Eksamen

Så har jeg været til eksamen. Og er blevet haglet ned – bl.a. fordi vi ikke havde noget databehandling med i vores fremlæggelse. VI HAVDE IKKE NOGET DATABEHANDLING MED I VORES FREMLÆGGELSE FORDI SKOLEN IKKE HAVDE FÅET FORNYET DERES LICENS!

Derudover blev der stillet spørgsmål der overhovedet ikke havde nogen sammenhæng med det Henrik havde skrevet i økonomi – det var tydeligt at underviseren ikke havde forstået noget af det.

Under vejledningen havde underviseren dikteret vores indholdsfortegnelse med en SWOT som noget af det første. En SWOT er et opsamlingsværktøj, som bør komme sidst. Man da han er en underviser af den type der vil have sin vilje og ikke vil diskutere havde vi sat SWOT’en først. Og i dag fik vi så høvl for at have SWOT’en i starten.

Men hvad skal man gøre?

De andre grupper mente heller ikke at han havde sagt mange fornuftige ting – faktisk snakkede han ca. 90% af tiden og 80% af den tid var om irrelevante ting. Så der var ikke meget eksamination over det.

Jeg er bare SÅ glad for at jeg til sidst fik lov til at skifte ham ud som hovedopgavevejleder. Så han skal hverken vejlede eller eksaminere mig til min hovedopgave!

Men vi bestod da – med dagens laveste karakter: 4.

3 Responses to “Eksamen”

  1. Stine Says:

    Øv altså :(

    Hvad med at klage? Hvis i er så mange der har forstået det forkert (det mener de jo til eksamen at i har) – så må det jo være læreren der har lært jer noget forkert.

  2. Toke Eskildsen Says:

    Jeg kan huske en situation fra uni, hvor min instruktor påstod jeg havde snydt med en afleveringsopgave og krævede den genafleveret. Jeg mente så ikke at jeg havde gjort noget forkert (og mener det stadig ikke). Instruktoren ville ikke høre på mig og sagde at jeg kunne tage sagen op med forelæseren. For mig som grøn chickenshit student var tanken for skræmmende og jeg genafleverede.

    Det står klart i min erindring som en af de situationer på livets vej, hvor jeg skulle have holdt på min ret og taget sagen videre. Ikke pga. det ekstra arbejde, men fordi det nager mig at jeg bare tog imod den uretfærdige behandling.

  3. Trine Says:

    Normalt er jeg ikke bange for at tage en konfrontation, men i dette tilfælde er det ikke besværet værd. Skolen er totalt ligeglade med hvad vi siger. Den samme underviser er blevet klaget over i hvert fald de sidste tre år, uden at det har gjort nogen forskel. Og der står blot bestået på eksamensbeviset.

    I forvejen er jeg ikke så populær hos ledelsen – jeg har det vist med at sige hvad jeg mener. Så nu bider jeg bare tænderne sammen indtil september og så er det slut med den skole!