En trist pige
Vi var til babyrytmik i formiddags. Cirka midtvejs skal vi danse ude på gulvet, men det kan jeg simpelthen ikke holde til. En ting er at løfte de dersens 11 kilo kortvarigt, men at danse med hende på armen i fem minutter – det er da helt umuligt. Så jeg satte hende ned på gulvet, mens jeg selv lagde mig ned og hvilede ryggen.
Så var det jeg kom til at se på hende:
“Alle de andre danser og leger og jeg skal bare sidde her. Dumme mor.”
Logisk set så ved jeg godt at Ellen ikke føler sig udenfor endnu, så det er jo nok moderen der er en trist pige. Men jeg blev godt nok ked af at se hende sådan. Og hvad så når hun på et tidspunkt faktisk opfatter at hun er udenfor og at hendes mor ikke kan det som andre mødre kan?
November 20th, 2008 at 12:01
Different mums can do different special things to make their kids feel special.
November 20th, 2008 at 12:57
That’s what I keep telling myself – and so does the “sundhedsplejerske”. And she’ll never have known anything else. As long as she’s a happy and content baby – and she is!
November 20th, 2008 at 18:49
And when they reach 11 like Marcel they are happy you aren’t embarrassing them by dancing in public! ;-)
November 20th, 2008 at 18:51
Der er ikke noget der er så slemt at det ikke er godt for noget. :)
November 25th, 2008 at 03:48
Der vil altid være forskel på børns savn og afsavn. Hun får allerede nu så meget mere, på andre områder, end mange andre børn. Gennemgå lige din blog…. ;0) Ture på ture….herligt. Mon ikke allerede der, der er en forskel på børn…Oplevelser….stimuli…. Så pyt da med at mor Trine ikke kan danse med Ellen i 5 min….du er jo lige ved siden af hende. :0)
Knus kusine Pia
November 25th, 2008 at 12:42
Jeg ved jo godt at hun ikke lider afsavn og at hvis børn vil mobbe, så finder de på noget uanset hvad. Men derfor har man nu alligevel dage hvor man fokuserer på det negative i stedet for de positive. Heldigvis er der flest af de positive dage. :)