Trines blog

Se, nu prøver vi noget nyt igen. En gratis online dating-ting vil betale folk for at linke til dem fra ens blog. Men kan det virkelig passe? Det skal jeg fortælle jer senere.

Åbenbart skulle dette datingsted være ganske gratis, men det er naturligvis på engelsk. Men jeg trænger også gevaldigt til at opfriske mit skrevne engelsk. For den sags skyld også mit mundtlige engelsk, men det er nok ikke så nemt gennem en datingside. Så jeg prøver at lave en profil og så ser vi hvad der sker. Siden jeg snakker om hedder “just say hi”. http://www.justsayhi.com/. Det vil sige, jeg troede at jeg oprettede en profil. Men det dur kun hvis man bor i USA eller Canada. Men nu lader jeg lige nedenstående dims stå lidt og så ser vi om det virker.

Well, here we go again.

I sommeren 2002 var jeg meget syg med for højt stofskifte, mere specifikt Graves. I løbet af foråret 2004 blev jeg trappet ud af medicinen, og har været symptomfri siden. Men jeg vidste jo godt, at risikoen for at det kom igen var over 50%.

14. december fik jeg blærebetændelse og fik også kvalme. Jeg troede at det bare var penicillinen, men det fortsatte. Jeg begyndte at få klamme hænder, svede, dårlig mave og være sådan generelt utilpas.

Så i fredags var jeg ved lægen og fremlagde mine problemer. Han tog nogle blodprøver og dem fik jeg så svar på mandag. Og min TSH var lav, men ikke for lav. Men den var blevet fastlagt ret højt, så når den var lav nu, betyder det at stofskiftet er blevet højere. Lyder det som noget vrøvl? Nå, men det er det ikke, for TSH indikerer hvor meget stofskiftehormon (T3 og T4) der er i kroppen. Så når der ikke er ret meget TSH, betyder det at kroppen skal lave mere T3 og T4. Og når der bliver for meget T3 og T4 er det at man bliver syg. Det gør man også, hvis der er for lidt, men sådan er der jo så meget der er.

Men for at se hvordan det så ud, bestilte han så også en måling af T3 og T4. De kom så i dag, men sekretæren ville ikke fortælle mig dem i telefonen. Så jeg fik en tid i eftermiddags.

Og ganske rigtigt. T3 og T4 var for høje. Han sad lidt og kiggede på skærmen, jeg spurgte hvad vi så skulle gøre. Svaret var: “Det ved jeg ikke.” Herligt, men i det mindste indrømmede han det og handlede derefter, så jeg blev endnu engang sendt op på M1, endokrinologisk afdeling på Århus Sygehus.

Så nu må vi se hvad de vil gøre. Et gæt er at de vil se tiden an et par uger. Hvis det stadig er for højt, vil de starte mig på på Thycapzol igen. Men jeg må indrømme, at jeg kraftigt overvejer at få fjernet noget af skjoldbruskkirtlen. Det vil være så meget nemmere. En hurtig operation i stedet for flere år på medicin.

I det mindste, så er jeg stadig til at være i nærheden af. Jeg har ikke kastet ting efter folk eller været ved at slå nogen ihjel. Og lad os håbe, at det ikke kommer så langt denne gang.

Og jeg kan godt sige jer: Jeg rører ikke beta-blokkere med en ildtang! Sidste gang udløste de en voldsom depression og angstanfald og det vil jeg ikke risikere igen.

Og for jer, som ikke kender hele forhistorien eller som vil vide lidt mere om stofskiftet i al almindelighed og Graves i særdeleshed, kan I læse det på min hjemmeside http://trinekc.dk/stofskifte.php.

Så venter vi bare spændt på at høre fra hospitalet.

For nu at gøre det hele en tand sjovere, så viste blodprøverne også at der var alt for lidt cobalamin i mit blod. Cobalamin er det samme som B-12 vitamin. Det kan være at jeg bare ikke har spist noget med B-12 de sidste par dage, men det kan også være noget andet. Så for at finde ud af det, har de taget en blodprøve. (Endnu en, godt jeg ikke er bange for nåle.) Den kommer der svar på i næste uge.

Så tre gange til lægen på 6 dage og et par blodprøver. Ganske herligt.

I går var der et indlæg til kvinderne. Her kommer så et til mændene.

