En tur til Biersted

Morfar og Ellen
Morfar og Ellen hygger sig i køkkenet.

Da jeg vågnede mandag morgen havde jeg sådan en lyst til at tage til Biersted. Så jeg ringede til fyssen og fik en aftale onsdag middag, pakkede bilen og kørte nordpå. De var vist heller ikke helt utilfredse med at få besøg af barn, barnebarn og hund.

Ellen i sofakravlegården
Vi satte to sofaer sammen, så kunne hun være der uden at risikere at falde nogle steder.

Jeg nåede at tage en masse billeder af Gjøltrolde til webshoppen og også nogle stentøjsting til hjemmesiden. Men ellers hyggede vi os bare. Mor puttede Ellen mandag aften. Det er første gang hun er blevet puttet af andre end os og første gang hun er blevet puttet alene, men hun sov nu fint alligevel.

Mormor og Ellen
Mormor og Ellen.

Tirsdag kørte vi direkte til Århus for at hente Kåre og videre ud til Moesgaard, hvor Dina blev færdig som antropolog. Hun klarede den sidste eksamen til et 12-tal, så det kunne ikke være meget bedre. Tillykke, Dina!

Onsdag morgen havde jeg som forventet også brug for at få rygsøjlen sat på plads og en seriøs gang massage. Og så var det jo godt at jeg havde tænkt lidt i mandags og sørget for at have en tid. :)

Inden jeg tog til Bjerringbro til fyssen, kom der lige en ny cache 50 meter fra Statsbibliotekets hovedindgang. Så Kåre tog en hurtig kaffepause og blev First-Finder. Det kan være vi skal til at give ham eTrexen med på arbejde. Men på den anden side er det da gået meget godt. To FFC’er1 på under to uger – uden GPS.

Gjøltrolde i deres naturlige element. Dam-trolde.
Gjøltrolde i deres naturlige element. Et forsøg på en ny type billeder til webshoppen.

I dag har vi været til babysvømning. Der var en masse legetøj i vandet og Ellen troede vist det drejede sig om at bide-til-æble efter boldene i vandet. Det gik ikke helt godt, men hun så sjov ud.


1/ FFC betyder First-Finder-Certificate. Et certifikat der ligger i de fleste caches til den der finder den først. Der er stor konkurrence om at blive den første til at finde en cache. Vi har pt. 3 FFC’er, men vi gider heller ikke køre efter det. Men når den nu er lige udenfor hoveddøren. :)

Comments are closed.