Trines blog

Bliver simpelthen så sur, når jeg læser vores beskæftigelsesministers udtalelse: “Der er ingen, der bliver presset i fattigdom af det her.”

Det er naturligvis det moderne kontanthjælpsloft, han snakker om.

“Det vil stadig være sådan, at en typisk børnefamilie – når alt er betalt af husleje og faste udgifter – måske stadig har omkring 15.000 kroner tilbage om måneden.”

Jeg har regnet lidt på det.

Man kan vel ikke kalde en enlig forælder med to børn i skolealderen for en utypisk børnefamilie.

Hvis det ikke er lykkedes den enlige forælder at finde ustøttet, lønnet arbejde i mindst 225 timer året før, så vil regnskabet se nogenlunde sådan her ud:

Kontanthjælp med loft: 13.416
Børnefamilieydelse: 1.856
Samlede indtægter: 15.272

Husleje: 5.000 (en to-værelses)
El: 1.000
Fjernvarme: 800
Vand: 800
A-kasse: 300
Fagforening: 250
Licens: 200
Ulykkesforsikringer: 185
Indboforsikring: 170
Mobiltelefon: 50
Samlede faste udgifter: 8.755

Rådighedsbeløb: 6.517

For de penge skal der så betales mad, transport, tøj, fødselsdagsgaver (27 børn i to klasser og 25 kroner til hver: 1.350 kroner på et år), fritidsinteresser, husholdningsartikler osv.

Men nej, det er da bestemt ikke noget børnene kommer til at lide under!

Det moderne kontanthjælpsloft er med til at øge den sociale ulighed – ikke at mindske den, som beskæftigelsesministeren påstår:

“Det bedste kontanthjælpsforældre kan gøre for deres børn er – hvis de er raske – at komme i job, for det er med til at bryde den sociale arv, som deres børn ellers kan blive fanget i.”

Synes simpelthen det er at træde på folk der allerede ligger ned. Der er da sikker nogle få der ikke gider arbejde, men langt, langt størstedelen af dem der er på dagpenge/kontanthjælp er det af nød. Hvorfor er det, at de skal straffes for at ramme de ganske få, der bare ikke gider?

Jeg synes det er flovt, at vi ikke kan hjælpe de svage i samfundet!

Kilde: Minister om nyt kontanthjælpsloft: Ingen bliver fattige af det her

Hvorfor er det lige, at ja-partierne mener, at vi ikke kan være med i politisamarbejdet, hvis der bliver stemt nej 3. december?

Som jeg ser det, kan vi stadigvæk være med i det vi gerne vil være med i – altså vel at mærke det som har enten 5/6 flertal i folketinget eller som er vedtaget ved en folkeafstemning.

Hvis der bliver stemt ja, så kan et simpelt flertal i et til ethvert tid siddende folketing bestemme mere eller mindre hvad som helst.

Og det prøver visse partier så at få os til at gøre ved at drive plat på f.eks. ofre for pædofili. Ja, pædofili er frygteligt og der skal mere end en national indsats til at bekæmpe det. Men det kan også gøres ved en parallelaftale – og dermed uden at give carte blanche til et simpelt flertal.

Jeg bryder mig simpelthen ikke om den måde at føre valgkamp på – i stedet for at tale til folks frygt, så burde politikerne bruge saglige argumenter. Men spørgsmålet er, om de simpelthen mangler de gode, salgsbare argumenter?

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at hvis man sætter førtidspensionen ned med 3.000 kroner om måneden og i øvrigt tager samtlige førtidspensioner op til genvurdering, så kan 50% varetage et normalt arbejde.

Muligheden for en tidsbegrænset førtidspension skal også fjernes. Stress, muskel-/led-lidelser, nedsat syn/hørelse skal ikke kunne give en førtidspension. Psykiske lidelser er dynamiske og i følge DA, så er en tredjedel af dem der har en alvorlig, mental sygdom fuldstændig raske tre år efter – så psykiske lidelse skal heller ikke kunne give en førtidspension.