En fransk kunstner er ved at lave et nyt kunstværk, men han har brug for din hjælp. Han vil lave en spermcube og han skal bruge 1000 liter sæd! Som I nok kan regne ud, så kan han ikke klare det alene, så hvis du har noget i overskud, så vil han gerne have det.

Så hvis du sender dit navn og adresse til spermcube@gmail.com, så sender han et spermkit til dig. Så er det bare at komme i gang, gutter.

Læs mere her: spermcube.org

Her er argumentet for at tage et semester i udlandet: Et pointgivende kursus med titlen “Finding Dates Worth Keeping”.

University of Sioux Falls tilbyder simpelthen et kursus i at finde den rette date. Underviseren er en parterapeut, som har været gift i 28 år, og hun mener at de studerende vil få ændret deres liv gennem kurset.

Jow, jow. De amerikanere, de amerikanere. Men jeg kender mere end en, som sikkert godt ville have byttet analyse eller kompleks funktionsteori for et dating-kursus.

Mænd, I behøver ikke læse videre.

Danmark har den største forekomst af livmoderhalskræft i hele EU. Og ikke nok med det, også den største dødelighed. Og det til trods for at alle kvinder i Danmark mellem 23 og 59 år har muligheden for at blive tjekket hver tredje år. Vi får endda et brev om det, når det er ved at være tid igen.

Men hver fjerde kvinde tager ikke imod tilbuddet. Og det er simpelthen for dumt. Halvdelen af dem der får livmoderhalskræft er aldrig blevet undersøgt.

Siden 60’erne er forekomsten af livmoderhalskræft halveret, netop på grund af det rutinemæssige tjek.

Det er så lille en undersøgelse. Ja, man skal af med bukserne, ja, lægen skal åbne skeden og stikke en lille vatpind op i livmoderhalsen, men lægen har set det hele mange gange før og man må gerne tage sin mor eller veninde eller mand med til at holde en i hånden.

Det foregår helt stille og roligt. Hvis du ikke har prøvet det før, så har Netdoktor skrevet hvordan det foregår. http://www.netdoktor.dk/Sunderaad/undersoegelser/gynundersoegelse.htm

Efter ca. tre uger får du svar på prøven. I langt de fleste tilfælde er der intet som helst unormalt. Men i få tilfælde er der det man kalder celleforandringer. Det betyder IKKE at man har kræft, men at nogle celler har ændret sig og at det måske senere kan give kræft. Nogle gange forsvinder disse celleforandringer af sig selv, andre gange viser det sig at de vokser. Så opererer man dem væk. Men ved at opdage forandringerne meget tidligt, kan man holde øje med dem, og hvis de udvikler sig, kan man fjerne dem hurtigt.

Den lille undersøgelse hvert tredje år kan redde dit liv. Så har du ikke været afsted indenfor tre år, så se at ring ned og bestil en tid. Hvis du ikke får det gjort, fordi du har en mandlig læge, så skift læge!

Typisk mig. Klokken 1345 tog jeg ned på biblioteket og hentede de første 12 bøger om Tortall af Tamora Pierce. Og jeg kender jo mig selv. Så nu har jeg lige læst de første tre: Alanna, I Gudindens hånd og Kvinden der rider som en mand. Og jeg vil virkelig prøve, ikke at tage nummer fire, Den springende løvinde, med i seng. Jeg ved jo godt, at jeg ikke kan stoppe før jeg er færdig. Lige hvad det angår, så har jeg en rygrad som en regnorm.

På billedet ses Siri, sovende godt og trygt, med min fod i munden. Det kan hun altså godt lide; at sove med noget i munden. Min fod, en af mine sko eller hvis der ikke er andet, sin egen pote. Underlig hund.

Hun kan finde på at tage en af mine sko med sig, bare for at sove med den. Enten med snuden i den eller med den i munden. Hun ødelægger det ikke, sover bare med det. Men hun er altså nu dejlig.

Han bankede mig! Efter et meget langt slutspil, tog han en spellbook fra mig, byggede en troldmand og brugte spellbook’en. Og så vandt han. 13-12.

Vi skal lige vænne os til at det tager dobbelt så lang tid, når man spiller med Wizards and Dragons. Så igen blev det alt for sent inden vi kom i seng. Og så skulle vi jo lige høre om Nathan og Bartimæus i Prag.

I dag skulle jeg alligevel ind til byen, så jeg tog på rådhuset, for at få lavet et nyt kørekort. Det er simpelthen utroligt. Min mor beskrev det ganske rigtigt som “kommunalt”.

