Trines blog

I går var vi i Lemvig for at udveksle nøgler og en bilkontrakt. Det var super hyggeligt at møde den familie vi skal bytte hus med – rigtig rare mennesker!

Vi mødtes på en legeplads i Klosterheden og efter vores ungers initielle generthed gik det helt godt med at lege sammen, selvom de ikke helt forstod hinanden. Bl.a. fandt de en sommerfuglelarve, som de forsøgte at fodre hajen på Lochlans t-shirt med. :)

Vi endte med at sidde og snakke fem timer, så vi var godt trætte da vi vendte næsen østpå igen. Faktisk så trætte at aftensmaden blev indtaget på McD på vejen hjem. Og da vi kom hjem blev ungerne smidt direkte i badekarret, for hvor var de godt nok blevet møgbeskidte!

Nu er vi så småt begyndt at være lidt febrilske i vores forsøg på at blive klar til at køre tirsdag morgen. Jeg er ikke engang begyndt at pakke endnu og vi skal jo også lige have gjort plads i skuffer og skabe og haven trænger stadigvæk til lidt af en omgang.

Men flyet går tirsdag klokken 10.50, så vi skal nå det. Godt der er en deadline, for ellers tror jeg aldrig vi ville blive klar!

Jeg er altså ikke gode venner med myg:

Selvom jeg smører med lokalbedøvende inden jeg går i seng, så vågner jeg sådan her dagen efter et myggeangreb. Og jeg kan melde at der var mange sultne myg i Silkeborgskovene i sidste uge – altså indtil jeg havde været der – da jeg kørte hjem var de alle sammen ved at sprænges og jeg var svag af blodmangel!

Vi var en tur i Regnskoven i går – bare lige for at prøve noget nyt. Vi prøvede faktisk noget nyt – Ellen er blevet tre år, så vi skulle betale for hende. :)

Jeg ved det godt – jeg er et ondt menneske.

Klokken 8.51 kom der en mail – en ny cache i Doktorparken i Randers. Mig og Ellen lå inde i sengen og puttede – og det ritual er der altså ikke noget der skal ændre på! Men da hun så var kommet i vuggestue blev jeg enig med mig selv om at jeg trængte til lidt selvforkælelse, så jeg kørte til Randers for at geocache – helt alene for mig selv.

Normalt er reglen jo at vi geocacher sammen, med mindre der er et FFC på spil – og efter halvanden time er der jo ikke nogen FFC-chance i Randers. Men jeg kørte alligevel.

Cachen blev fundet – det tog lidt tid, for der var et andet sted der passede perfekt på hintet og bagefter gik jeg en tur rundt i Doktorparken. Lidt sne og solskin er altså ikke at foragte. Men jeg må indrømme, at selvom en cache kun har en terrain-rating på 1½, så er den altså højere når man når 9. måned!

Lørdag tog vi til Biersted – sådan lidt spontant. Vi stoppede i Arden på vejen, for at finde Kærlighed og kildevand. På vejen kørte vi indenom bageren i Arden – en Bavinchi. Det var en speciel oplevelse – altså bageren.

Jeg så deres menukort og bad om to pålægsburgere. Hun tog et brød, skar det over, stillede sig ved salatbuffeten og spurgte hvad jeg ville have i. Vi spiser lidt af hvert, svarede jeg, hvorefter hun vrissede, at jeg kunne få tre forskellige slags. Okay, tænker jeg, og vælger salat, tomat og peberfrugt. “Dressing?”, vrisser hun. “Den hvide, tak”, svarer jeg – der er jo ingen grund til at gå ned på hendes niveau, vel? Og så begynder hun ellers at pakke den ind. “Undskyld”, siger jeg, “men skal der ikke noget pålæg i?” “Nej, det har vi ikke i weekenden”, vrisser hun og pakker videre ind.

Så får jeg stoppet hende inden hun laver den næste bolle med salat og bestiller en stor gang salat i stedet for. Der er altså en time til lukketid på dette tidspunkt. Demonstrativt begynder hun at skrabe den sidste smule salat ud af bakken og tager en bøtte i skabet hun også skraber. “Så skal jeg vel til at snitte noget mere?”, vrisser hund. Nu gider jeg simpelthen ikke mere, så jeg beder hende bare om at tage noget af det andet der er der. Sjældent har jeg da oplevet SÅ uhøflig og sur ekspedient. Hvordan kan sådan en gimpe være ansat i et serviceerhverv? Så Bavinchi-bageren i Arden kan absolut IKKE anbefales.

Det kan cachen Kærlighed og kildevand til gengæld. Det var et rigtig hyggeligt sted og der var masser af hindbær, så Ellen var glad.