Det at førtidspensionen skal tages op til genvurdering skaber i følge DA heller ikke angst og utryghed: “»Nej, for målet er jo ikke at straffe nogen.” (Jørn Neergaard, adm.dir. DA til Berlingske)

Det skal i øvrigt ikke længere være kommunerne, der sidder med de sager. Det skal være en central statslig myndighed – altså ren skrivebordsarbejde uden nogen kontakt med borgeren.

Fleksjob skal fjernes og man skal have tildelt førtidspension på hhv. 25%, 50%, 75% og 100% – og så kan man arbejde resten af tiden til den løn der nu modsvarer produktiviteten.

Og så skal førtidspensionen lige ned på kontanthjælpsniveau. Så selv hvis man får en 100% førtidspension, så får man hvad der svarer til en kontanthjælp – men uden mulighed for at gøre noget som helst ved det selv.

Desuden er sygedagpenge vejen til førtidspension, så de skal lige skæres gevaldigt i – og skal ikke kunne forlænges ud over et år.

Det er simpelthen at trampe på de svageste i samfundet – endnu engang.

De vil have 85.000 af de svageste danskere ud på arbejdsmarkedet – men i dag er der masser af ressourcestærke, dygtige danskere, der ikke kan få et arbejde.

Vil de mon selv ansætte en person, der kan arbejde en time om dagen med stor risiko for sygedage?

Det er godt nok op af bakke at være syg/handicappet, når holdningen blandt arbejdsgiverne er, at man bare er doven og at man sagtens kan arbejde – hvis bare lige de sørger for at man ikke har råd til at sørge for mad til familien. For naturligvis går min gigt, min autisme og min ADHD væk, hvis bare de tager min pension fra mig. For slet ikke at snakke om den enorme belastning det er, hvis hele ens sag skal tages op til genvurdering og så endda af en central myndighed, som man ikke har noget som helst forhold til.

Jeg håber godt nok ikke, at det er noget der kommer til at blive gennemført. Det vil i givet fald være slut på velfærdsstaten og goddag til et klassesamfund.

Kilde: http://www.b.dk/upload/webred/bmsandbox/uploads/2015/04/9247034079b4a814b7b802ee21f0c5c9.pdf

En af weekendens nyheder er at S-SF har sat navne på nogle af de lidelser, der godt kan vente 2 måneder i modsætning til regeringens behandlingsgaranti på 1 måned. Det er bl.a. galdesten, hængende øjenlåg, brok og lændesmerter.

Og her er det så jeg mister noget af min respekt for Gigtforeningen. For de mener åbenbart at det er absolut uacceptabelt, at folk med gigtsmerter skal vente længere end f.eks. kræftpatienter.

Jeg er en af dem med gigtproblemer – og jeg venter gerne et par måneder længere på behandling for at kræftpatienter kan komme foran i køen. Jeg er også blevet opereret for galdesten – og jeg indrømmer at galdestensanfald gør mere ondt end at føde – men jeg ville gerne have ventet et par måneder mere på min operation for at folk med alvorligere problemer kunne komme hurtigere til.

Og der er vel ingen med respekt for andre mennesker, som synes at det er absolut nødvendigt, at de kan få løftet deres øjenlåg indenfor en måned, når der er folk der dør på ventelisterne?

Jeg mener helt klart at differentierede behandlingsgarantier er vejen frem – og spørgsmålet er også om ikke det ville være relevant at se på ventetiderne for udredning? Og et eller andet sted har Enhedslisten jo ret i, at det er læger der bør vurdere de enkelte tilfælde i forhold til graden af akuthed og at der dermed ikke bør være en behandlingsgaranti.

S og SF vil lade gigtplagede vente længere, Politiken, 3. september 2011

Så er regeringen ved at bryde lidt sammen. Birthe Rønn Hornbæk er blevet smidt ud, Tina Nedergaard går af og der bliver rokeret rundt til den store guldmedalje.

I forvejen bliver der ikke lavet for meget, for der er jo valg senest i november og dels skal der føres valgkamp og dels er der ikke nogen der tør gøre noget der er bare den mindste smule upopulært. Så alt står i stampe.

Og nu skal der også bruges penge og ressourcer på at få sammenlagt ministerier og få sat nye mennesker ind i arbejdet.

Så lad os da få det valg, så der kan startes på en frisk og der kan komme gang i tingene igen!