Først skal man stå i kø for at få et skema og et nummer. Så skal man udfylde skemaet og vente på at ens nummer bliver udtrukket. Men de har kun et nummersystem til mange sager, og hver sagsbehandler kan kun klare en type sager. Så de kommer og beder om den med det laveste nummer, som skal ordne noget med skat. Og så kan folk ellers sidde og sammenligne numre. Fantastisk.

Endelig bliver det min tur og jeg følger en mand hen til sit bord. Han skriver alle tingene fra skemaet over på et andet skema og sætter mit billede ind. Han vil på intet tidspunkt se id. Han oplyser at det tager cirka en måned, før jeg får mit kørekort! Så svært kan det da heller ikke være.

Så skal jeg betale de 260 kroner det koster. Så vi går op til skranken, hvor dankortterminalen står. Den er gået ned. Det er den nedenunder også. Og også dem ovre i Ryesgade. Herligt. Og de kan ikke skrive et girokort eller noget i den retning. Beskeden er, at vi må vente til det virker eller ringe efter nogen, der kan komme med penge. Argh!

Heldigvis ser jeg en af Kåres studiekammerater, som bor her i nærheden og låner nogle penge af ham. Men nu skal vi jo betale kontant, og det foregår i en anden afdeling.

Så nedenunder, hvor der kun er en computer, som skal virke til både kontant betaling og til ekspedition af pas. Smukt. Så forstår jeg altså godt, at der er lange køer for at få bestilt et nyt pas.

Der sad et par unge kvinder med et spædbarn, og skulle hente et pas. De havde haft ringet og spurgt hvor de skulle hente deres pas, når det var bestilt inden nytår. I Borgerservice, var svaret. Men nej, da de kom, viste det sig, at det lå på politigården. Og gæt om de havde lukket en halv time tidligere. De stod og skulle på ferie, men kunne ikke få deres pas, fordi de var blevet vejledt forkert i Borgerservice. Jeg håber for dem, at de fik fat i noget.

Men jeg fik da endelig betalt og kom afsted. Jeg tror de skulle skifte navn, for service var der godt nok ikke meget af.

Suk. Nu må jeg hellere få blodtrykket ned igen. Vi skal nemlig ind og se Eragon i aften.

Mit værste mareridt er overgået en kvinde i Sydafrika. På et besøg i nogle grotter, sad hun fast mellem klippevæggene. Hun var ret overvægtig og selvom både billetsælgeren og guiden havde advaret hende, valgte hun at tage med på turen. De ansatte ville ikke diskriminere, så de lod hende komme med.

http://politiken.dk/udland/article220300.ece

Det er noget jeg tit har mareridt over. At skulle kravle gennem noget der er smalt og så sidde fast. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har prøvet noget i den retning, men bare tanken…

Endelig har jeg fået taget mig sammen til at få taget billeder til mit kørekort. 79 kroner for et tryk på en knap og fire små billeder, det er altså meget. Og når man så endda ved at det bare bliver scannet ind alligevel. Spild af penge.

Så jeg kørte ned på Åbyhøj Bibliotek, hvor den ene afdeling af Borgerservice ligger, for at få lavet kørekortet. Men nej, det skulle jeg ikke. Selvom der lå masser af brochurer om at man nu kan få lavet pas og kørekort hos Borgerservice, så er det kun på Rådhuset…

Så man slipper alligevel ikke for at skulle ind til byen, finde et sted at parkere og betale for parkering. Suk. Godt man snart flytter.

Det er simpelthen irriterende. 26. november sendte jeg en ansøgning om personlige hjælpemidler til Århus Kommune. Da jeg ikke havde hørt noget fra dem, kontaktede jeg visitationskontoret i dag. De har ikke modtaget noget brev!

Om det er dem der har kvajet sig eller om posten bare ikke har fået det afleveret skal jeg ikke udtale mig om, men jeg hælder nok mest til det første.

Heldigvis havde jeg da tænkt mig om inden jeg sendte min henvisning. Så jeg har en indscannet udgave. Men ansøgningen måtte jeg skrive igen og have sendt. Og så må vi se hvor længe der går denne gang…

I aften har vi spillet Catan Card Games med udvidelsen Wizards and Dragons. Og jeg vandt. :)

Udvidelsen gør at man skal tænke sig noget mere om. Pointene er i de almindelige kort, men man kan gøre meget mere sjovt med udvidelseskortene. Det bliver sjovt at spille nogle flere gange. Og så er der fem udvidelser mere!

