Archive for November, 2008

FFC

Thursday, November 6th, 2008

Jeg sad og snakkede med mor i går aftes, da jeg pludselig så at der var kommet en helt ny cache i Langå. Ellen var godt nok lige blevet puttet til sin aftenlur, men hende op af sengen, koordinaterne skrevet ned, en signaturtrold i lommen sammen med et par lommelygter og så afsted. Der var efterhånden gået tre kvarter, så vi satsede på at blive andenfindere efter 2xg.

Dele af tog

Dele af tog

Der holdt ingen biler da vi kom, så vi sprang ud for at lede. Og vi ledte. Og ledte. Og ledte lidt mere. Slog hovedet i både det ene og det andet – der var jo mørkt. Vi blev nødt til at ringe til en ven. Vi havde nemlig ikke set hvilken størrelse cache vi ledte efter. Og det gør altså en forskel om man leder efter en lille metalcylinder på 1*1 cm eller om man leder efter en ammoboks. Så i mobilen til far, som så lige skulle guides gennen gc.coms sider for at finde cachebeskrivelsen og derefter størrelsen på cachen. Det lykkedes, men efter en halv times tid var vi altså ved at opgive.

Men så kom 2xg, og så måtte vi jo lige lede lidt længere. :)

Lidt uhyggeligt

Lidt uhyggeligt, læg mærke til hvor lille Kåre er i forhold til toget.

Jeg havde så godt som opgivet, men ville lige tage en sidste runde. Og da jeg manglede en meter så jeg noget, der ikke så helt rigtigt ud. Og ganske rigtigt: Der var den! Og et flot FFC.

FFC

FFC

Men suk, da vi havde fået logget og skulle til at køre hjem, var bilen løbet tør for strøm. Og 2xg var nået at køre. Kåre prøvede at løbe den i gang, uden held. Så i mobilen til Falck. De ville være der efter ca. en time. Nå, vi satte os til at vente. Så gik det sidste lys i bilen ud og af en eller anden grund prøvede jeg at starte bilen igen. Og det lykkedes! Så i telefonen til Falck igen, for at sige at de alligevel ikke behøvede køre efter os. Og så ellers hjem til en kop kakao, en aftentur og så i seng!

Se, det var en rigtig futtogs-cache.

RIP Michael Crichton

Wednesday, November 5th, 2008

Michael Crichton er død – 66 år gammel.

Jeg har altid godt kunnet lide hans bøger, sådan lidt science fiction/thriller-noget. Nok mest kendt for at have skrevet Jurassic Park, omend den ikke er hans bedste. En af mine foretrukne er The Andromeda Strain, som er en af hans første bøger. The Terminal Man og Eaters of the Dead er heller ikke dårlige. Så tag og læs en af hans bøger, det kan anbefales.


Politiken, Jurassic Parks far er død, 5. november 2008

Aftentur

Tuesday, November 4th, 2008
Ellen bag tremmer

Luk mig uuuuuuuud!

Kåre kom tidligere hjem i dag, fordi jeg sagde at vi ville en tur i skoven. Det ville han ikke gå glip af. Så vi hentede ham ved toget og kørte ud til Kjællinghøl.

Nærbillede af hest

Se lige dum ud for en femmer

På vej ned mod vikingehuset går der en masse shetlandsponyer, og dem måtte vi da lige snakke lidt med. De er så søde og nysgerrige. Siri kan bare ikke helt forstå, at de ikke vil lege med hende.

Rester af en fugl

Død ?

Nede ved teltpladsen hang der rester af en eller anden fugle i en busk. Hvad det var og hvordan den er havnet der kan man kun gisne om.

Ellen i klapvognen

Ellen kan godt lide skovture

På vejen hjem kørte vi omkring Bjerringbro og fik handlet. Nu skal jeg have pakket alle mors julegaver ind og lagt noget tøj sammen. Og så bliver det spændende at se i løbet af natten hvordan det går i USA. Men der er vist ikke nogen der kan være i tvivl om hvem jeg ville stemme på!

Sengevaner

Tuesday, November 4th, 2008

I fredags skulle Ellen flytte fra vuggen i soveværelset ind på sit eget værelse. Vi havde forventet lidt problemer, men ikke det mindste. Første nat var sikkert bare held, tænkte vi, men nu har hun sovet for sig selv fire nætter uden bøvl. Så vi satser på at det bare holder.

God seng

God seng

Jeg er simpelthen så glad for den seng. Den har en helt perfekt højde til at tage hende op og lægge hende ned. Og så kan jeg lege med hende uden at skulle på gulvet. Måske lidt upraktisk sådan at blande legested og sovested, men det virker.

Julegaver

Tuesday, November 4th, 2008

Vi har forbløffende få billeder af mig og Ellen sammen, men I går var kameraet lige i nærheden og Kåre tog dette billede af os. Jeg synes selv vi ser ret nuttede ud!

Mor og Ellen

Mor og Ellen

Nu har jeg fået overstået julegaverne til mor, til far, til moster Ane og til onkel Anders. Så mangler vi kun Kåres familie. Men Kåre går jo på barsel til december, så det antager jeg at han selv har/får styr på. :) På et eller andet tidspunkt kan det da også være at vi får styr på hvor vi egentlig skal holde jul henne. Det står lidt mellem faster Kamilla eller Thisted Plejehjem hos Oldemor.

Et par billeder

Sunday, November 2nd, 2008

Det er sent, jeg gider ikke skrive. Så her er billeder fra de sidste dage:

Glad i bad

Glad i bad

Hygge på gulvet

Hygge på gulvet

Verdens skønneste hund

Verdens skønneste hund

Verdens skønneste hund med verdens længste tunge

Verdens skønneste hund med verdens længste tunge

Ellen på fars mave

Ellen på fars mave

Solnedgang fra Maiken´s second - Novice # 18

Solnedgang fra Maiken´s second - Novice # 18

Dagens caches: