Tuesday, October 30th, 2007
Bare hvis der var nogen der tænkte på mig:
Jeg er kommet hjem og det er rart. Også selvom jeg faktisk fik eneværelse i nat, så jeg kunne sove med alle vinduer åbne. Godt nok i et undersøgelsesrum, men der var ro og frisk luft. Men det er lidt underligt at sove i sådan et lægeværelse.
Nu er jeg kommet hjem, men jeg har stadig en hel del ondt. Dels i nyren og dels i blæren. Men der ligger jo også et rør mellem dem og når der så samtidig er en baby der presser, så skal det gøre lidt ondt. Undskyld sammenligningen, drenge, men det føles som en tampon der sidder forkert. Røret skal fjernes om 2-3 uger og når jeg så har født skal jeg scannes for at se om alt er som det skal være.
Men nu skal jeg sove – efter en lille gåtur med den stakkels oversete hund.