Trines blog

Så er jeg startet på 3*10mg Thycapzol. Og ¤%#/ hvor er det godt nok dyrt. 12 kroner om dagen, bare for seks små piller.

Nå, tallene var steget igen, så nu er de efterhånden ret høje. Vi snakkede lidt om operation og medicin, men nåede ikke rigtig til nogen konklusion. Men det regnede jeg heller ikke med, for Kåre var ikke med i dag. Han kommer med om 14 dage, når jeg har næste aftale.

Så indtil videre spiser jeg en masse piller og så tager vi stilling til den endelig behandling senere. Jeg skal alligevel have et normalt stofskifte inden de vil operere, hvis det bliver det.

Bagefter tog jeg op på Statsbiblioteket for at spise frokost med Kåre, og det sidste han sagde, inden jeg tog hjem, var, at nu må jeg ikke tage nogle store beslutninger det næste stykke tid. Og det har han ret i. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke helt er mig selv. Det er dog på ingen måde så slemt som sidste gang. Heldigvis for det da.

Jeg nævnte, at vi skulle flytte, men heldigvis er der frit sygehusvalg, så jeg kan blive på Århus Sygehus hos Weeke, selvom vi egentlig flytter til et andet sygehus. Det er jeg meget glad for.

Med 41 dage til vi flytter, har jeg netop pakket den første flyttekasse. Nu står der 29 almindelige flyttekasser og 22 bogflyttekasser og venter på at blive fyldt op. Det er simpelthen uoverskueligt.

Det er lidt ligesom med julen, det er godt der er en fast dato, ellers bliver man aldrig færdig til det.

Jeg øver mig i at smide ud, mens jeg pakker. Hvor har man dog fået samlet sig meget l**t. Men jeg er altså ikke ret godt til at smide ud, for måske kan jeg engang bruge det til noget. Og det får man jo alligevel aldrig gjort.

Klik på billederne, for at se dem store.

I tirsdags var vi jo i Oslo og vi havde en rigtig god tur. Faktisk havde jeg glæde af den både onsdag og torsdag, hvor jeg gyngede rundt.

På vejen op blev vi faktisk taget i tolden. Det troede jeg slet ikke man gjorde. Og hun var lidt interesseret i et pilleglas med Diclon. Og så kan man lære at man skal have en recept med sig!

Vi startede med Akershus fæstning, hvor vi bl.a. så et par vagter gå rundt i fuld uniform. Der var meget, meget glat, mange steder gik vi på ren is. Flere steder turde vi ikke gå, men der er en utrolig flot udsigt ud over havnen og fjorden oppe fra kirken.

Vi gik ned og tog T-banen op til Sognsvann og gik rundt om søen. Der blæste godt nok meget, så vi var helt røde og følelsesløse i kinderne efter turen. Men turen rundt om Sognsvann er en fantastisk ide. Her er handicaptoiletter for hver kilometer og stien er gruset og bred og der er ingen bakker. Stor ros til friluftsetaten for den ide!

Tog et tog ned til centrene ved Jernbanetorget og blev overrasket over at det koster fem kroner at komme på toilettet. Det er altså dyrt sådan en dag, hvis man som mig har en ret lille blære!

Gik ned ad Karl Johan og op til Deichmanske Bibliotek, hvor vi spiste frokost. Deres kantine ligger oppe på administrationsgangen og det virker ikke lige som om der er almindelig adgang. Men det havde jeg læst på deres hjemmeside, at der var, så vi fik da noget mad. Jeg fik en meget lækker selleri-porresuppe, som jeg har prøvet at efterligne. Desværre uden noget held. Jeg bruger sikkert ikke nok fløde.

Vi sad lidt i børneafdelingen med hver vores bog, bare for lige at hvile benene. I øjeblikket læser vi Ptolemæusporten, hvor hovedpersonen hedder Nathan. På originalsproget hedder han Nathaniel, læste vi i den engelske udgave. De havde også en større samling japanske børnebøger, men slet ingen danske. De antager vel, at kan man læse dansk, så kan man også læse norsk.

Så tog vi T-banen op til Frognerseteren. Desværre lå der dis over byen, så udsigten var ikke så god. I stedet for at gå op til trinbrættet, valgte vi at gå ned til Midtstuen. Det var en rigtig hyggelig og flot tur og den hed da også kærlighedsstien. Men jeg er glad for at jeg havde taget MASSER af smertestillende piller med, for der lå masser af sne, så man kunne ikke lige se om man gik på noget jævnt. Det gik også relativt kraftigt nedad. Frognerseteren Stasjon ligger 469 moh og Midtstuen Stasjon ligger 223 moh, så vi er alligevel gået 246 meter nedad.

Vi ville så en tur i botanisk have, men vi kom til at gå den forkerte vej og endte ved Tøyen Badet. Og da vi nåede botanisk have, lukkede de. ØV.

Det er det lidt sjovt, at se alle folk komme gående med ski i T-banen. Vi så en hel børnehave, hvor alle ungerne kom gående med ski og hjelme. På Frognerseteren var der endda en skibørnehave!

Så vi tog på Nasjonalmuseet og så udstillingen om Eero Saarinen. Det var den arkitekt, som lavede Jefferson National Expansion Memorial, bedre kendt som The Gateway Arch, og som sørgede for at det blev Jørn Utzon, som endte med at bygge operahuset i Sydney.

