Coop tager røven på kunderne

Coop har nu IGEN lanceret et nyt fordelsprogram. Jeg har lige fået et brev, fordi jeg er medlem og det er simpelthen bare at tage røven på kunderne.

Først står der en masse om hvilke fordele der er. F.eks. får man PlusPoint, hver gang man køber noget og så kan man bruge pointene til at handle på en bestemt webshop under NetTorvet. Og man får sørme op til 100PlusPoint når man melder sig til – alt efter hvor meget man vil fortælle dem. Men ikke noget om hvad 100 PlusPoint er værd.

Nederst stå der så:

Ved tilmelding skal du acceptere nye medlemsvilkår for at deltage i CoopPlus fordelsprogram. Grunden er, at vi fremover bruger data fra dine køb til at finde de bedste tilbud til dig.

Det var dog en pæn måde at formulere det på:

Vi vil have lov til at overvåge dig, så vi ved hvor du handler, hvornår du handler, hvad du køber, hvor mange penge du bruger osv. Og disse oplysninger vil vi have lov til at bruge i markedsføringen og hvor vi ellers skulle få lyst til det.

Man kan i øvrigt ikke få oplyst medlemsvilkårene før man har oplyst sin mailadresse og personlige oplysninger. Og man kan ikke se hvad man egentlig får ud af det før man har tilmeldt sig.

Så helt generelt: Bondefangeri.

Jeg forstår det heller ikke helt: I følge Datatilsynet er oplysninger om bibliotekslån fortroligt, personhenførbar data, som maks. må opbevares i 30 dage før det bliver slettet. Men oplysninger om ens handlemønster må tilsyneladende opbevares ubegrænset eller indtil man beder om at få det slettet. Det giver i mine øjne ingen mening.

Men kort sagt: Jeg melder mig ikke til deres nye fordelsprogram.

4 Responses to “Coop tager røven på kunderne”

  1. Annika Says:

    Samme her… men har ikke brugt kortet i en del år og handler max 3 gange om året i deres butikker.

  2. Trine Says:

    Vi har to handlemuligheder her i byen: En SPAR uden udvalg med en meget speciel ejer og en Dagli’Brugsen med et fornuftigt udvalg og flinke ansatte. Så vi handler en del der. Og det bliver vi ved med – det bliver bare uden medlemskort.

    Faktisk har jeg ikke kunnet finde ud af om de gamle medlemskort og -betingelser bliver ved med at eksistere. Men jeg får mig på den anden side aldrig taget sammen til at tage kortet op alligevel. :)

  3. thomas Says:

    har osse selv lige modtaget det fine kort fra Coop. Jeg havde mange af de tanker som du har ytret her, så jeg skrev en anmeldelse af mine første oplevelser ved tilmeldingen – se den her: http://allinall.dk/coopplus/
    Og ja, jeg valgte at melde mig til, men nu må vi se hvor længe det holder – er nemlig heller ikke vild med at Coop skal lege Big Brother…

  4. Ole V.V. Says:

    Jeg beholder helt klart mit gamle medlemskab indtil jeg evt. bliver *smidt* ud. Jeg er bange for om der er nogen vej tilbage når man først en gang har accepteret coopplus-betingelserne. Og hverken jeg eller min kone skal nyde noget af big-brother-medlemskabet.
    En kassedame i Kvickly i Veri-centeret fortalte mig faktisk at mit medlemskab ville ophøre hvis jeg ikke tilmeldte mig det nye medlemskab. Jeg finder det noget oprørende hvis de faktisk går i gang med at ekskludere gamle og trofaste brugsmedlemmer (har været medlem i Mårlset Brugs siden 1991 og andre brugser før det). Gad vide om kassedamen kan have misforstået.
    Et sted læste jeg også at de økonomiske fordele ved medlemskabet ville ophøre. Hvis det f.eks. betyder farvel til et gratis Samvirke og andre medlemstilbud, mens kunden bag mig i køen får sine “pluspoint”, tror jeg da nok vi skruer noget ned for indkøbene i Brugsen, hvor vi ellers i mange år har været glade for at lægge de fleste af vores indkøb.