Spondylose

Dyrlægen ville gerne have taget nogle billeder af ryggen og hofterne, så Siri blev lagt til at sove. Og det passede bestemt ikke damen. Hun måtte have dobbelt dosis, før hun ville give sig hen til Morpheus.

Jeg kørte ned for at handle og da jeg kom tilbage tog dyrlægen mig med ind for at se billederne. Og der var desværre ikke skyggen af tvivl: Siri har spondylose. Der er mindst tre hvirvler der er helt vokset sammen og et fjerde der er ved at vokse sammen. Det er desværre der hvor nervebanerne til bagbenene går. Så hvis det begynder at trykke på nerverne der, kan vi risikere at hun bliver lammet i benene.

Vi fik smertestillende piller med hjem til de næste tre uger og så skal vi snakkes ved om 10 dage om hvordan det går. Og jeg måtte endelig ringe hvis der var nogle spørgsmål eller jeg var i tvivl om noget.

Så vi er naturligvis meget kede af det. Jeg prøver at huske at mange hunde får et godt og langt liv med spondylose, men det er lidt svært.

One Response to “Spondylose”

  1. Carina Says:

    Vi har en hund som lige har fået samme besked. han fik smertestillende og binyrebarkhomon piller. vi har fået anbefaldet nogle piller der skulle hjælpe på ryg/ledproblemer. de hedder HOKAMIX. God bedring med Siri