Efter at have ledt lææænge, fandt vi endelig en Rimi på Sentralstasjoen.Vi købte aftensmaden der og blev overrasket over at de ikke tog Visakort. Så vi måtte nøjes med en fårespegepølse til vores medbragte brød. :) Vi havde også lige præcist råd til en bøtte med brunkager til 1 krone og en Villa Champagnebrus (det er en sodavand). Og så havde 50 øre tilbage. Det var dem jeg fandt på gulvet på toilettet på biblioteket. :)

Vi kom kun ganske få minutter for sent til check-in, men da var vi godt nok også trætte! Det var slet ikke noget problem at falde i søvn den aften.

Jeg er nok lidt kedelig, men naturen er altså Oslos største turistattraktion. Og med de gode offentlige transportmuligheder, så kan man komme langt, også selvom man bare har 12 timer.

I Biersted blev vi taget imod af en glad Siri, der havde haft en rigtig god ferie sammen med Balder. De havde vist hygget sig sammen de to.

Kåre skulle på arbejde og mig og Siri tog direkte hjem og på hovedet i seng!

Jeg vil have et nyt toilet.

http://www.rotorooter.com/john/index.php

Med fadølsanlæg, computer, Xbox, fladskærm, cykel, køleskab, DVD, iPod og det hele. Hvorfor skulle man nogensinde forlade det lille hus?

Problemet ville bare være, at vi skulle have to.

Jeg er simpelthen syg og træt af at have HMS. Ikke nok med at jeg har smerter og besvær med at bevæge mig, næ, jeg kan heller ingen hjælp få, for jeg har ikke den rigtige diagnose!

Det er simpelthen lige til at skrige over.

Jeg kan ikke få hjælp til hjælpemidler til bilen, jeg kan ikke få et fleksjob og nu har jeg lige fået afslag på indlæg til skoene, som vil gøre, at jeg kan gå i andre sko end mine grimme, slidte løbesko. For jeg har ikke den rigtige diagnose!

For at kunne få indlæg, skal de slappe ledbånd skyldes medfødt knogleskørhed. Slappe ledbånd som følge af HMS gælder ikke. Det er ellers samme symptom og problem.

For at kunne få hjælp til fysioterapi skal man f.eks. have Ehlers-Danloss, selvom ledsymptomerne er de samme som ved HMS, men har man HMS kan man ingen hjælp få.

HMS er en ikke-diagnose i det sociale system. Og det er simpelthen så frustrerende. HVAD POKKER SKAL MAN GØRE?

De har ikke engang gidet kontakte mig eller undersøgt mine lægepapirer. Så nu må vi igennem endnu en klagesag.

Efter jeg fortalte min personlige sagsbehandler at vi skulle flytte, har jeg som forventet ikke hørt fra hende. Det er nu halvanden måned siden. Men jeg havde heller ikke forventet det. Nu er sagen syltet, for den forsvinder snart. Og så må vi starte forfra i Favrskov Kommune. Suk.

Kan du genkende kendte mennesker ud fra deres ansigt?

Jeg kan røbe så meget, som at jeg ikke kan lide dem, og at det nok er nogen du kender, eller i hvert fald burde kende.

En flok forskere fra Cambridge har vist, at man kan være ansigtsblind. At man simpelthen ikke kan genkende ansigter, når man ser dem. For nogle er det så slemt, at de ikke kan genkende deres egens mors ansigt. Det har også et fint navn: Prosopagnosia

Så nu kan du skubbe skylden over på noget andet, når du ikke har hilst på din ærkefjende fra folkeskolen, sidst I mødtes på gaden. En ekstra undskyldning er altid god.

Men her er en test, hvor du kan se om du kan genkende kendte mennesker, bare på deres ansigtstræk. Jeg havde 26 ud af 30 rigtige.

http://www.icn.ucl.ac.uk/facetests/

Lonely Planet har udgivet en ny Blue List, med de bedste rejseoplevelser i verden. En af de nævnet oplevelser er at køre med 新幹線 (Shinkansen), det hurtige japanske tog.

Bortset fra at det kører noget hurtigere og at man sidder noget dårligere, så er der ikke den store forskel på det og et kedeligt dansk IC3-tog.

Så hvorfor det skulle være sådan en stor oplevelse, det fatter jeg ikke. Jeg glædte mig sådan, fordi folk snakkede sådan om det. Og gæt om jeg blev skuffet!

Andre ting på listen er at sejle i gondoler i Venedig, at dykke på Great Barrier Reef, at køre gennem USA på route 66, en tur med den transsibirske jernbane og at flyve i luftballon over Luxor.

Alt det kan være meget fint, men jeg synes det er meget rart at tænke på, at jeg tirsdag til middag sidder i snevejr og kigger ud over en tilfrossen sø i Nordmarken i Oslo. Jeg håber bare at mine piller kan tage så meget af smerterne, at jeg er i stand til at gå mere end 400 meter.

Mandag aften afleverer vi nemlig Siri i Biersted og tager natfærgen til Oslo. Her skal vi se Akershus Fæstning, gå på Karl Johan og en tur ud i Nordmarken og se fjelde og sne. Så jeg glæder mig til på tirsdag og krydser fingre for at der ikke stormer! Jeg skal vist sørge for at pakke de lange underbukser, for de lover -10 grader i Oslo.

Det er altså bare lige en tand for spændende!

Men i EM-semifinalen i fodbold i 1992 vandt vi efter straffesparkskonkurrence. Der mødte vi Tyskland i finalen og vandt. Lad os satse på at det sker igen. :)

Harry Potter 7 – Harry Potter and the Deathly Hallows – udkommer 21. juli klokken 00.01.