Bankforretninger
Vi overvejer lidt at købe et større hus og vi vil gerne vide hvad vi har at gøre med. I øjeblikket har vi Sparbank, men som nogen husker har der været noget bøvl med deres homebanking.
Så vi prøvede at kontakte Lån og Spar Bank med henblik på boligberegning og bankskifte. Vi aftalte en tid og vi sendte alle relevante papirer. Da vi kom var det første rådgiveren sagde, at han godt nok havde ledt efter papirene en halv time forinden, men at han ikke havde kunnet finde dem. Så der var ingen beregninger eller noget som helst klart. Med andre ord: En spildt tur til Århus.
Vi gensendte alle papirene til ham med en besked om at vi havde forventet at han havde været lidt forberedt. Efter næsten tre uger fik vi et svar: Ja, vi kunne godt låne penge til det hus vi havde overvejet. Men ingen tal, ingen undskyldning eller noget som helst. Så vi ved at han åbenbart godt vil låne os nogle penge, men vi aner ikke noget om hvilke lån, hvad vores rådighedsbeløb er osv.
Så efter den oplevelse har vi droppet alle planer om at skifte til Lån og Spar Bank. Er det virkelig så underligt at forvente at potentielle kunder bliver mødt med bare en lille smule entusiasme og respekt?
Ikke at det har været meget bedre i Sparbank. De fik alle papirene samtidig og efter 14 dage meldte rådgiveren tilbage at han lige manglede en enkelt oplysning og så ville han sende beregningerne til tjek hos en kollega. Det er nu 18 dage siden og i fredags, da jeg rykkede, sagde han at han bare lige skulle sende beregningerne til tjek hos en kollega.
Så jeg har efterhånden opgivet alt om at finde en fornuftig bank. Forslag modtages gerne!
September 7th, 2010 at 08:05
Vi har haft udmærket held med Spar Nord. De har især udmærket sig ved, at de ikke tabte hovedet (overfor os) da det gik stærkt. Vi købte hus de det gik aller stærkest på boligmarkedet, men alligevel blev vi tvunget til fastforrentet lån og en beskeden lånesum set i forhold til de andre lånetilbud, vi havde i skuffen. Dette har faktisk været en stor hjælp, nu hvor huset så desværre er faldet i værdi :-( :-)