Archive for July, 2007

Thursday, July 5th, 2007

En journalist tager en keramisk kniv med gennem sikkerhedstjekket i Kastrup og Dansk Folkeparti kræver straks at alt handel med keramiske knive skal registreres og folk skal ekstra-tjekkes, hvis de har købt en kniv og vil ud at flyve.

Et par læger er indblandet i en bombe i England og straks vil Dansk Folkeparti, som minimum, have alle udenlandske læger i Danmark terror-tjekket af PET.

Hvad bliver det næste?

Dansk Folkeparti er simpelthen det mest populistiske parti der findes, i hvert fald i Danmark. De spiller på laveste fællesnævner og folks usikkerhed, og hvis de kan øge usikkerheden gør de det gerne, for det giver flere stemmer.

Hvis alle tænkte over, at hvad Dansk Folkeparti gør, gør de KUN for dem selv, så ville de ikke eksistere. Hvis det ikke er racistisk eller giver stemmer, så gør de det ikke.

Og på et eller andet tidspunkt skal jeg sikkert nok stoppe med mit politiske bavl.

Thursday, July 5th, 2007

Pille udvisker smertefulde minder.

Sådan lyder overskriften i dag i en artikel i bl.a. JP. Når man nærlæser den, drejer det sig om betablokkeren Propranolol, som i dag bruges til at sænke puls og blodtryk. Det bruges bl.a. til symptombehandling af for højt stofskifte og til eksamensangst.

Det nye trick er at give det til folk der har været udsat for en traumatisk hændelse, mens man snakker om det. Og da de så ikke oplever de ubehagelige fysiske symptomer denne gang, vil de fremover have nemmere ved at klare tanken om det de har været udsat for.

Jeg vågnede meget hurtigt, da jeg hørte det i radioavisen i morges. Som dem der kender mig måske kan huske, så var jeg omkring 2003/2004 plaget af en voldsom depression med angstanfald, hvor jeg bare ikke havde lyst til at se mennesker. Den tilstand var udløst af Propranolol!

Propranolol er kendt for at have nogle knap så sjove psykiske bivirkinger: Mellem 1% og 10% får søvnforstyrrelser eller mareridt, mellem 0,1% og 1% oplever rastløshed, uro, forvirring, desorientering, humørsvingninger, paranoide forestillinger eller hallucinationer. Mellem 0,1% og 0,01% får en depression eller mister evnen til at gebærde sig i samfundet.

Der skal være meget, meget gode grunde, før Propranolol får lov til at komme i nærheden af mig igen.

Tuesday, July 3rd, 2007

Det er ved at være lang tid siden sidst, men der er ikke sket så meget. Vi har nu fundet 80 caches, vi har været i Jesperhus Blomsterpark med Kåres familie, vi har været til barnedåb (hun hedder Chili), jeg har været nogle dage i Biersted, vi har været i Tranum og spise lam, vi har været en kort tur i Biersted til noget tech.support og vi har prøvet at punktere nede midt i Limfjordstunnelen. Ikke sjovt, kan jeg røbe.

Vi kom op af tunnelen og ind til siden, men der var ikke noget plant sted lige at smide bilen, så ind i rabatten. Men den lille-bitte donkraft vi havde i bilen kunne ikke bruges på ujævn grund. Så 1731 ringede jeg til Falck, de ville komme og hjælpe. 1750 fik jeg en SMS om at Falck ville være hos os mellem 1755 og 1805. 1800 ringede Falck-manden og sagde at han holdt på den anden side af motorvejen og lige skulle til Nørresundby og vende. 1813 kørte vi videre. Det synes jeg faktisk er imponerende! Og så regnede det ikke engang mens vi ventede. :)