Israel og Palæstina

Jeg har som så mange andre svært ved at hitte helt rede i konflikten/krigen mellem Israel og Palæstina. Jeg er helt sikker på at der er fraktioner af Hamas der er nogle onde slyngler, ellers ville de vel ikke fyre raketter efter Israel. Men det berettiger ikke Israel – som land – til at lade det gå ud over alle palæstinensere og se stort på alt hvad der hedder humanitære spilleregler, herunder Genevekonventionen.

Der er vist desværre ingen der har løsningen på konflikten, men selvom den danske regering i dag har haft den israelske ambassadør til et møde, hvor det blev indskærpet at Israel skal forbedre den humanitære situation og sikre, at civile i nød kan få hjælp, så synes jeg ikke Danmark har gjort nok for at fordømme angreb på civile og nødhjælpsarbejdere.

Det er bare ikke acceptabelt, at man angriber skoler og ambulancer fra Røde Kors. Eller at man holder nødhjælpsarbejdere væk fra døende mennesker og børn der har brug for hjælp.

Jeg ved ikke hvad der skal til – jeg ville ønske jeg gjorde.

4 Responses to “Israel og Palæstina”

  1. Kåre Says:

    videnskab.dk har en “Gaza for dummies” artikel, som hurtigt ridser situationen op, hvis andre ikke helt kan holde rede på hvad situation en egentlig er…
    http://videnskab.dk/content/dk/samfund/hvad_kamper_de_om

  2. Eli Says:

    Så længe Anders Fjog – bruger Hitlers Datter (Pia Hønserøv) som taburet klister, bliver Danmarks kritik af Israelernes fremfærd over for kvinder, børn og humanitære organisationer, lige så afgørende som et hårdt slag – – i luften

  3. Dinapigen Says:

    Men jeg så lige tv-avisen hvor der er fokus på krigens børn. Det er frygteligt med de uskyldige børn! Adskillelige Facebookbrugere har doneret deres statusbar til at oplyse hvormange børn der pt. er blevet dræbt.
    Men…Hamas har raketaffyringsrampe i skolegårde og det vises i tv hvordan bomben affyres derfra. Det gør mig altså lidt splittet, for uanset de store linier i konflikten, hvorfor vælger man så at affyre raketter og dermed placerer en krigsmagnet på skoler.. ?

  4. Trine Says:

    Hamas har brug for sympati og derfor provokerer de israelerne til at angribe skoler, er jeg bange for.

    Men Hamas er ikke noget land og de har ikke en fælles regering til at sige at de skal opføre sig ordentligt. Det har Israel. Omend jeg faktisk lige har undersøgt og fundet ud af at Israel IKKE har ratificeret den del af Genevekonventionen der handler om ikke-internationale væbnede konflikter. Sikkert for at få lov til at dræbe palæstinensere, når de har lyst.

    Ikke at det på nogen måde undskylder hvad Hamas gør, men jeg synes alligevel at Israel, som land, burde følge visse spilleregler.