Trines blog

Regeringen er altså på narko.

De vil have flere unge til at tage ungdomsuddannelser, altså studentereksamen, HH, HTX osv. De vil også (på papiret) gøre en masse for udkantsdanmark. Så derfor dropper de SU’en til ungdomsuddannelsen og gør at deres studierabat på transport meget mindre. Ja, det lyder jo vældig smart!

Når man f.eks. bor i Biersted og går på Hasseris Gymnasium, så har man ca. 2 timers transport hver dag incl. busskift. Det betyder, at hvis man kan læse i bussen, så kan man evt. få læst en halv times tid i bussen hjem – i bussen ind er der så overfyldt at man ikke kan holde en bog foran sig.

Det kommer nu til at koste 562 kroner om måneden at have et buskort – men SU’en forsvinder. Så med mindre forældrene vil betale, så skal den studerende arbejde for at tjene mindst 562 kroner om måneden – blot for at kunne komme til og fra skole. Desuden skal der også betales for lommeregner, ordbøger, studieture osv.

Men med et gennemsnitligt timetal på 30 timer om ugen, 10 timer til transport og 5 timer til lektier (nok lidt lavt sat) så er det altså 45 timer om ugen der skal bruges bare for at passe studiet. Jeg kan godt forstå at det er svært at have overskud til et fritidsjob ved siden af – antagende naturligvis at man kan få et. For den dag man bliver 18 bliver man jo pludselig særdeles uattraktiv for en arbejdsgiver.

Det er så den 18-årige fra Biersted.

Den 18-årige der bor i Hasseris har måske en times transport om ugen og har IKKE brug for at tjene 562 kroner til et buskort, for han/hun kan bare cykle/gå i skole. Så der er 9 timers fritid, som den unge i Biersted ikke har – og mindre behov for tid til et fritidsjob.

Så det skal nok hjælpe på den sociale ulighed i samfundet og til at få flere unge til at få en ungdomsuddannelse!

Nu er regeringen på vej med et forslag om at fleksjob skal være tidsbegrænset til fem år hvis man er under 40 år. Efter de fem år skal sagen revurderes.

Så endnu engang siger regeringen at folk på fleksjob bare er nogle dovne hunde, der udnytter systemet.

I forvejen er et af de vigtigste kriterier for at blive tilkendt fleksjob at tilstanden er kronisk og at der ikke er udsigt til nogen som helst bedring nogensinde. Og hvis det vurderes at fleksjobberen kan klare mere end det timetal de er visiteret til, så skal sagen revurderes.

Hvis det betyder at man kan få en midlertidig fleksjobsgodkendelse uden varighedskriteriet, så kan ideen være god. Men det er ikke det der er lagt op til.

Samtidig vil det betyde at man helt indtil man er 40 år vil gå i en evig usikkerhed. Alle der har været gennem ansøgningsprocessen til et fleksjob ved at det er ganske umenneskeligt: Man skal have tjekket hele sin historie, ens netværk, ens sociale baggrund, ens familie og man skal gennem arbejdsprøvninger der bryder en ned – for tænk nu hvis man kan arbejde 18,5 timer i stedet for 18 – og det finder man jo kun ud af ved at prøve, også selvom det får det hele til at krakke.

For selvom du har et godt arbejde 20 timer om ugen i en virksomhed, så skal du tvinges i arbejdsprøvning et andet sted, hvis der er den mindste chance for at du ville kunne arbejde 21 timer om ugen der. Og så mister man det job man har samtidig med at det øger risikoen for stress og totalt nedbrud.

Hvis man nu skal gennem hele den mølle hvert femte år, så vil det utvivlsom sende nogen på førtidspension, som ellers ville have kunnet arbejde i et fleksjob.

Men det er jo ikke for at spare penge regeringen vil gøre det – det er for at hjælpe, støtte og motivere folk til at komme tilbage i ustøttet arbejde. Det er jo meget bedre end at være parkeret på en livslang ydelse.

Og så forstår jeg ikke helt hvorfor der er forskel på en på 35 år og en på 45 år. Hvis det skal give mening, så skal det vel være for alle fleksjobbere og ikke med en eller anden arbitrær aldersbegrænsning?

Jeg synes simpelthen det menneskesyn som VKO viser gennem deres lovgivning og lovforslag er så forkastelig, at jeg slet ikke kan finde ord for det. Men kort kan det vel siges som: Hvis du har boet i Danmark i mindst fire generationer, har en lang uddannelse, er sund og rask, har sendt dine børn i privatskole og har et godt betalt fuldtidsarbejde i den private sektor: SÅ er du en god dansker og dermed noget værd som menneske.

