Trines blog

Den startede sådan set godt nok, en stille og rolig hyggelig morgen. Så skulle Ellen og jeg ud af døren og ned til Mette. Ellen i bilen, Siri i bryggerset – men hvor er bilnøglen? Ikke på dens plads i hvert fald. En opringning til Kåre afslørede at den lå i en lomme på Statsbiblioteket i Århus. Ikke ret praktisk!

God morgen.

Nå, jeg overvejede forskellige muligheder. Den eneste bilforhandler i byen havde allerede lejet hans to udlejningsbiler ud, så det var ikke en mulighed. Men det er Ellens sidste dag hos Mette, så jeg synes altså det var ret vigtigt at hun kom afsted. Jeg prøvede at pumpe min cykel – men der var ingen pumpe der passede. Så ville jeg bare trække Ellen og cyklen ned til Brugsen, for at pumpe den der. Men jeg kunne ikke finde ud af at få sat cykelstolen på min cykel. Klokken 10 besluttede jeg mig for at gå. Det er en godt fire kilometer gåtur – og der er ikke engang en cache i enden!

Men Ellen var glad og Mette havde købt en gave til Ellen i anledningen af at det var sidste dag i dag.

Og så lod jeg klapvognen stå og gik hjemad langs Pramdragerstien. Jeg var lige inde i Brugsen efter noget frokost og da jeg kom hjem var der en anden nøgle der manglede. Husnøglen ligger i klapvognen ude i Gudenåparken. Fucking great!

Pramdragerstien.

Nå, jeg satte mig ned og surmulede lidt og glædte mig over at biblioteket i det mindste åbner klokken 14. Men, tænkte jeg, der ligger jo nogle bøger i vindueskarmen i soveværelset. Måske kan jeg få fat i dem. Så har jeg da i det mindste noget at læse. Jeg stod lidt og kiggede på tyverisikringsmekanismen i vinduet og nu kan jeg så konstatere, at sådan nogle tyverisikringer INTET er bevendt. Så for fremtiden står vinduerne ikke på klem her i huset, hvis jeg kan åbne dem, så kan alle.

Nu håber jeg bare at resten af dagen går lidt bedre.

Sandaler i vandstenen.

Ellen vågnede 6.15 i morges og synes det var et fint tidspunkt at stå op på. Og siden jeg hentede hende hos Mette har hun bare været, ja, hvad skal man kalde det, en møgunge. Hysterisk, opmærksomhedskrævende, grænseafprøvende og ude på ballade. Og Kåre er til møde i Refind. Typisk.

Hun har blandt andet

• Smidt sine sko i vandstensbassinet
• Gjort hundens vandskål ren – med toiletbørsten
• Tjekket hvor meget toiletpapir der er på en rulle
• Smurt brun sovs ud i hele hovedet
• Leget skateboard på den håndholdte telefon ude i indkørslen
• Smadret en lerkrukke
• Hevet alt det nysammenlagte vasketøj på gulvet
• Brugt en urtepotte til at tømme hundens anden vandskål i Kåre støvle

Så nu må Kåre godt snart komme hjem og tage over lidt…

Ellen i brun sovs.

I dag var det dagen hvor de økologiske køer skulle på græs. Og det har Økologisk Landsforening lavet til noget af et event. Så vi drog nordpå til Ny Lundgård ved Hammershøj, for at hilse på køerne.

Der var godt nok mange andre der havde fået samme ide – der var fyldt med mennesker over det hele. Ellen blev godt nok noget paf af alle de indtryk.

Nysgerrig ko.

Men køerne blev glade, da de blev lukket ud. Meget glade. Man kan så undre sig over at de vælger at holde køerne inde gennem en måned med så dejligt vejr, for at nogle nysgerrige mennesker kan få lov til at se køerne løbe ud. Det var da rarere for køerne at få lov til at være ude så meget som muligt.

Glade køer.

