Archive for the ‘geocaching’ Category

FFC

Thursday, November 6th, 2008

Jeg sad og snakkede med mor i går aftes, da jeg pludselig så at der var kommet en helt ny cache i Langå. Ellen var godt nok lige blevet puttet til sin aftenlur, men hende op af sengen, koordinaterne skrevet ned, en signaturtrold i lommen sammen med et par lommelygter og så afsted. Der var efterhånden gået tre kvarter, så vi satsede på at blive andenfindere efter 2xg.

Dele af tog

Dele af tog

Der holdt ingen biler da vi kom, så vi sprang ud for at lede. Og vi ledte. Og ledte. Og ledte lidt mere. Slog hovedet i både det ene og det andet – der var jo mørkt. Vi blev nødt til at ringe til en ven. Vi havde nemlig ikke set hvilken størrelse cache vi ledte efter. Og det gør altså en forskel om man leder efter en lille metalcylinder på 1*1 cm eller om man leder efter en ammoboks. Så i mobilen til far, som så lige skulle guides gennen gc.coms sider for at finde cachebeskrivelsen og derefter størrelsen på cachen. Det lykkedes, men efter en halv times tid var vi altså ved at opgive.

Men så kom 2xg, og så måtte vi jo lige lede lidt længere. :)

Lidt uhyggeligt

Lidt uhyggeligt, læg mærke til hvor lille Kåre er i forhold til toget.

Jeg havde så godt som opgivet, men ville lige tage en sidste runde. Og da jeg manglede en meter så jeg noget, der ikke så helt rigtigt ud. Og ganske rigtigt: Der var den! Og et flot FFC.

FFC

FFC

Men suk, da vi havde fået logget og skulle til at køre hjem, var bilen løbet tør for strøm. Og 2xg var nået at køre. Kåre prøvede at løbe den i gang, uden held. Så i mobilen til Falck. De ville være der efter ca. en time. Nå, vi satte os til at vente. Så gik det sidste lys i bilen ud og af en eller anden grund prøvede jeg at starte bilen igen. Og det lykkedes! Så i telefonen til Falck igen, for at sige at de alligevel ikke behøvede køre efter os. Og så ellers hjem til en kop kakao, en aftentur og så i seng!

Se, det var en rigtig futtogs-cache.

Et par billeder

Sunday, November 2nd, 2008

Det er sent, jeg gider ikke skrive. Så her er billeder fra de sidste dage:

Glad i bad

Glad i bad

Hygge på gulvet

Hygge på gulvet

Verdens skønneste hund

Verdens skønneste hund

Verdens skønneste hund med verdens længste tunge

Verdens skønneste hund med verdens længste tunge

Ellen på fars mave

Ellen på fars mave

Solnedgang fra Maiken´s second - Novice # 18

Solnedgang fra Maiken´s second - Novice # 18

Dagens caches:

Fødselsdag

Sunday, October 26th, 2008
Svigermor med de to nyeste børnebørn

Svigermor med de to nyeste børnebørn

I går var vi til svigermors fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt og hun blev glad for sin gave: En eTrex. :) Så kan hun også komme ud og få noget frisk luft og motion.

Farfar og Ellen

Farfar og Ellen

Efter frokosten skulle de gamle lige sove lidt og så benyttede vi andre os af muligheden for at geocache lidt. Vi fandt en børnevenlig cache i nærheden – ved Stubbergård Sø. Det er et virkelig flot område, som man bør besøge engang. Kåre og Niels gik hjem sammen med Ellen og Ann Kathrine, der begge to var faldet i søvn.

Toke og Asbjørn med deres første cache

Toke og Asbjørn med deres første cache

Lørdagen

Saturday, October 4th, 2008

Det blev til en enkelt cache og en del shopping.

Randers gamle rådhus

Randers gamle rådhus

En topmadras – sådan nogle er dyrere end man tror. Og så kom vi til at impulskøbe et hæve-/sænkeskrivebord. Vi var inde og se på en autostol, der kan drejes, så jeg nemmere kan tage Ellen ind og ud af bilen.

Nyt skrivebord - kæmpestort og ryddet!

Nyt skrivebord - kæmpestort og ryddet!

Og en enkelt cache inde i Randers blev det også til. Utrolig så mange måder man kan gemme små stykker papir på.

Hvad skal man dog med legetøj? Godt den er vandtæt.

Hvad skal man dog med legetøj? Godt den er vandtæt.

Og så lige dagens sure opstød: Der er noget der ligner 81 dage til jul. Det er mere end 2 1/2 måned. Og Kvickly har allerede sat de første pyntede juletræer op. De plejer da at have den anstændighed at vente til efter efterårsferien. Men åbenbart ikke i år. Suk.

Julepyntet Kvickly - 4. oktober!

