Glædelig jul.
Vi startede julen 22. december med at besøge Lone og Jan, og ikke mindst Freya, på Skejby Sygehus. Den 20. december besluttede Freya sig for at hun ikke ville gå glip af julen, og så måtte Lone jo føde hende. Hun er godt nok en bette sød en. En hel anden størrelse end de børn mine svigerinder får. Jeg blev helt overrasket over at løfte hende, hun vejer jo ingenting. Et STORT tillykke til Lone og Jan!
Fra Skejby kørte vi til Bjergby, hvor vi var indtil juleaftensdags formiddag. Vi nåede også at besøge Kåres morfar i Struer. Kåre og svigermor fik risengrød til aftensmad lillejuleaften. Svigerfar og jeg spiste pizza. Vi tændte adventskransen og sang et par julesange. Og vi fik vores julegave. En støvsuger, og det var godt nok, for det var nemlig i stykker. Så nu har svigermor byttet den for os.
Så kørte vi til Biersted. På vejen ledte vi efter røde tulipaner, som vi altid har haft på julebordet, men enten var der ingen eller så var der lukket. Så ingen tulipaner i år.
For fire år siden kom der ny præst i Biersted Kirke og vi var til hans første julegudstjeneste. Det var IKKE et hit. Folk blev direkte bedt om at gå hjem igen, fordi der ikke var plads. Vi plejer da altid at kunne klemme os sammen. Og prædikenen var også ganske forfærdentlig. Juleaften prædiker man ikke om synd og fortabelse, men om glæde. Så for to år siden var vi i Gjøl Kirke, men han skulle da have en chance mere, synes jeg, så vi tog i Biersted Kirke i år.
Han forspildte sin chance. Godt og grundigt. Ud over at han er meget glad for at høre sig selv snakke og selv synes at han er frygtelig morsom, så tabte jeg alt for ham, da han stod på prædikestolen.
Først læste han juleevangeliet som en quiz, børnene skulle sige de ord han undlod. Altså: “Det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser…” Og så skulle børnene svare Augustus. Se, det synes jeg ikke man kan gøre med bibelteksterne. Hans juleprædiken drejede sig om at vi skulle føre hellig krig mod de muslimske lande. Det kan godt være, at der står i Bibelen, at vi skal “gøre alle folkeslag til Hans diciple”, men man prædiker ikke krig fra en prædikestol! Så jeg kommer ikke i den kirke mere, så længe det er ham der er præst.
Så kan man jo diskutere om det er godt eller skidt, at han rent faktisk skal til Irak som feltpræst!
Men vi havde en rigtig hyggelig juleaften. Lækker mad og mere end rigeligt af det. Og til min store overraskelse fik jeg rent faktisk mandlen!
Da vi så begyndte at danse om juletræet, sad hundene og så meget, meget undrende på os. Jeg er sikker på at det troede, at vi var blevet komplet gale.
Vi åbnede julegaver og jeg fik en masse dejlige ting. Og endnu bedre: Folk blev glade for de ting jeg havde købt til dem. Ane kørte over til Anders forældre og vi andre sad og hyggede os.
Juledag var ren afslapning. Kåre og jeg tog hundene med i mosen og vi nåede at se Karate Kid, Hook, My Fair Lady og en eller anden svensk krimi.
2. juledag var der julefrokost for hele Gade-klanen. Min kusine Pia havde bestilt grønlangkål, og det er jeg godt nok ikke meget til. Heldigvis havde mor også sørget for pålæg og Ane havde lavet tunmousse, så jeg gik ikke sulten fra bordet.
Sidst på eftermiddagen var det altså ved at være på tide at vi kom hjem. Jeg trængte til at være mig selv.
Siden da har vi bare slappet af og lavet ingenting. Vi har dog fået hentet en UPS og et nyt tastatur/mus til mine forældre, som vi skal have installeret i morgen. Det er nemlig Anes fødselsdag og vi er inviteret til aftensmad.
Så det er vel egentlig ved at være sengetid. Vi må se om vi kan sove, for jeg tror naboen har herrejulefrokost, og det lyder som om de har det rigtig sjovt. :)