Det har jeg alligevel aldrig prøvet før!

Sidst jeg var ved lægen, så jeg et notat fra en urolog, som beskrev mig som slank! Det er vist første gang der er nogen der har kaldt mig det.

I dag var jeg så nede ved en anden end min faste læge, fordi mig og Ellen har fået noget svamp. Da hun havde tjekket det og givet noget medicin, spurgte hun om ikke jeg havde tabt mig ret meget. Jo, det havde jeg da. Hun ville godt lige veje mig og holde øje med min vægt og så måske lige tjekke mit stofskifte. Det kunne jeg jo så fortælle at der blev holdt grundigt øje med og at det var helt normalt, men i den lidt lave ende.

Men tænk at jeg skulle opleve at en læge er bekymret for om min vægt er ved at være for lav! 40 kilo har jeg tabt mig, men der var jo masser at tage af. Et BMI på 20 er da helt fint.

Så nu venter jeg bare på at det creme begynder at virke lidt bedre end hidtil, for det er altså trælst når det gør ondt at have en trøje på – for slet ikke at tænke på hvordan det føles at amme!

Comments are closed.