Julepyntet Kvickly - 4. oktober!

Event

Sunday, September 28th, 2008
Geocoins kan bruges til andet end at logge.

Geocoins kan bruges til andet end at logge.

Vi er SÅ trætte – alle sammen. I går var der event i Århus, så vi pakkede bilen og kørte sydpå. Vi kom godt nok lidt sent, fordi der var en der skulle have skiftet ALT tøjet, som hun lige havde fået på, inden vi kunne køre.

Skovmøllen

Skovmøllen

Men vi havde et hyggeligt event med masser af nye og gode caches, fantastisk vejr, godt selskab og flot natur. Vi fandt da også et par mysteries vi havde løst hjemmefra.

Dramatik

Dramatik

Da vi kom hjem i går aftes var vi godt brugte. Og i dag har vi bare tullet rundt uden det store energi. Ellen har været noget jamsig og hverken ville sove eller lade være.

Sjove stubbe.

Sjove stubbe.

Flot insekt

Flot insekt

Babysvømning

Thursday, September 25th, 2008
Glæde

Glæde

Lang dag med tur i IKEA, på hjælpemiddelcentralen og til babysvømning. Og så lige en cache på vejen hjem. :)

Man kan sprøjte på far

Man kan sprøjte på far

Ellen kan godt lide vand og det store badekar i Hinnerup er altså lidt sjovere end hendes lille et herhjemme.

Ellen til babysvømning

Ellen til babysvømning

Søften City Centre har længe irriteret os. To gange har vi været forbi og begge gange har den været mugglet. Men tredje gang er lykkens gang, så nu er der en grim rød plet mindre.

Søften City Centre

Søften City Centre

Endnu en weekend gået

Sunday, September 21st, 2008

Så gik der endnu en weekend. Vi trængte begge to til at slappe lidt af efter sidste uges konference og det har vi så gjort.

Efterårsfarver

Efterårsfarver

I går var vi ude på slottet til marked med lokale kunsthåndværkere og gårdbutikker. Vi havde Siri med og hun tiltrak sig som sædvanligt en masse opmærksomhed.

Ulstrup Slot

Ulstrup Slot

Flere af udstillerne havde varer med, som vi også har i Biersted. Og så er det jo altid sjovest at sammenligne priser, når vi er billigst. :)

Skilt i porten på Ulstrup Slot

Skilt på Ulstrup Slot

Lørdag aften faldt vi bare sammen foran fjernsynet: Tomb Raider er altså ikke ligefrem filmkunst!

Naturligt køkkenbord

Naturligt køkkenbord

I dag har jeg været til indsættelse af vores nye halvtidspræst her i Ulstrupbro Kirke – hun er fra Moseby. Det var en flot pyntet kirke og så er det altid rart med mange mennesker, så man rigtigt kan synge igennem. Specielt her i efteråret, der er så mange gode efterårssalmer, desværre måtte jeg nøjes med at lytte til “Nu falmer skoven” under nadveren, det er ellers min favorit.

Præstepik - vær glad for at I ikke kan lugte den!

Præstepik - vær glad for at I ikke kan lugte den!

I eftermiddag har vi været ude at gå en lille tur i skoven syd for Ulstrup. Vi fandt et lille sted, hvor der næsten skal placeres en cache – vi skal bare lige finde ud af hvem der ejer jorden først, så vi kan få lov.

Flotte svampe med borter

Flotte svampe med borter

Så alt i alt en meget fredsommelig weekend. Næste weekend skal vi til event i Århus. Det bliver hyggeligt, og hvis vi er heldige kommer der et par mysteries. :)

86 års fødselsdag og endnu et FFC

Monday, September 8th, 2008

Ellen bliver smidt rundt af farfar
Ellen bliver smidt rundt af farfar.

I går var vi en smut i Bjergby hos Kåres forældre og derfra kørte vi videre til Struer, for at fejre Kåres morfars 86 års fødselsdag.

Hele familien
Hele familien på tur.

Jeg vidste godt, at det ikke er godt på de danske plejehjem, men jeg var ikke klar over hvor slemt det står til. Vi skulle skifte Ellen og der er naturligvis ikke nogen pusleplads på et plejehjem, så vi lagde hende på gulvet på et stort badeværelse, som bliver brugt til at bade de ældre. Der STANK. Og vi fandt da også årsagen. Og der er ikke nogen pæn måde at sige det på, men toilettet var overskidt, både i kummen og udenpå. Der var lort på armstøtterne og mange andre steder. Generelt særdeles ulækkert. Jeg gik naturligvis ud og fandt en ansat for at gøre opmærksom på det. Jeg regnede da med at der ville blive gjort rent. Men nej, svaret var: Så må I da bare bruge et andet toilet. Jeg fandt et andet toilet. Det var blevet gjort rent hele fem gange de sidste to måneder! Og der lugtede af tis over hele plejehjemmet. Det er simpelthen ikke forhold at byde de ældre! Jeg ved ikke hvad der kan gøres, men et eller andet skal der ske. Sæt skatterne op, give de ansatte højere løn, så det er mere fristende at arbejde på plejehjemmene, hvad ved jeg?