Jeg har lige fået et brev fra kommunen i dag om pasning af Karen. Det er sendt kun til mig – ikke til Kåre, som man jo ellers skulle mene også havde en vis interesse i emnet.

De beder os ansøge om optagelse i dagpasning inden Karen er 2 måneder og gerne så hurtigt som muligt. Og så er det man tænker: Hvorfor sender de det til os? Det er 5 uger siden vi søgte om optagelse i dagpasning. Og hvorfor vil de vide det så hurtigt som muligt – de visiterer alligevel ikke før 3 måneder før behovsdatoen.

Så er det jeg tænker: Hvis de lige tjekkede om der ER søgt pasning, så sparer de 18 kroner i porto, 11 kopier og en hel folder på 16 sider i tykt papir på alle dem der har søgt. Og det var alle i min sidste mødregruppe der havde søgt elektronisk indenfor de første par uger.

Hvis de i stedet for sender en besked gennem eBoks til dem der er tilmeldt der, så sparer de det samme. Og hvis de så i stedet for at sende et ansøgningsskema i papir, sender et link til den online ansøgning, så sparer de en masse administration.

Der er altså masser af sparemuligheder – for kors hvor er der meget kommunikation med kommunen der foregår på den gammeldags facon, som sagtens kunne elektronifiseres. Og her snakker vi jo altså unge mennesker, som godt kan bruge en computer – det er noget andet når det er ansøgninger om høreapparater og den slags, som primært henvender sig til ældre.

Det Kongelige Bibliotek (KB) har lejet lokaler ud til Hizb Ut-Tahrir, som vil holde et møde der i aften. Kulturministeren – og naturligvis DF – har forsøgt at presse KB til at nægte Hizb Ut-Tahrir at holde mødet, da de mener at Hizb Ut-Tahrir vil opfordre til drab på danske soldater i Afghanistan.

Jeg sympatiserer på ingen måde med Hizb Ut-Tahrir, deres mål eller deres midler. Men det er flere gange blevet konkluderet, at det er en lovlig forening og at man ikke kan forbyde den. Derfor må grundlovens paragraffer om forsamlings- og ytringsfrihed også gælde dem – uanset hvor uenige man er i det de står for.

Derfor synes jeg at Erland Kolding Nielsen (direktøren for KB) har handlet helt rigtigt i at nægte at lade sig kue af kulturministeren og DF og nægter at forhåndscensurere mødet. Stor ros til ham for at stå fast på ytringsfriheden – også selvom det skaber modstand og negativ presse.

Som det sikkert ikke kan overraske nogen har jeg også en holdning til efterlønnen. Og for en gangs skyld er jeg IKKE helt rød. :)

Jeg synes det er en fin ide at afskaffe efterlønnen over en årrække – HVIS der vel at mærke bliver gjort noget for at dem der reelt har brug for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet får mulighed for det.

Som det ser ud i dag, vil man, uden efterløn, sådan set ikke have andre muligheder end at arbejde eller gå fra hus og hjem.

Uanset hvad Lars Løkke siger, så er det de lavest uddannede med de hårdeste fysiske jobs, der er flest af på efterløn. De har ofte ikke haft råd til at betale for en privat pensionsopsparing og må derfor “nøjes” med hvad det offentlige giver dem mulighed for.

I dag er det efterløn.

Bliver efterlønnen afskaffet er der følgende muligheder tilbage, når man ikke kan holde til at arbejde mere:

Sygedagpenge: En mulighed i en ret kort periode og kun hvis kommunen vurderer at man er uarbejdsdygtig. Man skal stadigvæk stå til rådighed for arbejdsmarkedet og kan sendes i den ene urimelige arbejdsprøvning efter den anden.

Revalidering: Urealistisk, når man når efterlønsalderen og er nedslidt. For at få revalidering, skal der være et realistisk mål om varig selvførsørgelse efter revalideringen – og er der det når man er 62 og har nedslidt ryg?

Fleksjob: Der mangler i forvejen fleksjob og med de nye regler regeringen vil indføre bliver det endnu sværere at blive godkendt til fleksjob. Kræver også typisk arbejdsprøvninger osv.

