Velkommen til Trines hjemmeside | |||
|
Stofskiftet
Graves
Behandling
Min sygdom
Gravid
Links
BehandlingGraves behandles lige som andre former for forhøjet stofskifte. Ud over det, så symptombehandler man øjensymptomerne.
Der er 3 behandlingsmuligheder: Piller,
operation og radioaktiv jod.
Behandling med pillerVirkningDer er tre forskellige slags piller, Propylthiurecil, Neomercanzol og Thycapzol, som alle virker ved at nedsætte produktionen af T3 og T4. Man starter som oftest med en høj dosis, som nedsættes når pillerne begynder at virke. Det varer som regel en månedstid, men kan tage længere. Indtil da kan man symptombehandle med de såkaldte beta-blokkere, f.eks. Propranolol, som nedsætter puls, blodtryk og får kroppen til at slappe lidt af. Det er disse piller man benytter til folk med eksamensangst. Når stofskiftet er ved at være normalt igen, vil man skulle tage nogle andre piller, som indeholder kunstigt T4. Ved at tilpasse mængden af stofskiftenedsættende hormon og kunstigt T4 kan man justere stofskiftet, så man igen har det normalt. BivirkningerDer er meget få bivirkninger ved denne behandling. De mest almindelige bivirkninger er udslet, som mellem 2 og 25% oplever og ledsmerter som 1-2% får. De fleste får ingen bivirkninger. På det mere menneskelige plan er den største bivirkning alle de blodprøver og kontroller. Indtil stofskiftet er stabilt er det ca. hver 14. dag, men derefter går der måneder imellem. FremtidSom oftest skal man tage piller i 1½-2 år, hvorefter man stopper. Ved 25-50% af patienterne kommer det forhøjede stofskifte desværre igen. Behandling med operationVirkningVed operationen fjerner man dele af skjoldbruskkirtlen i fuld narkose. Det betyder at der ikke er ret meget tilbage til at producere T3 og T4, så mængden kommer til at passe bedre til kroppens behov. BivirkningerMan risikerer at tage enten for meget eller for lidt af skjoldbruskkirtlen, så man enten skal behandles for for højt stofskifte igen eller skal tage kunstigt T4 resten af livet. Bag skjoldbruskkirtlen sidder fire meget små biskjoldbruskkirtler, de styrer kalkniveauet i blodet og knoglerne. Da de er så små, kan man komme til at fjerne dem under operationen. Det vil give problemer med for lavt kalkindhold i blodet, og det kan være farligt. Naturligvis undersøger man efter operationen om kalkstofskiftet er i orden. Hvis der er problemer skal man behandles med almindelige kalktabletter. En sjælden bivirkning er at man kan komme til at beskadige stemmelæberne under operationen. FremtidMan skal resten af livet have kontrolleret stofskiftet en gang årligt, da det kan ændre sig. Behandling med radioaktiv jodVirkningMan indtager radioaktivt jod, enten som en pille eller i et glas vand. I løbet af nogle timer bliver jodet optaget i skjoldbruskkirtlen og begynder at ødelægge den. I løbet af nogle uger begynder stofskiftet at normaliseres. Det lyder voldsomt, men det er det ikke. Metoden har været brugt i mere end 50 år og er grundig undersøgt. Der er ingen øget kræftrisiko ved metoden. BivirkningerDer er ingen kendte bivirkninger ved at blive behandlet med radioaktivt jod. FremtidMan skal resten af livet have kontrolleret stofskiftet en gang årligt, da en del udvikler for lavt stofskifte. Det er dog meget nemt at behandle med Eltroxin, kunstigt T4, som praktisk set ingen bivirkninger har. |
||