Med 41 dage til vi flytter, har jeg netop pakket den første flyttekasse. Nu står der 29 almindelige flyttekasser og 22 bogflyttekasser og venter på at blive fyldt op. Det er simpelthen uoverskueligt.
Det er lidt ligesom med julen, det er godt der er en fast dato, ellers bliver man aldrig færdig til det.
Jeg øver mig i at smide ud, mens jeg pakker. Hvor har man dog fået samlet sig meget l**t. Men jeg er altså ikke ret godt til at smide ud, for måske kan jeg engang bruge det til noget. Og det får man jo alligevel aldrig gjort.