skulle have lyst til at se min besvarelse er den her. De to sidste bilag var hhv. en IS-LM-kurve og en SU-SE-kurve.

Besvarelse [PDF]
Bilag 1 og 2 [PDF]
Bilag 3 [PDF]

Cachedag

Friday, November 6th, 2009

I dag har lidt stået i geocachingens tegn, men vi startede faktisk allerede i går. Jeg havde fri og omkring klokken 13 kedede jeg mig og mailede Kåre om ikke vi skulle geocache. Så vi tog lige et par stykker i Mollerup Skov, vores “gamle” skov, fra da vi boede på Vejlby Toften. Og for en gangs skyld havde vi Siri og ikke Ellen med. Siri virkede som om hun var rigtig glad for at gense skoven.

Da jeg vågnede i morges lå der mail om at der var kommet fire nye caches i Randers! Så jeg fik ungen i tøjet, skovlet noget mad i hovedet af hende, smidt hende af i vuggestuen og så afsted! (Okay, det hele gik stille og roligt som det plejede, jeg regnede jo med at 2xg allerede havde fundet dem alle sammen.) Men den anden cache jeg kom til havde haft lidt koordinatproblemer, så jeg blev first finder. :)

Efter en lang dag i skolen (okay, den gik mest ud på TP og slik) kom vi hjem og var godt trætte. Så da vi var lige ved at falde i søvn klokken 17 foreslog jeg at vi tog et smut til Nordre Fælled og fandt de natcaches der ligger der.

Som sagt, så gjort. Og vi var ikke nået ret langt, før vi blev indhentet af csege og hr. teammatz og fulgtes med dem resten af vejen. Og heldigvis for det, for vi har ikke noget udstyr der kan projicere, så Nordre Fælled – Nat ved søen havde vi aldrig fundet uden deres hjælp.

Nu er Ellen blevet puttet og jeg er godt nok også træt. Så jeg vil putte mig ind under min skønne dyne!

Eksamen

Monday, October 26th, 2009

Så har jeg været til eksamen. Og er blevet haglet ned – bl.a. fordi vi ikke havde noget databehandling med i vores fremlæggelse. VI HAVDE IKKE NOGET DATABEHANDLING MED I VORES FREMLÆGGELSE FORDI SKOLEN IKKE HAVDE FÅET FORNYET DERES LICENS!

Derudover blev der stillet spørgsmål der overhovedet ikke havde nogen sammenhæng med det Henrik havde skrevet i økonomi – det var tydeligt at underviseren ikke havde forstået noget af det.

Under vejledningen havde underviseren dikteret vores indholdsfortegnelse med en SWOT som noget af det første. En SWOT er et opsamlingsværktøj, som bør komme sidst. Man da han er en underviser af den type der vil have sin vilje og ikke vil diskutere havde vi sat SWOT’en først. Og i dag fik vi så høvl for at have SWOT’en i starten.

Men hvad skal man gøre?

De andre grupper mente heller ikke at han havde sagt mange fornuftige ting – faktisk snakkede han ca. 90% af tiden og 80% af den tid var om irrelevante ting. Så der var ikke meget eksamination over det.

Jeg er bare SÅ glad for at jeg til sidst fik lov til at skifte ham ud som hovedopgavevejleder. Så han skal hverken vejlede eller eksaminere mig til min hovedopgave!

Men vi bestod da – med dagens laveste karakter: 4.

Indvielse af Naturvidenskabernes Hus

Thursday, October 22nd, 2009

I dag var den store dag hvor Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro skulle indvies. Jeg var så heldig at have fået en invitation fordi jeg jo skal i praktik der i foråret. Og jeg må sige at jeg ikke glæder mig mindre nu!

Bertel Haarder holder åbningstalen.

Bertel Haarder holder åbningstalen.

Det er et rigtig flot hus med fantastiske muligheder – noget HELT andet end de fysik- og kemilokaler vi havde i folkeskolen og i gymnasiet. Der er mulighed for at lave avancerede forsøg i fysik, kemi og biologi, lære om programmering vha. LEGO MindStorms, lave miljøforsøg, lære om astronomi med ordentligt udstyr og så er der alt det jeg ikke nåede at se.

Jeg tror og håber at Naturvidenskabernes Hus kommer til at give en masse børn og unge lyst til at lære mere om naturvidenskab – rammerne er i hvert fald klar!

Laboratoriet.

Laboratoriet.

Afleveret projekt

Friday, October 9th, 2009

I dag har vi afleveret projektet – endeligt! Der er meget godt i det, men vi mangler lidt en rød tråd og vi bruger ikke vores markedsanalyse nok. Mit bud vil være 4, men man kan da håber på 7. Men taget eksaminator i betragtning ender vi sikkert på 02. I det mindste kommer der bare til at stå bestået på eksamenspapiret. Men det er afleveret og nu er der ferie!

Natstemning i regnskoven.

Natstemning i regnskoven.

Efter aftensmaden blev vi enige om at det ville være hyggeligt at tage Randers Regnskov, så det gjorde vi. Men det kan I læse mere om på Ellens blog.

Et lille flyvepungegern.

Et lille flyvepungegern.

Nu er vi godt trætte og i morgen skal vi have set lidt nærmere på en campingvogn vi har været så heldige at have lånt. Det bliver lidt spændende. :)