Regeringen vil begrænse fleksjobbene, Berlinske, 28. november 2010
Fleksjob-planer får blandet modtagelse, Berlingske, 28. november 2010

I gar aftes kørte en fuld mand ind i nogle vejarbejdere på Sjælland og det har fået 3F til at bede om dobbelte bøder hvis man kører for hurtigt ved et vejarbejde.

På et plan kan jeg godt give 3F ret – det svarer lidt til at der er højere straffe for at slå en politimand i uniform. Det er folk der skader folk der udfører deres arbejde eller udsætter folk der udfører deres arbejde for skader.

Men der hvor det ikke hænger sammen, er når der bliver sat et vejarbejdeskilt med 30 km/t op på landeveje 500 meter før der kommer en enkelt markeringspæl og det først bliver ophævet 500 meter senere.

Alt for mange steder er der ingen indskrænkninger af vejbanen og ingen der arbejder og alligevel er hastigheden sat langt ned. Ofte er der jo ingen grund til hastighedsnedsættelsen, når der ikke er folk der arbejder der. Eller man glemmer at ophæve en hastighedsnedsættelse, og så må man ellers bare køre 30 km/t de næste fire kilometer indtil der kommer en vej.

Sidste efterår var vi ude for at en sydgående vejbane var afspærret på grund af træfældning og der var sat lysreguleringer op. Vi kom kørende ud inde fra en campingplads og kørte nordpå – tilfældigvis mens dem der skulle sydpå havde grønt. Der var ingen skiltning fra campingpladsen eller på det første stykke vej. Og alligevel opførte en vejarbejder sig særdeles truende overfor os – det var trods alt dem der ikke havde skiltet godt nok – selvom man kommer fra en sidevej, så burde der være skiltet.

En måde at løse disse problemer på, er at bruge intelligente skilte. Skilte som den første arbejder der kommer sætter til at vise en lav hastighed og som den sidste arbejder der går sætter til at vise en højere hastighed. Hvis der så samtidig blev skiltet fornuftigt, så tror jeg at langt flere ville respektere hastighedsnedsættelserne ved vejarbejder. Men så længe det er komplet ulogisk, så mister folk respekten.

I tilfældet som udløste 3Fs forslag var det en fuld idiot – og så tror jeg ikke der er så meget at gøre. Men til gengæld synes jeg godt at man kunne øge straffen for spirituskørsel betragteligt!

Fagforening: Fartbøder ved vejarbejde bør fordobles, Politiken, 25. november 2010

I starten gik debatten på hvorvidt det var indvandrernes skyld at der ikke længere er kage og saftevand til patienterne på de danske hospitaler – og om der nogensinde har været det.

Nu er debatten så gået over til den anden del af artiklen: Bør man kunne nægte at lade sig behandle af en muslim?

Min holdning er ganske klar: Jeg antager at alt det sundhedsfaglige personale på de danske sygehuse er fagligt kompetente og om de så har kalot, kors, tørklæde eller turban på er mig totalt ligegyldigt – bare de kan deres job og kan snakke dansk, så kommunikationen ikke er et problem.

Det gælder naturligvis begge veje. Når man bliver indlagt eller skal behandles på et dansk sygehus, så må man acceptere den behandler der er der – uanset om man er muslimsk mand, der ikke vil behandles af en kvinde; en muslimsk kvinde, der ikke vil behandles af en mand eller en dansk racist, der ikke vil behandles af en muslimsk kvinde med slør.

Hvis man får “tildelt” en kontaktperson som man bare ikke kan sammen med, kan man naturligvis prøve at høre om det kan lade sig gøre at skifte – men det skal ikke være noget krav. Man må tage den hjælp der bliver tilbudt.

Jeg undrer mig lidt over dem der siger at alle religiøse og politiske symboler skal være forbudte for offentlige ansatte. For hvis man mener at muslimernes livssyn ikke harmonerer med lægegerningen, så er det vel lige meget om de har tørklæde på eller ej?

Og så lige et citat fra artiklen i Dansk Folkeblad fra kvinden der bryder grædende sammen, da hun ikke kan garanteres at hun ikke bliver opereret af en ikke-muslimsk læge. Jeg synes det siger en hel del om dem der stemmer DF:

Det her havde jo slet ikke noget at gøre med racisme men er en politisk holdning. Jeg er i opposition til alt, hvad islam står for, og jeg vil ikke opereres af en muslim, som kan bekende sig til islam.

