En journalist tager en keramisk kniv med gennem sikkerhedstjekket i Kastrup og Dansk Folkeparti kræver straks at alt handel med keramiske knive skal registreres og folk skal ekstra-tjekkes, hvis de har købt en kniv og vil ud at flyve.
Et par læger er indblandet i en bombe i England og straks vil Dansk Folkeparti, som minimum, have alle udenlandske læger i Danmark terror-tjekket af PET.
Hvad bliver det næste?
Dansk Folkeparti er simpelthen det mest populistiske parti der findes, i hvert fald i Danmark. De spiller på laveste fællesnævner og folks usikkerhed, og hvis de kan øge usikkerheden gør de det gerne, for det giver flere stemmer.
Hvis alle tænkte over, at hvad Dansk Folkeparti gør, gør de KUN for dem selv, så ville de ikke eksistere. Hvis det ikke er racistisk eller giver stemmer, så gør de det ikke.
Og på et eller andet tidspunkt skal jeg sikkert nok stoppe med mit politiske bavl.
July 7th, 2007 at 00:18
Og MON ikke Pia K. ville sælge både hendes mor, manden og hunden hvis bare hun kunne få een stemme mere?