Trines blog

I dag har jeg været til babyrytmik med Ellen for første gang. Ellen synes det var rigtig skægt. Vi sang, legede, dansede og spillede på instrumenter. Og når man godt kan lide musik og bevægelse, så må de også være dejligt.

Efter tre kvarter kunne man godt mærke på alle ungerne, at de havde fået fyldt posen godt op med indtryk. Så da vi kom hjem fik Ellen en ren ble, en hyggelig gang mad og så ind i seng. Hun lå en lille halv time og pludrede før hun gik ud som et lys.

Alfred siger pænt goddag og farvel til alle børnene. Ellen synes Alfred er sød.

Men min krop hadede det. At skulle sidde på gulvet eller stå op og danse med godt ni kilo på armen er altså bare for hårdt. Der var flere ting jeg ikke kunne holde til. Men til december begynder Kåre at komme med, så må han klare alle de hårde ting og vi må deles om de andre. Jeg tror nu også han glæder sig. :)

Jeg må indrømme at jeg er lidt bekymret for hvordan det kommer til at gå. Altså med min dumme krop og de ting den ikke kan. For jeg synes simpelthen det er synd, at det skal gå ud over Ellen. Det er godt hun har en far, der kan og vil lege det med hende, som jeg ikke kan. Men jeg er misundelig. Jeg ville ønske jeg kunne kaste rundt med hende og få hende til at grine lige så højt og hjerteligt som Kåre kan.

Men jeg må jo bare finde alternativer. Jeg fik hende da i hvert fald til at skrige af grin ved at “tabe” hende på hovedet ned fra en stol i dag. :)

Statsministeren lovede under valgkampen, at det skulle være slut med nedslidte skoler med skimmelsvamp i hjørnerne og plast for vinduerne. Nu siger han, at det absolut ikke er regeringens problem; for fordelingen af pengene er ikke regeringens ansvar.

Så undrer jeg mig jo lidt over hvordan han har kunnet love andet under valgkampen?

Se så at få ophævet det skatte- og anlægsstop, så kommunerne kan få repareret og bygget det der er brug for og som regeringen har lovet under valgkampen. Og så regionerne kan opfylde de behandlingsgarantier som regeringe har lovet under valgkampen. Det nytter jo ikke noget at love både det ene og det andet, når der ikke følger nogen som helst handling eller ansvar bag ordene.

Politiken, Fogh: Svamp er kommunernes ansvar, 2. september 2008
Politiken, Hovedstaden mangler 195 millioner til kræftløfte, 12. august 2008
Politiken, Regeringen: Ikke flere penge til kræftsyge, 12. august 2008

Så blev der tid til endnu en cachetur. Vi skulle alligevel til Randers…

Først blev det Red Fall inde i Randers og derefter en af de gamle stationer i Randers, Strømmen Station, som kun bliver brugt til lidt veterantogskørsel nu.

Mig og Ellen sidder og venter mens Kåre kravler rundt i krattet.

Så kørte vi lidt sydpå, til Johanneskirken i Vorup. Den blev hurtigt logget, for det var begyndt at regne. Efter en tur i Randers Storcenter efter en laminator til stash notes¹ og FFC’er kørte vi ud i Paderup Mose for at finde Farmors cache.

Svanerne passer på Farmors cache.

Farmors cache var klart dagens bedste. Der skulle gås lidt i dejlig natur for at nå cachen og lige ved siden af cachen stod der et ungt rådyr. Vi var ikke mere end 20 meter fra det. Så er det altså hyggeligt at geocache. :) Men hvor var der dog mange myg! Rigtige børn har mange myggestik – det er et sundhedstegn.

Paderup Mose.

Og på vejen hjem kom vi til at diskutere om vi havde fundet Værum Kirke eller ej. Så måtte vi jo køre ind og se efter. Og vi havde sådan set begge to ret. Vi havde ledt efter den, men ikke fundet den. Denne gang fandt vi den hurtigt.

Glad geobaby – myggestik til trods.

1/ En stash note er et stykke papir man kommer i sine caches, så muggles² kan se hvad det er de har fundet. Håbet er at de lægger cachen tilbage på plads.
2/ En muggle er en ikke-geocacher.

Mor og lillesøster er i Portugal, men jeg er sikker på at de gerne vil se et par billeder af barnebarnet/niecen. Så I andre må leve med det.

På vej i seng. Vi sidder lige og hygger lidt.

Ellen spiser en riskiks. Utroligt så meget en enkelt lille riskiks kan fylde.

Hun skal nok lige finde pokerfjæset frem før hun spiller om penge.

“Ulempen ved en husstandsforbindelse er, at den er bundet til huset. Det er især irriterende, når ungernes lektier kræver internet – og ikke kan laves, fordi familien ikke er hjemme. En smart løsning er at udstyre de større børn med Mobilt Bredbånd. Prisen er kun 199 kr. om måneden. Og mon ikke det er sjovere og nemmere at finde energien til at lave lektier, når man ikke er bundet til sit værelse for at gøre det?”

Sådan skriver et teleselskab i en reklame. Tror de virkelig folk er så naive? At børn vil være mere tilbøjelige til at lave deres lektier, bare fordi de ikke behøver sidde på deres værelse? Og at det er lektier ungerne vil bruge netforbindelsen til?