Og så har jeg det ikke ret godt med at se helt små kalve være taget fra moderen. Så længe kalven har en narresut, så må den faktisk tages fra moderen allerede et døgn efter fødslen. Men jeg er ikke god nok til selv at handle efter alle de idealer jeg egentlig synes man burde have, og det er der mange andre der heller ikke er, så jeg synes at man i EU skulle sørge for at lovgive sig fra sprøjtegifte, medicinoverforbrug, lange transporter, tidlig fjernelse af unger og den slags. Så hermed en opfordring til at stemme til Europaparlamentsvalget 7. juni!

Flere af læserne her på bloggen vil nok give mig ret i at nøgenbadning ikke er farligt. :) Men kristendemokraterne vil have forbudt nøgenbadning på de danske strande, for i deres øjne er folk der bader nøgne “voksne med uterlige seksuelle tendenser, der ønsker at lege ekshibitionister på stranden foran øjnene på ens børn”.

Så fordi jeg bedst kan lide at bade uden badetøj, så har jeg uterlige seksuelle tendenser… Javel, ja. Der kan man bare se.

Blufærdighedskrænkelse er allerede ulovlig jf. straffelovens §§232 og 233, så der er ikke den mindste grund til at forbyde folk at bade nøgen – med mindre man anser nøgenhed i sig selv som blufærdighedskrænkende. Og nej, jeg føler ikke min blufærdighed bliver krænket af at en mand går nøgen i vandet eller ligger nøgen på stranden – heller ikke selvom det er en halvfed, lasket, ældre mand. Så længe folk opfører sig ordentligt, så må de for min skyld bade alt det nøgen de vil.

Og jeg vil også have lov til at bade nøgen. Vådt badetøj er simpelthen for klamt!

Så kristendemokraterne kan bare gemme deres forstokkede holdninger væk og bruge deres energi på at lave en tidsmaskine, der kan føre dem tilbage til en tid hvor kroppen var noget grimt noget, der skulle gemmes væk.

Politiken, Kristendemokrater vil forbyde nøgenbadning, 21. april 2009

Et solsortepar har bygget rede oppe under vores tag. Jeg troede ellers typisk det var de små spurve der gjorde det, men det mente disse solsorte altså ikke.

I dag var der så et af æggene der var blevet smidt ud af reden, så det lå lige så fint nede på fliserne. Det har sikkert ikke været befrugtet. Kåre har revet mos op, så det må være faldet ned på mosset og så være trillet videre ned på fliserne.

Solsorteæg.

Ellen synes at det var noget meget spændende noget, sådan et solsorteæg, og det endte naturligvis på den eneste måde det kunne ende:

Solsorteæg efter Ellen har haft fat i det.

Jeg forklarede hende lidt om befrugtning af æg og hvordan solsorten smider de æg ud der alligevel ikke er befrugtede, men jeg tror ikke hun forstod så meget. :) Næste år – måske…

Vi har været ude at købe tulipaner til haven i dag. På ægte hollandsk maner. En hollænder der bor lidt nede syd for Vellev (det ligger syd for Ulstrup) har nemlig plantet en masse tulipaner og påskeliljer bag sit hus og så kan man komme og købe dem man har lyst til. Påskeliljerne kan man kun plukke, men tulipanerne graver man op og tager løg og det hele med sig hjem. Påskeliljerne koster fra 10 kroner for 10 og der er mange slags at vælge mellem. Tulipanerne koster fra 25 kroner for 10 og der er endnu flere at vælge mellem.

Dem købte vi af.

I øjeblikket er der påskeliljer der blomstrer, men ikke rigtig nogle tulipaner. Nogen af dem er afblomstrede, men de fleste står med store knopper nu. Så jeg tror også vi skal derud senere på foråret. Der er gjort noget ud af at det skal være hyggeligt, der står f.eks. et stort havebord med buketter, så man kan sidde og nyde solen og synet af blomsterne. Fasankokken skræppede op ude på rapsmarken ved siden af, så man kan sikkert også være heldig at se ham.

Dobbelte påskeliljer.

Ellen fik straks en ny ven. Familien har nemlig en sort labradortæve, som synes at Ellen var sød og Ellen er meget glad for hunde, så de hyggede sig sammen.