Jeg er ved at lære lidt om Creative Commons, men det er altså lidt besværligt. Specielt attribution-delen har jeg lidt bøvl med. “You must attribute the work in the manner specified by the author or licensor.” Men på f.eks. flickr.com står der intet om hvordan man skal honorere kravet. Er det f.eks. nok at skrive fotografens navn under billedet eller skal der også være et link til siden med billedet? Der skal også stå, at billedet er udgivet under Creative Commons licens.

Men det gør jo billederne ret besværlige at bruge. F.eks. i FNUG-bladet. Hvis der ved hvert billede skal stå et navn, et link og en licens, så er det jo lidt omsonst. Men hvis det er nok at der står i kolofonen, at billederne på side n og m er taget af Peter Svendsen og at det er udgivet under Creative Commons, så er det jo lidt mere brugbart.

Det samme for en hjemmeside. Hvis det skal stå ved hvert billede bliver det rodet, men hvis billedet kan nøjes med at linke til originalen, bliver det noget nemmere.

Hvis der er nogen der kan forklare mig alt det her, så sig endelige til!

I lørdags var det Anes fødselsdag, så vi skulle til Biersted. Men Siri skulle jo lige have en morgentur. På vejen mødte vi en rigtig dejlig, lille labradorhvalp på 10 uger. Siri var rigtig dygtig til at snakke med den, også uden at vælte den ret mange gange. De var altså ret søde sammen.

Vi kørte til Biersted og på vejen besøgte vi Nordjyllands Kunstmuseum, som havde en udstilling jeg gerne ville se. Mest fordi der var tre hængebugsvin, som en del af udstillingen. Og da der så var gratis entre hele december og vi alligevel kørte lige forbi…

De tre hængebugsvin havde ikke været tilfredse med kun at være tre, så nu var der 11. Det var vist ikke helt meningen at en af dem havde været drægtig. Men jeg skulle sige, at hænger maven før, så slæber den hen ad jorden, når man lige har født!

I udstillingen var der også flere fugle, bl.a. kalkuner, som jo er et flokdyr. Men alle fuglene sad alene i deres bur. Det kan godt være, at det er kunst, men det er altså synd for de dyr. 3 måneder skal de sidde der, på en pind i et lille bur.

I Biersted fik vi sat en UPS op. Det var ganske let og smertefrit, og det virker i hvert fald ved strømsvigt. Så må vi se om den også gør ved f.eks. lynnedslag.

Hos Ane og Anders fik vi pålægskagemænd, og der var rigeligt til alle 12. Også til madpakker til alle. Faktisk spiste vi det sidste af vores madpakke til frokost i dag.

Anders søster og hendes mand havde naturligvis deres datter med. Hun er simpelthen en charmetrold af format. Mig har hun set en gang før, i april 2006, og alligevel kom hun og ville løftes op af mig. Rigtig hyggeligt.

I går eftermiddags havde vi taget Siri med i hundeskoven i Trige. Siri fik leget en masse med fem andre hunde, men hvor var hun dog våd og beskidt! Hun blev tørret og børstet og tørret og børstet nogle gange inden hun skulle med ud til Tomas og Dina. Men alligevel er jeg sikker på at de har kunnet feje et halvt kilo sand op i dag.

Vi var ti og en hund til nytårsaften i Højbjerg og det var en hyggelig aften. Dina havde lavet lammekølle og græske kartofler med det hele til aftensmad og Alex havde lavet chokolademus til dessert.

Siri tog det hele rigtig pænt. Stille og roligt. Der var lige to gange, hvor hun var nødt til at skælde larmen ud. Og da vi stod i to forskellige rum til midnat gik hun også lidt frem og tilbage. Hun skulle jo holde øje med flokken.

Dina havde bagt kransekage selv, med særdeles godt resultat, og de havde købt en fantastisk god champagne. Det var lidt sjovt med nytårsgudstjenesten. Den har jeg aldrig set før, men denne gang var vi nødt til at se lidt af den. Dina kom pludselig ind og sagde, at Tomas vejleder, Ivan Damgaard, spillede violin i fjernsynet. Og det måtte vi da se.

Vi var hjemme og i seng klokken 3 og i dag har vi bare siddet foran hver vores computer og lavet absolut ingenting.