Dansk Folkeblad, nummer 6, november 2010

I dag på epn.dk kan man læse en artikel med overskriften “700.000 er ikke klar til et job”. Artiklen er ledsaget af et billede af en særdeles overvægtig mand i joggingbukser og undertrøje, der ligger i “Onslow-stilling” i en sofa med fjernbetjeningen i hånden.

Jeg føler mig faktisk lidt fornærmet. Det eneste man kan tolke ud fra det billede er at journalisten/sitet anser os 700.000 der ikke er en del af arbejdsstyrken som nogle dovne hængerøve, der ikke gider lave noget og som bare sidder foran fjernsynet hele dagen.

Det fremgår ikke ganske klart hvilke grupper der er inkluderet i de 700.000: Der står at det er folk på “kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsydelser”. Et andet sted står der at det er “alle uden for arbejdsstyrken eller på sygedagpenge i den arbejdsdygtige alder, dog fratrukket personer under uddannelse.”

Spørgsmålet er om folk på barsel, folk under revalidering og folk i fleksjob også tæller med.

Jeg ved godt at regeringen mener at folk på førtidspension generelt bare er dovne, og dem skal der da også nok være et par stykker af, men langt de fleste ville ønske at de var en del af arbejdsstyrken og kunne arbejde på normale vilkår. De færreste på sygedagpenge anser det da heller ikke som nogen ønskesituation – personligt ville jeg da hellere kunne arbejde på normale vilkår.

Men jeg føler mig altså truffet når et medie vælger at udstille os uden for arbejdsstyrken som dovne og ugidelige. De kunne lige så godt have valgt et billede af en ung, køn pige, der var bundet til en kørestol – eller en ældre kvinde, der er slidt ned efter et langt liv på arbejdsmarkedet.

700.000 er ikke klar til et job, epn.dk, 16. november 2010

Venstre vil indføre en afgift på 1.500 kroner om året for at køre på de danske statsveje – ikke blot motorvejene, men alle statsvejene.

Det synes jeg er en rigtig dårlig ide. Ikke fordi det kommer til at koste os noget, men fordi det er så udifferentieret. Der vil godt nok være mulighed for at betale for kortere perioder på 10 dage, men det vil give en masse bøvl for dem der så lige skal besøge moster Oda i den anden ende af landet.

I stedet for bør den afgift være på forbruget: Sæt brændstofsafgifterne op. I det hele taget burde man fjerne en stor del af afgifterne på køb af nye og miljøvenlige biler og lægge afgifterne over på brændstoffet.

For slet ikke at snakke om den yderligere skævvridning af landet det vil være med til. Bor man i Vest- eller Nordjylland er der altså ikke de samme muligheder for at gå over til offentlige transportmidler som der er i København.

V: 1.500 kroner for at køre på motorvej, Politiken, 3. november 2010

I dag har regeringen præsenteret deres veteranpolitik og jeg er absolut ikke tilfreds, da jeg mener at politikken stiller folk der er blevet skadet under udsendelser fra militæret langt bedre end alle andre – også andre der er udsendt af Danmark til at gøre et stykke vigtigt arbejde for vores fælles bedste. Og det mener jeg på ingen måde kan være rimeligt – alle skal have ret til den nødvendige hjælp – uanset om man er blevet skadet af en vejsidebombe i Afghanistan eller om man har mistet benet i et trafikuheld.

At de udsendte skal klædes bedre på til opgaven og at de pårørende skal have støtte under udsendelsen kan jeg kun være enig i. Ligeledes at der skal bruges ressourcer på at indsluse de hjemvendte i samfundet igen.

Men at skadede veteraner skal have bedre genoptræningsmuligheder og nemmere ved at få en handicapvenlig bolig kan jeg på ingen måde acceptere. Hvis en ansat ved DMU bliver skadet under en mission til Arktis får vedkommende ikke nogen speciel hjælp – og jeg mener at disse to udsendte kan sidestilles.

Egentlig synes jeg jo det er glimrende, hvis der kan gives bedre hjælp – jeg mener bare at den gode hjælp skal være for alle og ikke bare få nogle få. Der er rigtig mange der er blevet skadede i det offentliges tjeneste og jeg kan simpelthen ikke se hvorfor nogle få skal have speciel hjælp. Sygeplejersken på den psykiatriske afdeling, der er blevet overfaldet og skadet både fysisk og psykisk har da også ret til hjælp og det samme gælder barnet der lider af invaliderende børneleddegigt.

