Dansk Folkeparti slår til igen
Først ville de forbyde at man holder forældremøder udelukkende for kvinder. Mødet skulle forhindre mobning. Men heldigvis har Dansk Folkeparti en anden løsning på mobbeproblemet: Forbyd ungerne at tale noget som helst andet end dansk – hvis man taler andet end dansk i timerne eller i frikvarterene skal det give eftersidninger.
Jeg er ret overbevist om at DF ikke synes det er et problem at Peter råber “hey” efter Jens, men at det kun er et problem at Ahmed råber “wallah” efter Sadeem. Men når man ikke må diskrimere på etnisk oprindelse eller religion, så må man jo tage hvad man kan få.
Jeg er sikker på, at hvis man finder DF’s hemmelige nedskrevne partipolitik, så står der allerøverst: Hvis der er muslimer i din slægt indenfor de sidste 4 slægtsled, så skal du smides ud af Danmark.
En skole på Fyn har haft problemer med at en større gruppe elever har snakket arabisk indbyrdes, når der har være konflikter. Så den skole har indskrænket elevernes mulighed for at snakke internt på andre sprog end dansk. Men skolelederen siger, samstemmende med skoleledernes formand, at der ikke bør lovgives om sprog i folkeskolen.
Jeg forstår simpelthen ikke at nogen kan stemme på et parti, der er så gennemgående usympatisk – men det må jo være fordi folk enten selv er racister (eller hvad det egentlig hedder når det ikke er race, men religion) eller så dumme at de falder for DF’s populistiske politik og vælger at ignorere religionsaspektet. Hvordan kan man ellers i ramme alvor stemme på politikere der mener at muslimer generelt voldtager deres døtre, niecer og kusiner?
Der er nogle fanatiske muslimer som begår æresdrab og vil slå alle kristne ihjel. Der er også nogle fanatiske kristne, som begår æresdrab og vil slå alle muslimer ihjel. Der er også både muslimer og kristne der begår incest.
Men flertallet af muslimer og kristne i Danmark er “kulturreligiøse”. De holder fast ved nogle af deres religions traditioner, men dropper dem de nu ikke lige synes passer. F.eks. går mange kristne i kirke juleaften, ligesom muslimerne går i moskeen til Eid. For 100 år siden gik mange danske kvinder med tørklæde – det var ikke noget problem. Men nu er der mange muslimske kvinder der vælger at gå med tørklæde – og det er et STORT problem, for det er jo tvang, undertrykkende og medvirkende til at forhindre ligestilling. Nej, det vil være tvang at sige at de IKKE må gå med deres tørklæder. (Der er sikkert nogle få der er tvunget, men jeg tror det er meget få.)
Nå, jeg kan blive ved i timevis, men faktum er at jeg synes det er skræmmende at Dansk Folkeparti kan få så mange stemmer. Jeg synes lidt det minder om starten på nazisternes jødehad – hvem ved hvad det udvikler sig til, hvis Pia får magten?
DF vil forbyde arabisk i frikvarterene, Politiken, 5. februar 2010
Langballe: Islampåstande er sande, Politiken, 23. januar 2010
Pia K.: Vi har stadig et problem med muslimer, Politiken, 26. januar 2010
February 5th, 2010 at 12:14
Hej
Jeg kan kun give dig ret. Personligt er jeg ved at blive noget bekymret for den marginalisering med “Dem og os”, som et regeringsbærende parti som Dansk Folkeparti arbejder på.
Og det med regeringens accept. Jeg har ikke set regeringen tage reel afstand. Og hvordan kan de osse det–Det er jo DF der bestemmer.
Det er meget bekymrende at nogle fra bystyret i KBH og selv folketingsmedlemmer, ser det som et problem at kvinder mødes på en skole.
Det var noget man kunne forvente af Dansk Front eller DNSP.
Det de gør splitter samfundet og de kan ikke engang selv se det. Det er sgu bekymrende.
Og hvem medvirker: DF, S, SF, TV2, DR, BT, EB, TV2-News, Berlingske og nok også til en vis grad Politiken.
February 5th, 2010 at 12:22
Jeg synes faktisk at Politiken holder sig lidt udenfor. Specielt kunne jeg godt lide indledningen til dagens leder: I gamle dage råbte man »bøh!«, og med lidt held kunne man udløse stor overraskelse, sjov og ballade. I dag behøver man ikke andet end at hviske ordet »muslim«, så farer det såkaldte Dansk Folkeparti op i skræk og alarm. Det er til gengæld ikke spor sjovt.”
Og spørgsmålet er om de ikke godt selv kan se det, men faktisk synes det er i orden. “If you’re not part of the solution, you’re part of the problem.”
February 5th, 2010 at 13:31
Sikke en masse vås DF lukker ud hele tiden :/
Jeg vil da som dansker mene at retten til at tale detsprog man vil er beskyttet af ytringsfriheden.
Og jeg vil da gerne udfordre DF til samtidig at forbyde svensk, norsk, fransk, engelsk, finsk, tysk og kinesisk. :)
Som skolelærer kan jeg kun udtrykke min væmmelse overfor DF, og deres menneskefjenske holdninger!