Trines blog

Jeg er kvinde. Hvis jeg engang får børn, vil jeg amme dem, hvis jeg kan. Men at kræve at man har ret til at amme alle steder, det er altså for meget.

Jeg snakker naturligvis om de cafeer i København, som har valgt at forbyde amning. Det kan jeg sådan set godt forstå. Et barn der gylper ud over nabobordet, er altså ikke specielt appetitvækkende. Det vil i hvert fald få mig til at forlade stedet.

Sisse Holmstrup mener at det er skandaløst og at der bør laves en lov, så amning ikke kan forbydes. Hvis ikke, vil hun bringe det for menneskerettighedsdomstolen. Det er nemlig en menneskeret at give sit barn mad. Det minder mig lidt om mig selv da jeg var en 5-6 år. Jeg ville bringe mor og far for menneskerettighedsdomstolen, fordi jeg ikke måtte få pandekager til aftensmad.

Naturligvis er det da en menneskeret at måtte give sit barn mad, men det er ikke en menneskeret at gå på cafe! Og det er altså ikke nødvendigt at sidde på en bænk i parken midt om vinteren, for at amme, som Sisse Holmstrup mener er alternativet.

Jeg har hørt om cafeer og restauranter, som har et ammerum med et par gode stole man sidder godt i. Det er en fantastisk god ide og er da klart et eksempel til efterfølgelse. Men det er altså ikke en menneskeret at kunne amme hvor som helst.

For slet ikke at tale om de kvinder, der kan finde på at skifte deres barn på et bord i en fyldt cafe. Den slags hører altså til på toilettet!

Og lige for en god ordens skyld: Jeg har ikke noget mod at folk ammer, heller ikke når jeg ser på det. Faktisk synes jeg det er hyggeligt. Men at kræve en lovændring er altså lidt overdrevet.

Jaaa. Nu er Kåre kommet hjem til os igen. Det var en hård omgang. Der er nemlig snestorm i det nordøstlige USA.

Han nåede omkring både New York og Philadelphia inden han kom til Frankfurt. I Frankfurt kom han så ca. 3 minutter for sent til flyet til Billund, fordi flyet fra USA var forsinket. Men endelige kunne vi hente ham i Billund.

Nu er spørgsmålet så bare hvor baggagen er?

Inspireret af Alfalfa kommer jeg til at tænke på alle de dejlige oplevelser vi har haft i Schweiz. Den jeg helt specifikt kom til at tænke på, skete i sommeren 1988, hvor jeg lige var blevet 10 år.

Franziska og jeg var ude at gå en tur i Jegensdorf. Franzi er et års tid ældre end mig. Vi gik nede ved en stor karpedam og jeg finder et trug med en hane med vand. Jeg læser på skiltet at der står noget og jeg forstår da at trinkwasser betyder drikkevand. Så jeg drikker glad af vandet. Franzi opdager det ikke, men senere finder jeg ud af hvad kein betyder. Nå ja, jeg blev da ikke syg.

Jeg vil altså snart derned igen. Altså til Belalp. Jeg spurgte mor og far om ikke de savner det, men det gør de ikke. Mærkelige mennesker.

Bare duften, når man går ud af tovbanen. Og køernes klokker, når de kommer forbi hytten. At sidde med fødderne i det iskolde vand i Fars Sø (eller Lütgersee, som den hedder på kortet). At sidde på bænken ved ishuset og klappe en ko der kommer for at drikke. At se en million haletudser i loftet, når man går i seng, fordi man har set så mange af dem i løbet af dagen. At gå nede i slugten ved Salamandersøen. At måtte skubbe til en flok kvier, for at komme ud til Nessel. Sidde i solen og spise sin frokost. Se nonnerne, når de kommer op for at samle urter. Og hvis man er heldig, at se et murmeldyr. Eller endnu heldigere, så man ser en gemse. :)

Hvem har dog fået den dybt åndsvage ide, at IE skal sige lyde hver gang man klikker på noget? Det er dog det mest irriterende.

Når man starter med en ny computer eller geninstallerer den gamle, så er der godt nok meget der skal gøres. Og når man så ved at man skal gøre det hele om igen, når DVD’en med Vista kommer, så gider man egentlig ikke gøre så meget.

Så jeg har en switch mellem de to computere, så jeg kan bruge den nye til bladet og den gamle til alt andet. Meget praktisk.

Og hvorfor er det, at man ikke kan tage sig sammen til at gå i seng, når ens mand ikke er hjemme?

Ummm. Jeg elsker duften af nyt hardware!

Jeg har lige været ude og købe en HP m7570 til FNUG. Den skal bruges til at sætte FNUG-Bladet op med, så den er udstationeret her hos mig.

Men jeg må først lege med den, når jeg har ryddet køkkenet op og taget opvasken! Så jeg må hellere komme i hak.

Så er jeg græsenke for en uges tid igen. Kåre er blevet sat på en lufthavnsbus til Billund og skal videre til Cornell University i staten New York. Jeg glæder mig til at se billeder, campus skulle nemlig være fyldt med floder, vandfald og kløfter.

Stakkels Siri. Normalt spiser hun Olivers, men vi gider ikke skulle bestille 60 kilo og så skulle slæbe dem med når vi flytter. Så vi har købt noget billigt noget til hende. Og det er altså ikke godt nok.

Der kommer alt for meget ud i den anden ende, hun kan ikke rigtigt lide det og spiser ikke så meget som hun plejer. Så jeg må nok hellere tage ud og købe noget kvalitet til hende i dag. Vi kan jo ikke have at mit scoretrick sulter, når nu jeg skal være alene hjemme i en uge, vel?