Ellen med sin nye ven.

Men det kan godt anbefales at køre en tur denne vej, hvis man vil have tulipaner til haven – og der er nu visse fordele ved at kunne se hvordan de ser ud sådan i den virkelige verden. Adressen er Dejehøjvej 9, 8860 Ulstrup, men det ligger altså 5-6 kilometer syd for Ulstrup.

Ellen i tulipanerne.

Og på vejen hjem kunne vi lige lede efter en cache vi ikke fandt sidste gang vi kom forbi. Sådan en rigtig irriterende en. Men det lykkedes!

Så små kan de altså være.

Hvordan kan man blive FTF efter 17 timer og 40 minutter – på en ganske almindelig cache – i Randers? Var det noget med at en af “the usual suspects” er ved at tømme Bornholm på en uge?

Der logges mellem anemonerne.

I hvert fald kørte vi stille og roligt mod Randers for at købe en ny kniv til græsslåmaskinen og ville lige tage en cache der blev frigivet i går på vejen. Vi fik parkeret et forkert sted og måtte lige lidt cross country – godt vi har bærestolen – men vi fandt da cachen og en tom logbog!

Far skal lige have styr på hvilken vej ungen skal vende, når hun skal op på skuldrene at sidde.

Cachen ligger i et lille stykke skov, hvor skovbunden simpelthen er hvid af anemoner lige nu.

Penicillin smager godt!

Her i huset er det ikke en kamp at give medicin. Både Ellen og Siri labber deres medicin i sig og ser helt glade ud når sprøjterne bliver taget frem. Ellen får panodil og penicillin og Siri har fået smertestillende de sidste 14 dage.

Nu er det vist kun mig der mangler at blive rask… Og vi har fundet smittekilden – en af børnene fra Ellens dagpleje var syg op til påske og har smittet hele sin egen familie og de andre i dagplejen. Men sådan er det jo med dagplejen. :)

Sidste lørdag blev både Ellen og jeg ret syge med noget maveonde. Ellens gik heldigvis hurtigt i ro, men jeg er stadig syg. Ellen har dog ikke rigtig villet spise siden, omend lidt kogte gulerødder glider ned. Indholdet i bleen har lignet lidt for tørt polyfilla. Men hun har været glad og vågen, omend en smule pyldret.

Slap gøj til påskeægsjagt hos mormor og morfar.

I går gik det så helt galt – pludselig havde hun høj feber, var slap og apatisk. Og så er det jo man ringer til lægevagten. Sammenholdt med maveproblemerne, mente vagtlægen at det muligvis var leveren det var galt med, så vi skulle komme ind med det samme og vi skulle regne med at blive indlagt. Vi skulle ikke trække noget nummer, bare gå direkte op til sygeplejersken, så vi kom ind til lægen med det samme. Okay, så tog jeg mig ellers lige en tudetur! En ting er at ens barn er apatisk og slapt, men når lægen så snakker om leverproblemer og indlæggelse, så bryder ens verden altså lidt sammen. Jeg håbede da at lægen bare havde sagt at vi skulle give hende en panodil og lade hende sove – men jeg vidste jo egentlig godt at hun ikke ville sige det.

Men vi kørte ind og kom til med det samme. Lægen undersøgte Ellen godt og grundigt og køreturen og gåturen ind på sygehuset havde kølet hende lidt ned, så hun havde energi til at brokke sig – og det er jo godt. Diagnosen: Mellemørebetændelse og forstoppelse.

Så en tur på apoteket efter penicillin og panodil. Penicillinen skal hun have i munden i en sprøjte og det kunne blive et problem. Men det smager godt, så hun suger det bare i sig – så nu kalder vi hende Siri. :)

Natten i nat har været noget hård, men panodilerne gør at hun har det bedre – omend hun IKKE kan lide stikpiller. (Men hvem kan det?)

Nu håber vi bare hun kommer sig hurtigt og at det ikke bliver et tilbagevendende problem med øret.