I dag er en stor dag for mig. De fleste har prøvet at blive ringet op midt i aftensmaden af en eller anden irriterende sælger. Af samme grund står vi begge på Robinsonlisten, det burde gøre at vi ikke bliver ringet op, men det gør vi alligevel.
Sidste uge blev jeg ringet op 1815 af Dansk Politi-Idræts Forlag A/S. Jeg blev så irriteret, at jeg satte mig ned og skrev en mail til forbrugerombudsmanden. Og i dag har jeg så fået en kopi af det brev forbrugerombudsmanden har sendt til Dansk Politi-Idræts Forlag A/S.
De beder DPIF om at komme med deres bemærkninger til min klage, og gør opmærksom på at de ikke har pligt til at udtale sig, da de formentlig har overtrådt en strafbelagt bestemmelse.
Oh fryd! Tænk hvis de nu får en bøde og dermed tænker sig bedre om næste gang!
Forbrugerombudsmandens mailadresse er forbrugerombudsmanden@fs.dk, hvis du også er godt træt af at blive afbrudt i middagsmaden.