Campingtur

Så har vi været på campingtur – igen. Nu havde vi jo fundet ud af at mig og Kåre godt gad, så var det bare med at finde ud af hvad gøjen sagde til det. Og umiddelbart virkede hun meget godt tilfreds.

Vi tog ned syd for Silkeborg på Velling Koller Camping, og det var et godt valg. De to campingpladser var meget forskellige. På Bunken Camping blev vi modtaget af en kvinde der formentlig var tysker og som ikke anede hvor nærmeste indkøbsmulighed var henne. På Velling Koller blev vi hjerteligt modtaget og fik straks brochurer over de gode gåtursmuligheder i området i hånden.

Fællesfaciliteterne var sådan set i orden begge steder, men på Bunken var det meget råt og sterilt og på Velling Koller virkede det helt hjemligt. Fællesrummet på Bunken var bare et råt rum med borde og stole som man ser i en gammel kantine. På Velling Koller var der både spil, bøger og blade og møblerne var lidt en blandet landhandel med sofaer, sofabord, spiseborde osv.

Velling Koller er en lille campingplads med omkring 100 pladser, pladserne er ret små og afgrænsningen mellem dem er slet ikke opvokset endnu – men det kommer. Bunken er en kæmpeplads med MANGE pladser, pladserne er store og ret private.

Bunken har nogle kedelig standardlegepladser, som sikkert lever op til alle krav, men som ikke virker ret inspirerende. Velling Koller har masser af dyr, en hyggelig have og en sjov legeplads – men Ellen var ret sur over at hun ikke kunne få fødderne ind i babygyngen. :)

Om man foretrækker det ene eller det andet er jo en smagssag, men vi er i hvert fald glade for at have prøvet to meget forskellige muligheder.

Hvis du har lyst kan du læse mere om hvad vi lavede på Ellens blog, der er der også billeder.

Comments are closed.