Udnyttelse af strafferammerne
Man skal altid huske, at aviserne kun dækker historierne overfladisk og at der kan være mange faktorer vi ikke kender til. Men derfor er det alligevel ødelæggende for min retsfølelse, at læse disse to historier/domme:
En midaldrene alkoholisk mand har flere gange forsøgt at voldtage sin ekskone under separationen – de er begget kommet til skade under kampene. Han fik halvandet år ubetinget.
En 43-årig mand har gennem to år misbrugt sin ekskærestes nu 12-årige datter seksuelt. Han har taget hende med til en ven, hvor de begge havde samleje med barnet samtidig. Han fik 1 år og 9 måneder ubetinget. Med til historien hører, at han i 2005 blev idømt seks måeders ubetinget fængsel for misbrug af 12-13-årige piger.
Er det rimeligt at disse to forbrydelser straffes lige hårdt? Jeg synes det ikke. I første tilfælde er der tale om en mand, der i fuldskab ikke helt kan forstå et nej. I det andet tilfælde er det en mand der med fuld overlæg misbruger en pige gennem flere år – og som har gjort det før med andre piger i samme alder. Den første mand gør formenlig ikke noget lignende igen. Den anden mand gør det højst sandsynligt igen.
Begge mænd er i følge artiklerne idømt fængselsstraffe. Men de burde begge to være idømt hjælp! Den første mand skal have hjælp til at komme ud af sit misbrug. Den anden man skal have hjælp, så han ikke misbruger andre – og i øvrigt holdes langt væk fra alle børn!
Men det hele er jo et spørgsmål om HVORFOR vi straffer. Er det for at få hævn? Er det for at forbryderne skal lære noget? Er det for at de skal holdes væk fra samfundet? I dagens Danmark synes jeg nok mest man straffer for at få hævn, men jeg tror ikke jeg mener at det er det rigtige.
Ville tvinge sin ekskone til sex, Nordjyske, 28. april 2010
12-årig pige sexmisbrugt af to mænd, Politiken, 27. april 2010
April 28th, 2010 at 19:05
Der ligger vist egl et meget gammelt problem der mht straf.
Oplagt ville det vel kunne betale sig bedst for samfundet, hvis man kunne forhindre lovbrydere i at lovbryde igen og så med den mindste udgift for samfundet.
Én metode var vel at tage livet af enhver lovbryder, så gør de det ikke igen. Men så forsvinder der måske lidt mange mennesker fra samfundet ;-() ?
En anden metode er at skræmme dem fra at gøre det igen ved at give dem så ubehagelig en oplevelse i afstrafningen.
Man kan selvf også prøve på at “helbrede” en lovbryder, så de ikke får “trangen” igen. Men hvordan gør man det, og koster det ikke en hulens bunke penge.
OG så har man måske problemet med den såkaldte retsfølelse, som andre sidder tilbage med: man kan da IKKE hjælpe en forbryder – han skal jo straffes. Det kræver /selvf/ bare en holdningsændring i samfundet, så alle kan se den samfundsmæssige gevinst.
Og for at svare på dit spørgsmål – nej de skulle ikke – efter min opfattelse – straffes lige hårdt. Men afgjort hjælpes lige meget, så det IKKE kunne gentage sig.