Babyrytmik
I dag har jeg været til babyrytmik med Ellen for første gang. Ellen synes det var rigtig skægt. Vi sang, legede, dansede og spillede på instrumenter. Og når man godt kan lide musik og bevægelse, så må de også være dejligt.
Efter tre kvarter kunne man godt mærke på alle ungerne, at de havde fået fyldt posen godt op med indtryk. Så da vi kom hjem fik Ellen en ren ble, en hyggelig gang mad og så ind i seng. Hun lå en lille halv time og pludrede før hun gik ud som et lys.
Alfred siger pænt goddag og farvel til alle børnene. Ellen synes Alfred er sød.
Men min krop hadede det. At skulle sidde på gulvet eller stå op og danse med godt ni kilo på armen er altså bare for hårdt. Der var flere ting jeg ikke kunne holde til. Men til december begynder Kåre at komme med, så må han klare alle de hårde ting og vi må deles om de andre. Jeg tror nu også han glæder sig. :)
Jeg må indrømme at jeg er lidt bekymret for hvordan det kommer til at gå. Altså med min dumme krop og de ting den ikke kan. For jeg synes simpelthen det er synd, at det skal gå ud over Ellen. Det er godt hun har en far, der kan og vil lege det med hende, som jeg ikke kan. Men jeg er misundelig. Jeg ville ønske jeg kunne kaste rundt med hende og få hende til at grine lige så højt og hjerteligt som Kåre kan.
Men jeg må jo bare finde alternativer. Jeg fik hende da i hvert fald til at skrige af grin ved at “tabe” hende på hovedet ned fra en stol i dag. :)