Aldersbetragtninger
Jeg er 31, det er vist ikke nogen hemmelighed. Dem jeg går i klasse med til hverdag er fem-ti år yngre end mig. Så når jeg kommer til forældrekaffe i vuggestuen føler jeg mig simpelthen som en teenager der er gået forkert! Jeg har lidt svært ved at identificere mig med de andre forældre – for de er jo fast etablerede og har hus, bil, børn, hund og sådan noget. Det kan man jo sådan set også godt argumentere for at jeg har, men sådan føler jeg det slet ikke. Det er lidt underligt.
Min nye sofa og vores nye lamper.
For tre år siden turde jeg næsten ikke være i nærheden af børn under 10 og det smittede nok lidt af på dem. Men det er godt nok helt anderledes nu. Jeg har ikke tal på hvor mange gange et barn er kommet hen til mig for at ville have et knus eller bare sidde hos mig når jeg er kommet hen i vuggestuen. En enkelt pige gjorde det første gang hun så mig. I dag var vi til forældrekaffe og jeg nåede at sidde med fire forskellige børn på skødet i den time vi var der. Noget har altså ændret sig. :)