Trines blog

Aftenhimlens strålesymfoni

Ellen har verdens ondeste mor! Tænk sig, hun valgte at få sprøjtet noget i blodet, som gjorde at hun ikke måtte amme i hele to timer. Stakkels, mishandlede barn. Det synes hun i hvert fald.

“Kom nu bare med det bryst, ikke, jeg ved det er der!”

Hun fik taget blodprøver, forhåbentligt for sidste gang, og jeg fik skannet nyrerne i dag. Jeg skulle skannes med kontraststof, så jeg måtte ikke amme i to timer efter og så først igen efter en grundig udmalkning. Men det var nådigt sluppet, vi havde regnet med et døgn. Jeg regner med at have svar på skanningen i løbet af en uges tid.

“Nå ja, i mangel af bedre…”

Jeg havde nået at malke lidt ud til hende i løbet af den sidste uge, så helt sultede hun ikke. Men det var vist lidt underligt at skulle have mælk i sådan en sprøjte. Det hjalp en hel del, da jeg stoppede en finger i munden af hende samtidig. Og sikke da et sug der er i sådan en lille en. Jeg kan godt forstå at jeg havde sår på brystvorterne i starten!

Nu har hun fået noget ordentligt at spise og ligger og sover inde i vuggen. Hun er rigtig god til selv at vende hovedet hhv. til højre og venstre, så det behøver vi ikke bekymre os om. Siri ligger bag mig og snorker så det ryster i hele huset. Jeg tror også jeg skal tidligt i seng i dag, jeg er lidt træt.

Skal den mon kogevaskes? Ellen ligger i vasketøjskurven, mens jeg pakker fødselsdagsgave ind til Onkel Anders.

Så er det blevet forår. Vi har lige gået en lang tur langs åen, forbi lergraven og gennem skoven og der duftede skønt af forår i den stille regn. Heldigvis har mor været på besøg i dag og medbragt et regnslag til barnevognen. :) Frøerne er stået op – vi kom forbi rigtig mange frøer og Siri var endda ved at træde på en særlig stor en af slagsen. Sådan nogle frøer kan trykke sig som en anden harekilling.

Mormor og Ellen.

Ellen havde kjole på for første gang i dag i anledning af hendes mormors besøg. Endda også den allerførste kjole jeg nogensinde havde på. Det er nu lidt hyggeligt at tænke på. Men sådan nogle strømpebukser i størrelse 56/62 er altså ALT for store til Ellen endnu. Men så holder de selvføligelig også længere.

Siri er ved at have forstået at den bette skrighals bliver boende her hos os. Nu mangler vi bare at få helt styr på hvor Siris tunge må være…

Man kan jo lige så godt læse noget interessant, når man alligevel bare sidder stille.

Ellens hofte er frikendt – den er helt som den skal være og det er vi glade for. Når man som jeg har været på besøg på sygehuse MANGE gange, så ved man at der kan være laaaang ventetid, men denne gang nåede vi knap nok at få overtøjet af, før vi blev kaldt ind. Og Ellen har for første gang smagt andet end min mælk, hun fik nemlig en anelse sukkervand for at berolige hende lidt. Så sjovt er det nemlig heller ikke at blive hevet og trykket i hofterne.

Efter en god nats søvn er det dejligt at sove lidt på fars bryst.

Kåre har været til reception i eftermiddags, så vi tre tøser har været alene hjemme for første gang.

Jeg troede i øvrigt kun at det var drenge der tissede ud over det hele og ramte folk. Men nej, det kan piger også sagtens klare. Ellen kan i hvert fald. To gange i dag har hun tisset så kraftigt at det er endt ud over mig. Anden gang var jeg hurtig og fik sat en hånd for, så hun kun ramte sig selv – HA! Men sådan en baby genererer nu en hel del vasketøj. Og selvom jeg synes jeg havde købt rigeligt med stofbleer, har jeg været ude at købe 12 mere i dag. Der bliver brugt en del af den slags.

Sovende baby.

Vi havde sovet lidt middagslur og da jeg tog dynen af hende for at give hende noget tøj på var jeg simpelthen nødt til at tage et billede af hende. Jeg er nok forudindtaget, men hun ser nu meget sød ud.

Min operation er reddet!

Det er meget egoistisk, for jeg mener ikke at de offentlige ansatte får den løn de er værd, men jeg er godt nok glad for at konflikten er blevet udsat. Det betyder nemlig dels at jeg bliver opereret 8. april som planlagt og dels at min svigerinde som skal føde ved et planlagt kejsersnit 10. april ikke bliver ramt.

Så jeg er lettet.

Politiken, Konflikten er udsat til midten af april, 27. marts 2008

En dejlig afslappende dag. Det eneste vi skulle nå var at gå ned til lægen og få taget en blodprøve af mig inden mandagens nyreskanning. Ud over det har vi skiftet sengetøj et par gange. Først gylpede hun springvand ud gennem både næse og mund og bagefter tissede hun gennem bleen. Coops mindste bleer er altså lige store nok til hende endnu.

Det kan godt være, at han ikke har bryster, men han er nu god nok, ham far.

