Eksamener i folkeskolen
Der er en del snak om eksamener i folkeskolen i dag. Nogen mener at det er dumt at man har halvanden måneds “læseferie”, der i stedet kunne bruges til noget fornuftig undervisning, og derfor skal eksamener afskaffes. At læseferien er overflødig er jeg sådan set enig i – læseferie har for mig og de fleste jeg kender været synonym med sommerferie. Man kan vel godt holde eksamener uden læseferie.
Men jeg faldt lige over et citat:
“En afskaffelse vil fjerne det mål, som lærerne arbejder hen imod, og det mål som skal motivere eleverne til at have lysten til at lære,” siger landsformanden.
Landsformand i Skole og Samfund Benedikte Ask Skotte
Hvis eksamen virkelig er det der skal motivere eleverne til at lære, er der så ikke et eller andet galt i vores skolesystem?
Forening er imod afskaffelse af eksamen, TV2 Nyhederne, 7. september 2010