Trines blog

En undersøgelse blandt 1010 amerikanere viser, at religion åbenbart er meget vigtigt for amerikanere. Ikke at jeg var i tvivl, men at det kun er 14% der vil acceptere en ateist som præsident, det er jeg alligevel overrasket over. At kun 7% vil acceptere en homoseksuel kan ikke komme som et chok for nogen. Amerikanere er altså mærkelige!

Lige det man har allermest lyst til når man kommer hjem efter at have været væk i en weekend. Et køleskab der STINKER, så man kan lugte det før man låser døren op!

Siri får jo kødrester fra vores lokale supermarked og normalt er det svinehjerter. Men da vi kørte hjemmefra i fredags havde vi glemt at give hende det sidste. Og seks dage gamle svinehjerter, der ikke engang var blevet dækket til, det lugter altså ikke særligt behageligt.

Så jeg måtte til at rydde køleskabet og få gjort godt og grundigt rent. Præcist det jeg havde lyst til.

Men hvor er jeg dog træt.

I går aftes var Siri og Balder, mine forældres hund, lige ved at komme op at slås. Over Hugo, en plastikdims der kan, eller rettere kunne, pibe. Balder havde fået fat på Hugo og Siri ville have den. Og pludselig tog fanden ved hende og hun fløj lige i ham, med blottede tænder og rejste børster.

Jeg ved ikke lige hvordan jeg kom så hurtigt op af stolen og hvordan jeg fik løftet hele hendes overkrop i struben, men hun forstod da i hvert fald, at den opførsel ville jeg ikke finde mig i. Utrolig så stærk jeg kan være, køteren vejer immervæk 75 kilo!

Og så så vi fjernsyn. Når man nu ikke selv har fjernsyn, så er det jo næsten en festdag, når man kan se fjernsyn en sjælden gang. Vi nåede at se Vild med dans, 40 days, 40 nights, Matador og Barnaby, så kom ikke her.

Men det var nu hyggeligst at se Matador igen, igen, igen. Maude er lige utålelig, Røde er lige rød og Hr. Schwann er lige snobbet.

Nu er min tærte ved at være færdig, så jeg vil spise, tage et langt karbad og så smutte i seng.

Nu skal jeg til at tage mig sammen og pakke bilen. Vi skal til Biersted i weekenden, og aflevere den computer der blev smadret lidt af lynnedslaget. Men i det mindste virker den.

Og så skal jeg vist lige have skrevet noget dokumentation på noget kode. Jeg skulle rette i det i går aftes, men jeg kunne ikke lige gennemskue hvordan det var jeg havde gjort det. Så nu må jeg gøre noget, så jeg kan huske det næste gang.

Fra nyhederne:
I København har man fundet en mand med en seriøs brandert, nemlig en promille på 8! Man må da håbe at han har haft det sjovt.

Partitoppen i DF ekskluderer alt og alle, som så meget som tænker på at udtale sig kritisk om dem. Sandheden er ilde hørt.

I Greve har nogen brudt et brønddæksel op ved vandværket og kommet rottegift i vandet. Hvordan får man overhovedet den ide?

To piger på 16 og 17 har over halvanden time gennembanket en pædagog på en institution i Sabro. Bare for sjov! Den ene udtaler: “Jeg havde kun taget et par “slap-af-piller” af dem, jeg fik, da jeg smadrede min mor.” Der bør altså ske noget særdeles drastisk, når sådan noget er blevet hverdag i Danmark.

En advokat i Tyskland tilbyder at hjælpe folk med at få erstatning for bortførelser af rumvæsner. Man må da håbe at det er et reklamestunt, men hvem har lyst til at gå til en advokat der reklamerer med sådan noget?

Det er helt ufatteligt. I en skolegård i København omringer en gruppe unge en anden gruppe. En 13-årig beordrer en 17-årig ned på jorden på maven og stikker ham to gange i ryggen. En anden bliver stukket mellem fem og syv gange i låret og en tredje bliver snittet ved øret.

Hvor er vi henne, når børn har knive med i skole og overfalder hinanden? Skal vi til at have metaldetektorer i skolerne i Danmark? Hvor er forældrene henne?

Det er helt sikkert, at mine børn ikke skal vokse op i en storby. Hellere da, at de kører markræs på en gammel Puch Maxi end at de går med våben og stikker hinanden ned.

I forgårs var jeg ude for at købe et bundkort til mine forældres computer. Et lynnedslag havde krævet livet af det gamle og strømforsyningen. For ikke at stå i samme situation igen, der er trods alt lidt langt til Nordjylland, vil jeg købe en UPS til dem.

Så står man i Elgiganten, i computerafdelingen, og spøger om de har en UPS. Ekspedienten kigger lidt på en og spørger, med et lille smil på læben, om man ikke mener USB? “Nej”, svarer jeg, “jeg mener en UPS.” “Øhh, hvad er det?”, er det meget intelligente svar jeg får fra en ekspedient i computerafdelingen i Nordens største handelsfirma indenfor forbrugerelektronik og elektriske husholdningsapparater. Meget, meget imponerende. Og da specielt da situationen gentager sig med endnu en ekspedient. Sikken tiltro man så har til en fornuftig rådgivning!

Der er bare ALT for meget pels på en newfoundlænder! Alt, alt for meget. Og så specielt når man har gigt i hænderne. Og når man så ikke har været for god til at pleje den pels. Stakkels Siri og stakkels mig.

Men jeg har fået en fin ny dims, en slags kam, men med knive i stedet for tænder. Den kan skære filterne op og tynde lidt ud i pelsen.

Så nu har jeg ondt i hånden og der er pels ud over hele stuen. Jeg tror snart jeg har nok til en hel trøje.

For at se hvordan tingene ser ud er jeg nødt til at skrive et eller andet. Så:

“Et eller andet”.