Monday, October 9th, 2006
En undersøgelse blandt 1010 amerikanere viser, at religion åbenbart er meget vigtigt for amerikanere. Ikke at jeg var i tvivl, men at det kun er 14% der vil acceptere en ateist som præsident, det er jeg alligevel overrasket over. At kun 7% vil acceptere en homoseksuel kan ikke komme som et chok for nogen. Amerikanere er altså mærkelige!
Sort 58%
Jøde 55%
Hispanic 41%
Asiat 33%
Mormon 29%
Ateist 14%
Homoseksuel 7%
kilde: USA Today
Selvom man blender sine frugter med skræl og drikker dem umiddelbart efter, tæller det stadig ikke for mere end 100 g. Der findes ikke noget fagligt materiale, der understøtter, at man får den samme sundhedsmæssige fordel, når frugten drikkes,” siger Lars Ovesen, sundhedschef i Hjerteforeningen.
Jeg kan godt undre mig lidt. For det første: Er der forskning der viser at frugten mister noget af at blive blendet? Jeg ser for mig en honningmelon, som jo er mest vand. Hvad kan den dog miste ved at blive blendet, som den ikke mister ved at blive tygget?
Vi har fået farserede porrer til aftensmad, men jeg havde ikke nogle æg. Så vi gik i Rema1000 efter æg. Og gudhjælpemig om der ikke var julesmåkager! Men der er jo også kun 52 dage til 1. december.
Og nu vi er ved porrer, så har jeg faktisk allerede købt frø til at så porrer næste år. Så må vi se om de kommer. Normalt køber man porrer og løg som spirer og planter dem.
Jeg sidder og hører XY på P3. I dag er det om datingregler. Og ARGH, hvor er der bare nogle piger der burde leve resten af deres liv uden så meget som at komme i nærheden af en mand!
En kvinde, eller rettere kælling, der var igennem med hendes dødssynder, mente i hvert fald at man ikke har kontrol over sig selv og sin krop, hvis man f.eks. har en lille bussemand siddende. Jeg mener, herregud, det kan da ske for alle. Men hun mente nu også at manden altid skal betale, han skal holde døre og stole, han må ikke snakke om biler og fodbold, i hvert fald ikke mere end hun har lyst til! Han skal også have det helt rigtige tøj på og han må ikke snakke om sig selv. Stakkels den mand der nogensinde skulle blive udsat for hende!
En mand skrev ind med det eneste brugbare råd: VÆR DIG SELV. Ellers skrider hun jo bare, når hun finder ud af at du har spillet noget andet.
Det er godt, at man er lykkeligt gift og ikke skal ud på det marked!