Andre offentlige institutioner må ikke tilbyde sundhedsforsikringer osv., men det er f.eks. meningen at amputerede veteraner skal tilbydes specialproteser, så de kan dyrke idræt. Mon andre amputerede får samme tilbud?

Ligeledes får ansatte i forsvaret også nogle helt andre erstatninger ved skader end alle andre offentlige ansatte. Og igen er det lidt svært for mig at se hvordan det kan forsvares, når andre offentlige ansatte også har særdeles risikofyldte jobs og som også har svært ved at finde en forsikring der kan dække dem.

Kort sagt, så mener jeg ikke at der skal gøres forskel på syge og tilskadekomne i Danmark.

Regeringens veteranpolitik

Regeringen med Lars Barfoed i spidsen vil give USA adgang til de danske DNA-registre – de registre som kriminelles oplysninger står i, men hvor også folk der har været mistænkt og er blevet frikendt står i.

Datatilsynet advarer, fordi det på ingen måde kan sikres at USA ikke misbruger disse data.

Men da vores nuværende regering er villig til at gøre alt for USA og at der samtidig bliver truet med at indføre visumkrav, så er regeringen åbenbart ligeglade med danskernes retssikkerhed.

Det der skræmmer mig er at regeringen tilsyneladende vil overdrage Danmark til USA hvis de beder om det og at frikendtes oplysninger bliver opbevaret i et register over kriminelle. Og hvorfor overhovedet have Datatilsynet, når deres anbefalinger blot bliver ignoreret?

Regeringen vil åbne DNA-register for USA, Politiken, 8. september 2010

Der er en del snak om eksamener i folkeskolen i dag. Nogen mener at det er dumt at man har halvanden måneds “læseferie”, der i stedet kunne bruges til noget fornuftig undervisning, og derfor skal eksamener afskaffes. At læseferien er overflødig er jeg sådan set enig i – læseferie har for mig og de fleste jeg kender været synonym med sommerferie. Man kan vel godt holde eksamener uden læseferie.

Men jeg faldt lige over et citat:

“En afskaffelse vil fjerne det mål, som lærerne arbejder hen imod, og det mål som skal motivere eleverne til at have lysten til at lære,” siger landsformanden.

Landsformand i Skole og Samfund Benedikte Ask Skotte

Hvis eksamen virkelig er det der skal motivere eleverne til at lære, er der så ikke et eller andet galt i vores skolesystem?

Forening er imod afskaffelse af eksamen, TV2 Nyhederne, 7. september 2010

Coop har nu IGEN lanceret et nyt fordelsprogram. Jeg har lige fået et brev, fordi jeg er medlem og det er simpelthen bare at tage røven på kunderne.

Først står der en masse om hvilke fordele der er. F.eks. får man PlusPoint, hver gang man køber noget og så kan man bruge pointene til at handle på en bestemt webshop under NetTorvet. Og man får sørme op til 100PlusPoint når man melder sig til – alt efter hvor meget man vil fortælle dem. Men ikke noget om hvad 100 PlusPoint er værd.

Nederst stå der så:

Ved tilmelding skal du acceptere nye medlemsvilkår for at deltage i CoopPlus fordelsprogram. Grunden er, at vi fremover bruger data fra dine køb til at finde de bedste tilbud til dig.

Det var dog en pæn måde at formulere det på:

Vi vil have lov til at overvåge dig, så vi ved hvor du handler, hvornår du handler, hvad du køber, hvor mange penge du bruger osv. Og disse oplysninger vil vi have lov til at bruge i markedsføringen og hvor vi ellers skulle få lyst til det.

Man kan i øvrigt ikke få oplyst medlemsvilkårene før man har oplyst sin mailadresse og personlige oplysninger. Og man kan ikke se hvad man egentlig får ud af det før man har tilmeldt sig.

Så helt generelt: Bondefangeri.

Jeg forstår det heller ikke helt: I følge Datatilsynet er oplysninger om bibliotekslån fortroligt, personhenførbar data, som maks. må opbevares i 30 dage før det bliver slettet. Men oplysninger om ens handlemønster må tilsyneladende opbevares ubegrænset eller indtil man beder om at få det slettet. Det giver i mine øjne ingen mening.

Men kort sagt: Jeg melder mig ikke til deres nye fordelsprogram.