Efter aftensmaden og Ellens putning (incl. bad af både Ellen og mormor) fik vi en udfordring vi ikke kunne sige nej til: FDF Huset Torngården. Den har mor og far haft lidt bøvl med, så de synes vi skulle prøve om vi kunne finde den. Fuld af selvtillid kørte vi så til Aabybro med beskeden om at vi ville være hjemme om en halv time (der er 5 kilometer hver vej). I følge mor tog det 12 minutter fra vi kørte hjemmefra til hun fik en SMS om at den var fundet – den var jo lige til at gå til. Vi nåede to caches mere på vejen og var hjemme efter en halv time. :)

Og så nåede vi lige at hjælpe mor og far med at lægge deres første cache: Biersted Bakke. Det der med at tage koordinater og skrive cachebeskrivelse i HTML var ikke lige noget de var så modige med. :) Men vi fik sendt den til frigivelse omkring 2230 og så var det bare at væbne sig med tålmodighed. Jeg tror far var inde og tjekke computeren hvert femte minut – han var ikke så tålmodig. Men først søndag formiddag blev den frigivet!

Mens Ellen sov middagslur nåede vi lige tre caches mere – godt med bedsteforældre. :)

I dag skulle Ellen så tilbage i vuggestuen. Kåre ville rydde op i køkkenskabet og jeg skulle skrive hovedopgave. Men pludselig kom der en mail: Ny mystery i Randers. Og så måtte vi jo afsted – der var godt nok lidt fejl i opgaven/udregningen, men vi fik OK fra geotjekkeren og kom glade frem til en helt ny og blank logbog. Det var 22. gang vi kom først. :) Og når vi nu alligevel lige var i Randers tog vi tre mere. :)

Men nu hader min krop mig også!

I dag skulle jeg til jordemoder, men vi startede med en tur i regnskoven, fordi der er både en legeplads og nogle geder. Vi var også lige inde en tur og endnu engang undrer jeg mig. Der er store skilte med at man ikke må berøre dyrene – og alligevel er der nogen der ikke kan lade være med at jagte aberne, fordi de vil klappe dem. Typisk er det fædre der har deres børn med – hvad pokker er det for et eksempel at sætte? Behandl dog dyrene med respekt og lær børnene at dyr ikke er legetøj! Aargh – jeg kan blive så arrig på sådan nogle idioter (og hvis nogen føler sig truffet: FINT!)

Jordemoderen var vældig flink og lod sig ikke gå på af at Ellen var med. Til gengæld så hun lidt opgivende ud, da hun spurgte til hvad Søren (min egen læge) mente, når han skrev at sidste graviditet havde været “kompliceret”. Der var ligesom ikke rigtig plads nok til at skrive hele romanen om galdesten, nyreoperation, kvalme, gigt, depressioner, angstanfald, stofskifte osv. :)

Jeg slipper heldigvis for 21-ugers besøget og kan vente hele tre måneder inden næste gang. Men vi hørte hjertelyd og det er jo altid rart at høre – også selvom jeg blev sparket/moslet så sent som i går.

Bagefter fandt vi lige et par caches og her til aften har vi været ude ved gederne. Det spurgte Ellen om ikke vi skulle, så det gjorde vi. Vi tog droget med og hun synes bare de geder skulle jagtes. Men som man kan se på billedet var gederne ikke enige. :) Hun var ellers i snor, så de kunne bare lade være med at gå hen til hende.

Men det er nu hyggeligt med sådan en flok tolle geder lige i nærheden. :)

Nu har jeg endelig fået skrevet blog fra vores ferie – den blev skrevet på Ellens blog, så I må se den der. :)

Dag 1
Dag 2
Dag 3
Dag 4
Dag 5
Dag 6
Dag 7

Jeg skal love for at sommeren er kommet nordpå – det er ALT for varmt! Dagens største aktive udfoldelse har været at tage billeder af et par blomster:

I dag tog vi til Fussingø for at geocache og til Fussing Sø for at bade. Den første cache fandt vi nemt – den var faktisk lidt svær at overse! Og så var den FYLDT med bamser.

Anden cache, i Gammelhaven, fandt vi til gengæld ikke – spørgsmålet er om den er væk, for vi fandt en blyant liggende i nærheden. ØV! Men det var hyggeligt at spise frokost i Gammelhaven. Desværre var vandet ren algesuppe, så vi kom ikke i vandet der.

Vi kørte ind til vestenden af søen, hvor der er en badebro. Men der var det også ren algesuppe – ØV – ingen badning til mig. Jeg savner altså Århus Bugt og Den Permanente!

Vi fik dog et tip af en dame vi mødte om et sted der er godt at bade i Fussing Sø – så næste gang tager vi vores cykler med…

Sikke da noget dejligt vejr at vågne op til! Desværre havde bilen stået ude i nat, så den del var altså ikke så sjov.

Da Ellen havde fået tøj på og åbnede døren stod hun helt stille et stykke tid, hvorefter hun udbrød: “I vejen!” :)

Jeg har taget lidt billeder, som jeg synes I skulle se: