PET går for vidt

UNF – Ungdommens Naturvidenskabelige Forening – har hvert år holdt et foredrag om sprængstoffer og hvordan man skal behandle den slags op mod nytår. Men i år har PET presset dem til at aflyse. De har truet med at kontakte UNFs sponsorer, og en forening som UNF kan ikke leve uden deres sponsorer. PET argumenter er at det kan friste svage sjæle, at se hvordan ting bliver sprunget i luften!

Jamen, lad os da forbyde alle bøger om kemi, for man kan jo lære noget der kan bruges til terror fra dem. Og biologi, der er jo miltbrand osv. Og elektrikeruddannelsen må vi også hellere forbyde, for tænk nu hvis nogen laver en tidsindstillet bombe. Og dataloger kan skrive programmer der kan skade, så det forbyder vi også. Lad os i det hele taget bare forbyde bøger og spærre alle der kan læse inde – de er jo skadelige for samfundet!

Sjovt nok har jeg ikke hørt tale om at forbyde fyrværkeri. Man skulle ellers tro det var større kilde til bekymring hos PET end et foredrag om kemi.


Berlingske, PET aflyser unges sprængstofshow, 22. december 2008

Comments are closed.