| Velkommen til Trines hjemmeside | |||
|
|
Stofskiftet
Graves
Behandling
Min sygdom
Gravid
Links
Min graviditet og stofskiftetNår man har for højt stofskifte er det dels noget sværere at blive gravid, dels er risikoen for en spontan abort væsentligt højere end for kvinder med normalt stofskifte. Der er også større risiko for at barnet ikke får næring nok, at barnt bliver misdannet og andre ubehageligheder. Derfor rådede Doktor Weeke os til at vente til stofskiftet var normaliseret. Medicinen er nemlig ikke nogen hindring for at blive gravid.Gravid 5. maj 2007 var stofskiftet så normalt og mængden af medicin så lav, at Doktor Weeke gav grønt lys til at jeg måtte blive gravid. 2. juli 2007 var der to fine blå streger på den første graviditetstest. Det var jo dejligt. Herefter fik jeg taget blodprøver hver anden uge gennem hele graviditeten. Heldigvis havde jeg en aftale med sygehuset, om at jeg fik taget prøverne hos lægen her i Ulstrup og ringede ind og snakkede med sygeplejersken om resulatet. Det sparede nogle køreture.Under graviditeten Jeg valgte at føde på Randers Sygehus, selvom jeg godt kunne have valgt Skejby på grund af stofskiftet. Jeg tænkte at 20 kilometers ekstra køretur med veer nok ikke var så sjovt. :) På Randers Sygehus tilbydes man nakkefoldsskanning i uge 12 og gennemskanning i uge 19. Efter scanningen i uge 19 snakkede vi med en obstetriker/fødselslæge om hvordan resten af graviditeten skulle følges.Blødprøverne klarede de på medicinsk afdeling i Århus og ud over de sædvanlige jordemoderbesøg, så skulle jeg skannes et par gange i slutningen af graviditeten, for at sikre at barnet fik næring nok. Jeg blev scannet i uge 32 og uge 37, og barnet havde det helt fint i maven. Jeg stoppede helt med at tage Thycapzol i starten af andet trimester og stofskiftet har holdt sig pænt siden da. Andet bøvl Der var så forskellige andre komplikationer ved graviditeten, som ikke havde noget med stofskiftet at gøre: Jeg havde kraftig kvalme de første 26 uger, meget praktisk, når man skal starte på nyt studie! En stor nyresten sad i vejen i højre nyre og måtte opereres væk i uge 19. Jeg fik voldsomme galdestensanfald og måtte tage en hel del stærk medicin. Galdeblæren blev fjernet da Ellen var 19 dage gammel. Alt det gjorde at jeg tabte mig 30 kilo fra jeg blev gravid til den dag Ellen blev født. Nu har jeg så tabt mig yderligere 10. "Heldigvis" havde jeg nok at tage af. :)Fødslen og de første dage Efter fødslen, som i øvrigt gik nemt og hurtigt, skulle Ellen have taget blodprøver. Som nyfødt og på 5. og 10. dagen. Den første tog de fra navlestrengen, så det var ikke noget problem. Altså bortset fra at der gik hul, så der var blod over det hele. :) På 5. og 10. dagen var vi inde på børneafdelingen og få taget prøverne. Det er slet ikke sjovt at høre ens baby skrige sådan. Heldigvis tog de PKU-prøven samtidig, så hun ikke skulle stikkes endnu engang.Ud over at jordemoderen undersøgte hende efter fødslen, skulle hun også undersøges af en børnelæge, før vi måtte komme over på hotellet. De ville vist egentlig gerne have haft os på barselsgangen, men vi fik heldigvis overbevist dem om at hotellet var meget bedre for os. Både jordemoderen og lægen var enige om at der ikke var noget galt med hende. Godt at føde på Randers Sygehus En rigtig god ting på Randers Sygehus er at barnet bliver lagt på mors mave med det samme. Her får det lov til at ligge og evt. sutte lidt indtil moderen er blevet syet, vasket og hvad der ellers skal gøres. Så går man over i en dobbeltseng og får lov til bare at ligge og putte og spise lidt. Først et par timer efter fødslen tager de barnet og undersøger det. Det er altså meget rart. Både at ligge så længe og hygge, men også at komme i et bad mens de undersøger. :)Hjem igen Inden vi tog hjem fra hotellet to dage efter fødslen blev hun igen undersøgt af en børnelæge og igen var alt som det skulle være. En sund og rask pige, som vejede 3540 gram da hun blev født. Da sundhedsplejersken var på besøg seks dage efter fødslen vejede hun 4000 gram, så hun tog godt ved. Og det gør hun stadig. Da hun var tre måneder vejede hun 7500 gram. Nu håber jeg naturligvis bare at hun ikke har arvet tendensen, men heldigvis ved vi jo hvad vi skal holde øje med, så hun kan komme i behandling med det samme, hvis det går galt.Mit stofskifte har opført sig pænt siden fødslen og jeg er blevet tjekket ca. en gang om måneden indtil nu. Hvis du har lyst til at læse mere om hvordan det går med Ellen, kan du læse min blog. Her er også masser af billeder. |
||