Viborg Plantage og sundhedsplejerske
I formiddags tog Kåre og jeg en lille tur til Viborg Plantage for at finde cacheserien Ridestien. Vi havde en enkelt vi ikke fandt i første omgang, men det lykkedes på vejen tilbage til bilen. Det ville da også være trælst at komme hjem og skulle logge en Not Found.
Vi havde taget Siri med i dagens anledning og det var da godt, for det viste sig at være ren hundeskov. Lidt sjovt at placere en ridesti i en hundeskov. Fra starten hoppede Siri glad omkring, men hen mod slutningen gad hun bare ikke mere. Nu kunne vi altså godt se af at finde den bil og droppe de der åndsvage plastikdimser!
I eftermiddag fik vi så besøg af sundhedsplejersken. Det var som sædvanligt hyggeligt og Ellen fik stor ros for sin fine motoriske udvikling og sproget skal nok komme også. Så vi kunne være godt tilfredse med vores datter og afskedsreplikken var, at nu håbede hun at vi fik en mere, så vi fandt ud af hvordan det var at være forældre!