Trines blog

Man skal altid huske, at aviserne kun dækker historierne overfladisk og at der kan være mange faktorer vi ikke kender til. Men derfor er det alligevel ødelæggende for min retsfølelse, at læse disse to historier/domme:

En midaldrene alkoholisk mand har flere gange forsøgt at voldtage sin ekskone under separationen – de er begget kommet til skade under kampene. Han fik halvandet år ubetinget.

En 43-årig mand har gennem to år misbrugt sin ekskærestes nu 12-årige datter seksuelt. Han har taget hende med til en ven, hvor de begge havde samleje med barnet samtidig. Han fik 1 år og 9 måneder ubetinget. Med til historien hører, at han i 2005 blev idømt seks måeders ubetinget fængsel for misbrug af 12-13-årige piger.

Er det rimeligt at disse to forbrydelser straffes lige hårdt? Jeg synes det ikke. I første tilfælde er der tale om en mand, der i fuldskab ikke helt kan forstå et nej. I det andet tilfælde er det en mand der med fuld overlæg misbruger en pige gennem flere år – og som har gjort det før med andre piger i samme alder. Den første mand gør formenlig ikke noget lignende igen. Den anden mand gør det højst sandsynligt igen.

Begge mænd er i følge artiklerne idømt fængselsstraffe. Men de burde begge to være idømt hjælp! Den første mand skal have hjælp til at komme ud af sit misbrug. Den anden man skal have hjælp, så han ikke misbruger andre – og i øvrigt holdes langt væk fra alle børn!

Men det hele er jo et spørgsmål om HVORFOR vi straffer. Er det for at få hævn? Er det for at forbryderne skal lære noget? Er det for at de skal holdes væk fra samfundet? I dagens Danmark synes jeg nok mest man straffer for at få hævn, men jeg tror ikke jeg mener at det er det rigtige.

Ville tvinge sin ekskone til sex, Nordjyske, 28. april 2010
12-årig pige sexmisbrugt af to mænd, Politiken, 27. april 2010

Der gik en uge – så brækkede gipsen og jeg måtte til Silkeborg for at få en ny på. Ugen efter skulle armen så tjekkes – den var fin, men gjorde stadigvæk noget ondt. Så jeg fik støttebind på og skulle til kontrol 14 dage efter. Dagen efter ringede lægen (en studerende) og sagde at overlægerne havde ment at kunne se et brud, så jeg skulle ind til en MR-skanning, så snart der blev plads og indtil da skulle jeg bare holde armen HELT i ro.

Ja tak, hold du bare højre arm HELT i ro med en 2-årig i huset! Jeg skulle alligevel til Århus samme eftermiddag (torsdag den 25. marts) så jeg ringede til skadestuen og spurgte om de kunne hjælpe mig. Det kunne de heldigvis, så Ellen og jeg tog på skadestuen og fik en ny gips på. Tredje gips og tredje måde at lægge den på.

Onsdag den 31. marts blev jeg så skannet og armen blev frikendt. Om der har været et brud der er helet ved jeg ikke, men det er også lige meget – gipsen er af.

Men her slutter historien ikke – ikke helt i hvert fald.

Natten mellem den 31. marts og 1. april vågner jeg med meget ondt i mine fødder – primært den venstre. Det er nyt, for normalt er det højre der er værst. Men det var også en helt ny måde at have ondt på. Sådan en blanding af fodsvamp, nålestik og når fødderne tør op efter at have været ude i kulden ALT for længe. Den mindste bevægelse gør ondt, men berøring er værst – specielt på nogle bestemte steder.

Det blev værre op af dagen og der begyndte at komme blodudtrækninger, så Kåre sagde at jeg skulle ringe til vagtlægen. De ville meget gerne se mig, da det kunne være årebetændelse. Så jeg kørte til vagtlægen i Randers. For to år siden tilbragte jeg også skærtorsdag på Randers Sygehus, dog i et lidt mere glædeligt ærinde. :)

Vagtlægen kiggede og mærkede og kiggede lidt mere. Hun rystede på hovedet mange gange og endte med at ringe til bagvagten, hvor hun beskrev det som et tilfælde af Morbus Mysticus[1]. De endte med at blive enige om at det var reaktiv artrit – gigtbetændelse, udløst af en halsinfektion jeg havde haft mandag-onsdag med høj feber.

På tirsdag skal jeg så en tur ned til min egen læge og have gang i vævsprøver og blodprøver og det hele. Det bliver spændende.

Så desværre blev det ikke til nogen sommerhustur i denne omgang og påskeæggejagten i Biersted måtte vi også sige nej tak til i år. Heller ingen geocaching er det blevet til siden lørdag før palmesøndags event i Grenå. Når det kræver overvindelse bare at sætte fødderne ned på gulvet, så bliver det ikke til så meget. :)

Morbus Mysticus er også en finsk geocache.