Archive for the ‘humor’ Category

Dagens citat

Wednesday, September 10th, 2008

Billedteksten til et billede af en glad dreng med en fritte på armen:

Alt fra høns til heste kunne købes på markedet. Drengen her havde et bur fyldt med søde friller med.

Mit opdigtede land – Isabel Allende

Saturday, September 6th, 2008

Isabel Allende

Jeg er ved at læse Isabel Allendes erindringsbog Mit opdigtede land. Og jeg må indrømme at jeg er solgt. Jeg har læst hendes eventyrserie om Alex og den lettere excentriske farmor, men jeg vidste ikke at hun havde sådan en humor. Jeg er helt klart nødt til at læse noget mere af hende.

Hun skriver levende om Chile og chilenerne på en måde så jeg ikke helt kan finde ud af om jeg skal holde mig langt væk fra Chile, eller om jeg bare burde bestille en flybillet hurtigst muligt.

Et lille citat fra bogen, om hendes ægteskab med en amerikaner:

Den største ulemper er, at vi ikke har samme humor; Willie kan ikke tro, at jeg som regel er morsom på spans, og jeg aner aldrig, hvad pokker han griner ad. Det eneste, der morer os begge, er præsident George W. Bushs improviserede taler.

Så hvis man kan lide erindringer skrevet med selvironi og et glimt i øjet, så kan jeg varmt anbefale Mit opdigtede land.

Dagens citater

Friday, August 8th, 2008

EB om dressur:

Det er, for de mindre sportsinteresserede læsere, den del af legene, hvor ryttere i stramt tøj skal overbevise en hest om at se ud som om den nyder at danse quickstep op og ned af langsiden på stadion.

Vinderen er den bedst dansende hest med det største smil.

EB

Amerikanske forskere har opdaget en religiøs urt, der kan lindre smerterne ved leddegigt.

fpn.dk

Aftenbesøg

Thursday, August 7th, 2008


Tudse på besøg

Pludselig råber Kåre fra køkkenet. En frø og en tudse har ikke kunnet lide regnen og tordenvejret, så de havde søgt tilflugt i vores køkken. Frøen kom hurtigt ud, men tudsen var lige lidt på sightseeing.

Vejret er altså heller ikke værd at gå ud i. Men det er nogle rigtig flotte lyn.

Fantastisk humor

Friday, August 1st, 2008

XKCD