I morgen skal vi til Randers for at få set på hendes højre hofte, som vist nok sagde en blød kliklyd, når man skubbede ned på den. Hvis ortopædkirurgerne er enige skal hun ultralydskannes og hvis den så viser hofteskred kan det være at hun skal have skinne på de næste 12 uger. Men det er meget lidt sandsynligt. Som de også har sagt med hendes stofskifte, så går de med livrem og seler. Så hun får mødt nogle læger tidligt i sit liv.

Det er hårdt at være baby. Man bliver SÅ træt af at spise.

Nu ligger hun inde i vuggen og sover, Siri ligger udenfor og jeg er ved at være godt træt, selvom jeg sov i eftermiddags. Så det kan være vi skal stoppe den bette i en barnevogn, give hunden en snor på og komme ud på en aftenstur og så hjem i seng!

Siri hilser på Ellen. I starten var hun meget reserveret og lidt ligeglad, men nu kommer hun selv og hilser på.

En meget kort opdatering: Jeg er træt, meget træt og har en infernalsk hovedpine, der overvejer at slå mig ihjel. Om det skyldes forkert ammestilling, seponering af panodil, manglende energi (jeg spiser stadig ikke meget og fedt) eller bare søvnmangel og hormoner ved jeg ikke. Men trælst er det.

Lidt øjenbetændelse har hun også haft. Og det der med at ligge på ryggen, gider hun ikke ret meget, så hun vender sig selv om på siden.

Vi har været på hospitalet og fået taget blodprøve på Ellen og tallene er heldigvis normale. I dag har sundhedsplejersken været på besøg og selvom mange børn taber 10% af deres fødselsvægt den første uge, så har Ellen taget 10% på. Godt det ikke er vi andre der kommer os så hurtigt! Men det betyder da at der er mælk nok.

Er det nu nødvendigt at tage billeder igen?

Men nu vil vi ud med Siri og så hjem og i seng…

Hvis nu nogen ikke skulle have hørt det, så endte det med en pige på syv pund født skærtorsdag lige over middag. Hun hedder Ellen og vi har det alle tre godt.

Fødselen gik vist relativt nemt, men nu har jeg jo ikke meget at sammenligne med. Jeg begyndte at få veer klokken 2 natten til torsdag, vi var på sygehuset klokken 5 hvor vi fik en seng og jeg fik et par panodiler og en slumrepille. KLokken 0730 gik vandet i en ve, klokken 10 var jeg 3 cm åben, klokken 1230 lige knap 10 cm. På det tidspunkt have jeg fået akkupunktur, som ikke rigtig gjorde nogen forskel og var lige kommet op af fødekarret for at få lagt en serie bistik. Men lige efter de var lagt fik jeg den første presseve og 20 minutter efter var Ellen født.

Min bedste smertelindring var en iltmaske – uden ilt. Rent psykologisk, men den og Kåre hjalp mig virkelig til at få styr på vejrtrækningerne under veerne, som kom ret hurtigt efter hinanden. Det meste af tiden varede de 1-1,5 minutter og der var 2-2,5 minutter mellem dem, så der var ikke meget tid til at komme sig!

Jeg sprækkede en lille smule, men det klarede jordemoderen med en tråd og en gang lidokaingel (det man bruger mod myggestik!). Så alt i alt tror jeg det gik nemt og smertefrit, altså så smertefrit som en fødsel nu kan gå. :)

Nu er vi på hotellet. I går aftes var først Kåres forældre på besøg, de havde hentet Siri i Ulstrup. Så nåede Kåres søster lige at komme forbi i en pause. Hun arbejder som læge her på Randers Sygehus. Og så kom mine forældre og min lillesøster.

Natten gik nemt, klokken 23 græd hun lidt og vi opdagede at hun havde kastet blodigt slim op, så vi måtte liiige ringe til sygeplejersken. Det var enten fra mine bryster eller fra fødslen. Hun fik noget rent tøj på og noget at spise og så en ren ble. Fra klokken 1 til klokken 0715 sov vi alle tre. Men mon ikke det var en engangsfornøjelse? :)

I dag har Kåres anden søster været forbi sammen med familien og Ellens fætter eller kusine i maven – hun skal føde i starten af april.

Lige nu sidder Kåre og Ellen og ser fjernsyn og om lidt er der aftensmad. Og så skal vi vist ud og have noget frisk luft. Jeg har ikke været ude siden i går nat, da vi gik med Siri inden vi tog på sygehuset og jeg træner virkelig til at komme ud!

Kåre og Ellen.

Mig og Ellen sidder og slapper af inden vi skal over på hotellet. Når man ser på hende her, så ser hun så lille ud. Men når man så tænker på at hun lå inde i ens mave – og hvordan hun kom ud(!) – så ser hun KÆMPESTOR ud.

Endnu en tur til jordemoder. Og der blev traditionen tro fundet et par caches på vejen.

My vejer omkring 8 pund nu og aftalen er at hvis ikke der er sket noget inden lørdag, skal jeg ringe ind på fødegangen og aftale et tidspunkt søndag. Og så må vi bare vente og se. :)