Trines blog

En af weekendens nyheder er at S-SF har sat navne på nogle af de lidelser, der godt kan vente 2 måneder i modsætning til regeringens behandlingsgaranti på 1 måned. Det er bl.a. galdesten, hængende øjenlåg, brok og lændesmerter.

Og her er det så jeg mister noget af min respekt for Gigtforeningen. For de mener åbenbart at det er absolut uacceptabelt, at folk med gigtsmerter skal vente længere end f.eks. kræftpatienter.

Jeg er en af dem med gigtproblemer – og jeg venter gerne et par måneder længere på behandling for at kræftpatienter kan komme foran i køen. Jeg er også blevet opereret for galdesten – og jeg indrømmer at galdestensanfald gør mere ondt end at føde – men jeg ville gerne have ventet et par måneder mere på min operation for at folk med alvorligere problemer kunne komme hurtigere til.

Og der er vel ingen med respekt for andre mennesker, som synes at det er absolut nødvendigt, at de kan få løftet deres øjenlåg indenfor en måned, når der er folk der dør på ventelisterne?

Jeg mener helt klart at differentierede behandlingsgarantier er vejen frem – og spørgsmålet er også om ikke det ville være relevant at se på ventetiderne for udredning? Og et eller andet sted har Enhedslisten jo ret i, at det er læger der bør vurdere de enkelte tilfælde i forhold til graden af akuthed og at der dermed ikke bør være en behandlingsgaranti.

S og SF vil lade gigtplagede vente længere, Politiken, 3. september 2011