Uheld

Torsdag eftermiddag skulle mig og Ellen køre til Århus for at hente Kåre og så videre til Højbjerg for at besøge Tomas og Dina. Men da vi var kommet ud af Langå og var drejet mod Laurbjerg gik det hele galt. En bil pressede mig ud i rabatten, hvor der var rigtig meget sne. Og så gik det ellers som en anden billardball hen af vejen – først til den ene bande af sne og så til den anden. Da bilen endelig kom i hold var jeg godt chokeret og Ellen græd og sagde “ikke sjovt – ikke sjovt”. Det kunne jeg naturligvis kun give hende ret i.

Min ryg har det ikke for godt efter det, men bortset fra at Ellen snakker om det, så tror jeg hun er helt okay.

I morges da Kåre kom ud opdagede han at bilens bagrude var gået i tusinde stykker. Så vores tur i Randers Regnskov gik lidt i vasken og i stedet for måtte jeg have fat i forsikringsselskab, værksted og Falck. Falck kom og hentede både mig og bilen og kørte os ind til værkstedet. Når ruden pludselig falder fra hinanden i løbet af natten kunne det tyde på en karosseriskade og så havde jeg ikke ligefrem lyst til at skulle køre til Randers – og da slet ikke uden en bagrude i det møgvejr.

På værkstedet fik jeg en fin lille bil – med manuelt gear. Og mere end en gang på vejen hjem har jeg glemt at der altså er noget der hedder en kobling i de fleste danske biler. :)

Så må vi se hvad de siger til bilen i næste uge, når de får tid til at se på den. Men min ryg har det ikke ligefrem bedre af en tur i en meget dårligt affjedret Falck-bil med elendige sæder og så en tur i en bil, hvor sædet altså ikke kan indstilles så det passer til mig og uden fartpilot.

One Response to “Uheld”

  1. Sebastian A. Dyhr Says:

    ØV-oplevelse.
    Pressede dig i rabatten, det lyder som temmelig uanstændig kørsel fra dens side i det vejr ,-(
    Godt, at det ikke gik værre. God bedring med ryg og bil.