Ellen med far og oldefar
Men morfar blev glad over at se os.

På vejen hjem kørte vi en lille omvej. Og blev First-Finders på en cache der blev udlagt 20. maj. :) Det er ikke ret tit den slags sker, og det er kun ved de svære mysteries. Så nu har vi fem FFC’er.

Cachetur

Tuesday, September 2nd, 2008

Så blev der tid til endnu en cachetur. Vi skulle alligevel til Randers…

Først blev det Red Fall inde i Randers og derefter en af de gamle stationer i Randers, Strømmen Station, som kun bliver brugt til lidt veterantogskørsel nu.

Ellen og Trine venter på Kåre
Mig og Ellen sidder og venter mens Kåre kravler rundt i krattet.

Så kørte vi lidt sydpå, til Johanneskirken i Vorup. Den blev hurtigt logget, for det var begyndt at regne. Efter en tur i Randers Storcenter efter en laminator til stash notes1 og FFC’er kørte vi ud i Paderup Mose for at finde Farmors cache.

Svaner
Svanerne passer på Farmors cache.

Farmors cache var klart dagens bedste. Der skulle gås lidt i dejlig natur for at nå cachen og lige ved siden af cachen stod der et ungt rådyr. Vi var ikke mere end 20 meter fra det. Så er det altså hyggeligt at geocache. :) Men hvor var der dog mange myg! Rigtige børn har mange myggestik – det er et sundhedstegn.

Paderup Mose
Paderup Mose.

Og på vejen hjem kom vi til at diskutere om vi havde fundet Værum Kirke eller ej. Så måtte vi jo køre ind og se efter. Og vi havde sådan set begge to ret. Vi havde ledt efter den, men ikke fundet den. Denne gang fandt vi den hurtigt.

Glad geobaby
Glad geobaby – myggestik til trods.


1/ En stash note er et stykke papir man kommer i sine caches, så muggles2 kan se hvad det er de har fundet. Håbet er at de lægger cachen tilbage på plads.
2/ En muggle er en ikke-geocacher.

Brombær og skovflåter

Sunday, August 31st, 2008

I går aftes fik Ellen sin anden tand. Så nu har hun hele to. Og heldigvis for mødre og deres bryster får børn dem i undermunden først!

Kåre og Ellen
Kåre og Ellen.

I går var der event ved Hald Sø, så i dag kom der mange nye caches – heraf seks1 i Vindum Skov. Så vi pakkede hund og barn i bilen og kørte vestpå. Efter den første cache mødte vi et par andre geocachere (Jesper og Stine), nogle lidt mere erfarne nogen med 1500 fundne caches. :)

Kåre venter med Ellen og Siri
Jeg finder anden cache, mens Kåre venter nedenfor med Ellen og Siri.

Der havde været lidt koordinatproblemer med den tredje cache vi når til, så vi bliver rent faktisk FirstFinders. Det burde ellers være helt umuligt sådan dagen efter et event.

Rød fluesvampRørhat
Der var rigtig mange svampe i skoven, dog ikke alle spiselige.

Fjerde cache lå ret tæt op af et brombærkrat, så Ellen fik lov til at smage sit første brombær. Det var ikke så ringe.

Kåre med Ellen på maven
Kåre med Ellen på maven.

Lige ved femte cache mødte vi Jesper igen og Hr. Pli kom også forbi. Han har fundet mere end 3000 caches, det er jo helt vildt.

Flot skov
Flot skov i flot vejr.

På det tidspunkt så jeg at Ellen havde fået sig et husdyr. En skovflåt havde bidt sig fast bag hendes ene øre. Og hun blev IKKE ligefrem glad for at jeg fjernede den. Så vi nåede kun de fem caches i dag.

Sådan kommer man i selen
Sådan kommer man i selen.

Tilbage ved bilen mødte vi også Fru Pli og endnu en geocacher, som vi desværre ikke fandt ud af hvem var. Men det er altid hyggeligt at få sat ansigter på nogen af de mennesker man har mødt på forummet og læst om i logs.

SvampSvamp
Endnu et par flotte svampe.

Her i aften har Ellen været noget træt og ked af det. Om det er tænder, skovflåter eller hvad det er ved jeg ikke. Men nu er hun faldet i søvn, og så håber vi hun sover godt i nat.


1/ Der er faktisk syv, men den syvende er ikke offentliggjort endnu.