ENDELIG! Efter kun 5-6 forsøg lykkedes det os i dag at finde Dogs Nanocache. Som det ses på billedet var der nogen det ikke lykkedes for… En nanocache er typisk en cylinder der er 1 cm høj og 1 cm i diamter. Og sådan nogle kan være ret svære at finde!
Vi nåede også at finde to andre caches, som vi havde måtte opgive tidligere og så en enkelt ny. Og naturen har altså ikke helt styr på årstiden. Ved den ene cache er kaprifolien allerede sprunget ud. Det er lige en anelse for tidligt.
Åh ja, vi var i Randers, fordi jeg skulle skannes. My har det fint, vejer godt fire pund og der er passende med fostervand. Så alt er som det skal være. Hovedet er vendt ned og benene spiller klaver på mine ribben i højre side. Næste skanning bliver 19. februar og det bliver så sikkert den sidste.