Jeg skal altså til at tage Siri noget mere med ned i byen.

Tænk, jeg er blevet lagt heftigt an på i dag. Jeg mener, mig?

Mig og Siri var på vej til at krydse en vej og ville lige holde tilbage for en cyklist. Men nej, fyren stoppede for os og sprang af cyklen for at snakke med os.

Først var det snak om kræet, men han fik da også lige spurgt om jeg var alene med hende. Det giver lige et selvtillidsboost af format. Rigtig hyggeligt. At han så ikke lige på nogen måde var min type, er jo lidt lige meget.

En anden fyr var meget imponeret over at jeg, som pige, kunne klare så stor en hund. Han skulle bare vide, at hendes normale aktivitetsniveau er SNORK. I går aftes kørte jeg faktisk over hendes hale, men hun snorkede glad videre. Jeg tror faktisk at hun har et bedre sovehjerte end mig.

Og så har jeg set på computere både det ene og det andet sted. Det ene sted var sælgeren arrogant som bare, og det andet sted var det en sød og meget hjælpsom sælger. Desværre var den arrogantes tilbud bedre end den flinkes.

Nu må vi se hvad det ender med. Det er heldigvis ikke mig selv der skal betale, så det er også andre der skal tage den endelige beslutning.

Dette er en jubilæumspost. 100 gange har jeg postet på denne blog og det skal fejres med nogle gode forårsbilleder. De sidste 3-4 dage har jeg ikke haft strømper på i sandalerne og det er mine tæer meget glade for. Og i dag er det første gang jeg ikke har haft jakke på, på Siris morgentur. SKØNT!

Siri er som sædvanligt ude det meste af tiden, men hun synes efterhånden det kamera er ved at være lidt belastende. Kedelig hund. Jeg tror hun er træt af alt det hurlumhej med kasser og den slags.

Vi er nu over halvvejs med at pakke bøger ned. Men alt det andet mangler stadigvæk. Men der er jo goood tid, der er 14 dage til endnu. Om 14 dage ville vi sikkert ønske, at vi gik efter den meget minimalistiske boligstil uden noget som helst overflødigt. Og det vil vore familie og venner sikkert også.

Jeg glæder mig nu, specielt til det er overstået. Flytninger er altså ikke det bedste jeg ved.

Og så lige en god nyhed: Årsopgørelsen er kommet og vi har fået en pæn sjat til flytningen. Se, det er rart.

I torsdags var jeg så oppe på øjenafdelingen og få tjekket øjnene grundigt. Jeg havde desværre ret i, at mit synsfelt ikke er som det skal være. Jeg mangler noget øverst på venstre øje.

Men mit syn er noget kun nedsat. Ting jeg plejer at kunne se helt klart, var sløret for mig. F.eks. er det svært at se forskel på P og F når man ikke rigtigt kan se. Det samme gælder D, O, G og Q. Desværre er der ikke rigtig noget at gøre ved det.

Hun lavede en rigtig ond undersøgelse. Hun dryppede et eller andet i mine øjne og så udvidede pupillerne sig helt vildt. Man kan kun se verden som noget sløret noget. Jeg fik et stykke papir i hånden med en ny tid. Jeg kunne godt se at der var noget, ikke mere.

Ane Marie (øjenlægen) er ikke helt sikker på om det er stofskiftet eller gigten. Men vi satser på stofskiftet, så kan det nemlig være, at det går over.

Hendes bedste forslag var at jeg prøvede et par briller med +1. Det virker bare ikke. ØV. Men jeg fik en ny tid i starten af maj, så må vi se om ikke det er blevet bedre. Det håber jeg godt nok meget kraftigt. Det her er altså ikke sjovt.

Jeg vil også være med. Rundt omkring i blogland skriver folk om 25 ting de glæder sig til. Og da jeg glæder mig rigtig meget i tiden, vil jeg også være med.

1. Søndag den 25. marts, hvor vi flytter til vores nye hus. Eller måske snarere mandag, hvor vi er flyttet?
2. At komme ud med Siri i dag. Vejret er fantastisk.
3. At komme i seng i aften og høre med til Kitty, Nathan og Bartimæus.
4. Til 21. juli.
5. Til 13. juli.
6. Min lillesøsters bryllup.
7. Lone og Jans bryllup.
8. En tur i sommerhuset til sommer
9. At sidde med en god bog på terassen i vores nye hus.
10. At få en lille køkkenhave. Jeg købte allerede frøene sidste efterår.
11. En masse gode gåture med Siri og Kåre i skovene omkring Ulstrup.
12. At få “min” nye computer hjem.
13. Til på mandag, hvor vejret skal blive helt godt.
14. At komme ned på Den Permanente og bade igen.
15. Til FNUGs forårskursus.
16. At læse det Cosmopolitan Tomas havde med hjem fra England til mig.
17. At se om der er noget spændende i postkassen i dag.
18. At få hængt alt vores sengetøj ud i haven til luftning.
19. At få et ordentligt tørrestativ, så jeg kan tørre store ting udendørs.
20. At alting springer ud og det bliver rigtig forår.
21. Mit nye bibliotek. Altså mit eget bibliotek, ikke et offentlig bibliotek.
22. At komme på hospitalet på onsdag og få at vide, at jeg pludselig er helt rask.
23. Næste kærlige puffen og slikken af Siri.
24. At vågne klokken 4 om morgenen og høre fuglene synge udenfor vinduet.
25. Til det bliver jul og vi skal til at sælge juletræer igen. :)

Der er mange ting at glæde sig til. Men nu vil jeg starte med punkt 2!