Førtidspension: Det er jo så det vismændene siger at man kan få, hvis man ikke kan arbejde. Men det er i forvejen meget svært at få en førtidspension – er der bare 5% resterhvervsevne tilbage eller mulighed for at tilstanden med tiden kan bedres en smule, så er der ingen mulighed for førtidspension. Og med de nye regler, så bliver det helt umuligt.

Kontanthjælp: Så er der kontanthjælpen tilbage. Det kræver at man hverken har penge eller værdier. Så har man et hus: Det skal sælges. Har man en bil: Den skal formentlig også sælges. Har man lige arvet 15.000 kroner: De skal bruges først. Er man gift: Så skal ægtefællen forsørge en. Ydelsen er så lav at det er svært at leve på den og igen skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet med diverse arbejdsprøvninger.

Så hvis man laver en fornuftig nedslidt-kategori i sociallovgivningen, så tror jeg det er en glimrende ide at afskaffe efterlønnen – men der skal være en mulighed for dem der er blevet slidt ned gennem deres tid på arbejdsmarkedet. En mulighed, der giver dem mulighed for at leve fornuftigt – ikke bare overleve.

Rød blok vil beholde efterlønnen, hvor der er en del (ikke så mange som blå blok påstår, men alligevel en del) der “udnytter” ordningen til at gå tidligere på pension.

Blå blok vil afskaffe efterlønnen, men vil ikke gøre noget for at hjælpe dem der falder i hullet mellem de nuværende tilbud i sociallovgivningen og arbejdsmarkedet.

Mit forslag er at man laver en kasse der samler dem op der falder i hullet og så afskaffer efterlønnen for resten.

Der bliver folketingsvalg i Danmark enten 22. februar, 1. marts eller 8. marts.

Og hvorfor jeg så ved det så sikkert? Jo, det er i virkeligheden meget simpelt, for min faster og onkel holder guldbryllup 19. februar og hver eneste gang de holder stor fest, så sker det midt i en valgkamp, hvor min onkels bror (Steen Gade, SF) har lynende travlt.

Så der er slet ingen tvivl – valg bliver ofte udskrevet med de tre uger der er lovens minimumskrav og derfor bliver der valg enten 22. februar, 1. marts eller 8. marts. :)

Regeringen er altså på narko.

De vil have flere unge til at tage ungdomsuddannelser, altså studentereksamen, HH, HTX osv. De vil også (på papiret) gøre en masse for udkantsdanmark. Så derfor dropper de SU’en til ungdomsuddannelsen og gør at deres studierabat på transport meget mindre. Ja, det lyder jo vældig smart!

Når man f.eks. bor i Biersted og går på Hasseris Gymnasium, så har man ca. 2 timers transport hver dag incl. busskift. Det betyder, at hvis man kan læse i bussen, så kan man evt. få læst en halv times tid i bussen hjem – i bussen ind er der så overfyldt at man ikke kan holde en bog foran sig.

Det kommer nu til at koste 562 kroner om måneden at have et buskort – men SU’en forsvinder. Så med mindre forældrene vil betale, så skal den studerende arbejde for at tjene mindst 562 kroner om måneden – blot for at kunne komme til og fra skole. Desuden skal der også betales for lommeregner, ordbøger, studieture osv.

Men med et gennemsnitligt timetal på 30 timer om ugen, 10 timer til transport og 5 timer til lektier (nok lidt lavt sat) så er det altså 45 timer om ugen der skal bruges bare for at passe studiet. Jeg kan godt forstå at det er svært at have overskud til et fritidsjob ved siden af – antagende naturligvis at man kan få et. For den dag man bliver 18 bliver man jo pludselig særdeles uattraktiv for en arbejdsgiver.

Det er så den 18-årige fra Biersted.

Den 18-årige der bor i Hasseris har måske en times transport om ugen og har IKKE brug for at tjene 562 kroner til et buskort, for han/hun kan bare cykle/gå i skole. Så der er 9 timers fritid, som den unge i Biersted ikke har – og mindre behov for tid til et fritidsjob.

Så det skal nok hjælpe på den sociale ulighed i samfundet og til at få flere unge til at få en ungdomsuddannelse!