Tog i sneglefart
Det er godt nok heller ikke nemt at være barn. I mange bøger er der billeder og tegninger af tog – men det er alle sammen gamle damptog. Så når man står ude i naturen (og lige har fundet cache nummer 400) og der så kommer et IC3-tog forbi, så er det altså svært at forstå at det også er et tog.
Men det tager godt nok lang tid at geocache med Ellen og Siri. Når ikke Siri skal snuse til et eller andet, så er det Ellen der lige har fået øje på et eller andet spændende. Og når man er 15 måneder gammel er ALTING spændende. Men hvordan skal hun lære, hvis ikke hun får lov til at være nysgerrig? Så skidt med at vi spiser aftensmad en time senere. :)
July 13th, 2009 at 00:22
Tog sneglen noget ;-)
July 14th, 2009 at 03:09
Så længe hun nøjes med at studere sneglene – her i huset SPISER Linus dem!!! Og han kan bedst lide de sorte – dræbersneglene bryder han sig ikke om (hvordan mon de smager i forhold til de sorte? Tror jeg venter til han får et sprog så jeg kan spørge, for jeg har ikke tænkt mig selv at lave smagstest)
July 14th, 2009 at 20:51
Kom nu, du er da nødt til at smage på det han spiser. :) I må få lært ham at tage dræbersneglene, så sparer I både på maden til ham og slipper for at bekymre jer om dræbersneglene.
Ellen er forsigtig med hvad hun spiser, men i går aftes kom vi gennem et mosebøllekrat. Vi havde nær aldrig fået hende med derfra, for de smagte bare GODT!