Sundhedsplejerskebesøg


Siri hilser på Ellen. I starten var hun meget reserveret og lidt ligeglad, men nu kommer hun selv og hilser på.

En meget kort opdatering: Jeg er træt, meget træt og har en infernalsk hovedpine, der overvejer at slå mig ihjel. Om det skyldes forkert ammestilling, seponering af panodil, manglende energi (jeg spiser stadig ikke meget og fedt) eller bare søvnmangel og hormoner ved jeg ikke. Men trælst er det.


Lidt øjenbetændelse har hun også haft. Og det der med at ligge på ryggen, gider hun ikke ret meget, så hun vender sig selv om på siden.

Vi har været på hospitalet og fået taget blodprøve på Ellen og tallene er heldigvis normale. I dag har sundhedsplejersken været på besøg og selvom mange børn taber 10% af deres fødselsvægt den første uge, så har Ellen taget 10% på. Godt det ikke er vi andre der kommer os så hurtigt! Men det betyder da at der er mælk nok.


Er det nu nødvendigt at tage billeder igen?

Men nu vil vi ud med Siri og så hjem og i seng…

Comments are closed.