Archive for the ‘Siri’ Category

Tur til Biersted

Thursday, September 18th, 2008

Der er som skrevet konference i Århus i disse dage. Det betyder at jeg mere eller mindre kun ser Kåre når putter mig ind til hans ryg om aftenen. Så jeg tog et par dage til Biersted. De brokkede sig ikke højlydt over at se mig og Ellen og Balder blev også glad for at se Siri.

Ellen og Ane hopper

Ellen og Ane hopper

Jeg tog afsted efter fys- og lægebesøg mandag. Lægen målte en pæn længdeforskel (2,5-3 cm) på mine ben, det hjælper nok heller ikke ryggen.

Far og Ellen hygger med Hippe

Far og Ellen hygger med Hippe

Mor og Ane havde købt en masse tøj til mig og Ellen i Portugal og de havde tre rigtig søde tøjdyr med hjem til Ellen fra Jane. En flodhest, Hippo, en dinosaur, Dino/Puff og en krydsning mellem en næsebjørn og en bæver, som vi ikke lige ved hvad hedder. Forslag modtages gerne. :)

Siris pige eller mormors pige?

Siris pige eller mormors pige?

Onsdag morgen kom Ellen i bad. Det er noget af det jeg har svært ved at gøre selv, så det klarede mor. Vi kunne ikke finde proppen til køkkenvasken, så det blev i opvaskebaljen. Den er godt nok lidt lille efterhånden, men det gik da.

I bad i opvaskebaljen

I bad i opvaskebaljen

Vel hjemme har jeg haft ringet til Center for Sjældne Sygdomme. Lægen havde vurderet at der meget vel kunne være tale om Ehlers Danlos, men at jeg var for gammel til at blive henvist til hende. Så hun har viderehenvist mig til Reumatologisk Afdeling på Århus Sygehus. Der er 100 ugers ventetid!

Babysvømning og gulerødder

Friday, September 5th, 2008

I går var vi til babysvømning for tredje gang. Og denne gang nød Ellen det virkelig. Hun plaskede og grinede. Og selv da hun røg godt og grundigt under vandet ned fra vandrutchebanen synes hun det var sjovt. Vi havde ikke lige hørt at vandrutchebanen var for ældre og mere erfarne børn. :)

Ellen på køkkenbordet med gulerod
Ellen på køkkenbordet med gulerod i hånden.

Jeg lavede gulerodsmos til hende i går. Det var ikke et absolut hit. Det var meget bedre med en hel gulerod at gnaske i. Der kom da også et par tandmærker i guleroden. Det store problem var at overbevise Siri om at det altså var ELLENS gulerod, ikke Siris. Men det er da også svært når hun nu sidder og vifter med en gulerod i øjenhøjde.

ELLENS gulerod
Det er altså Ellens gulerod, Siri har spist sin.

I dag har sundhedsplejen haft forældrecafe ovre på plejehjemmet. Der har man mulighed for at snakke med en sundhedsplejerske og andre forældre. Og børnene kan blive vejet og målt og lege lidt sammen. Ellen leger ikke så meget med andre endnu, men hun blev aet/klappet lidt på hovedet af en ældre pige, en ældre dreng forsøgte at stjæle hendes sut og hun nåede vist også at få en andens finger i øjet. Hun vejer 9,4 kilo og er 71 cm lang.

Gulerodsmos
Gulerodsmos har en flot farve, men det smager altså ikke af så meget uden salt.

Hun kan sidde

Saturday, August 30th, 2008

Nu kan Ellen sidde op uden støtte. Det kunne hun lige pludselig i går. Så det varer ikke længe inden vi har hende kravlende rundt i hele huset.

Ellen sidder selv
Ellen sidder helt selv.

Problemet med at sidde selv, er at man til sidst falder forover. Og så vender benene altså ikke helt rart. Og så er onde mor bare rigtig ond og tager billeder i stedet for at hjælpe!

Ellen falder selv
Ellen falder helt selv forover.

I dag har vi været nordpå med det formål at udrydde den næstsidste cache inden for 10 km. Der var nogle alt for nysgerrige naboer, der gjorde at vi måtte udsætte det lidt. Vi kørte op i skovene ved Fussingø og gik en tur. Der genfandt vi en rigtig god gynge, som vi fandt første gang sidste sommer på en geocachingtur. Og Siri hader stadigvæk gynger. Jeg ved ikke hvorfor, men hun gør så snart man sætter sig op på en. Gyngen er her: N56 28.731 E09 50.158.

Kåre gynger
Kåre gynger i den sjove gynge.

På vejen hjem var de nysgerrige naboer væk, så vi fandt cachen ved noget så sjældent som en rødkalket landsbykirke. Det er faktisk en rigtig flot kirke, både indvendigt og udvendigt. Kirken er dekoreret indvendigt med malede blomster over det hele, den type udsmykning har jeg ikke set før.

Ålum Kirke
Ålum Kirke.

Lysekrone i Ålum Kirke
Lysekrone i Ålum Kirke.

Vikinger og bål

Sunday, August 17th, 2008

I går var vi i Bjerringbro for at handle og gå en tur. Vi fandt et område, hvor der helt sikkert skal ligge en lille børne-multi. Nu skal vi bare have fat i Viborg Kommune og have tilladelse til at placere cachen.

Glad Ellen i klapvognen
Ellen er glad og tilfreds

Der var som bekendt måneformørkelse i går aftes, så den var vi da også ude at se på. Den var ganske rød og flot. Men det er altså svært at tage et godt billede af en måne med et ganske almindeligt kamera.

Formørket måne
Formørket måne

I dag var vi til vikingemarked på Kjællinghøl. Det var, naturligvis, ikke så stort som markederne på f.eks. Lindholm Høje og ved Moesgaard og slet ikke så gennemført som middelaldermarkedet på Voergaard, men det var nu meget hyggeligt alligevel. Om ikke andet gav det inspiration til aftensmaden.

Ellen med pind i munden
Ellen fik en birkepind at sutte på og lege med

Vi spiste vores medbragte frokost ved lejrpladsen ved Gudenåen. Der var en mulliard hvepse, så vi var nødt til at flytte lidt rundt. Men vi fik da spist. Og det er et rigtig dejligt sted, men det har jeg vist sagt før. Så kommer I forbi, så kør endelig derned. Der er også et par caches i området. :)

Afslapning efter frokosten
Afslapning efter frokosten

Vel hjemme igen blev Ellen lagt i seng og sov tre timer. Imens lavede jeg et lille, sygt bål i haven, ordnede grøntsager og satte mad over. Kåre flyttede en masse træ. Og netop som koteletterne var færdige på risten og vi skulle til at spise vågnede Ellen. Men vi fik da alle tre noget at spise. Og de majs vi skulle have, var simpelthen så tørre, så Siri fik den ene af dem. Hun lå længe og gnaskede på den majskolbe og det var ikke meget der var tilbage. :)

Efter aftensmaden
Efter aftensmaden

Aftensmaden var kartofler fra en kartoffelplante, et rødløg og en mugfuld skiveskårne porrer svitset i en smule margarine. Så smed jeg en halv liter vand i sammen med to kviste timian, tre store løvstikkeblade og noget salt. Det kogte en tre kvarters tid og blev til sidst jævnet med en teskefuld maizena rørt ud i en deciliter A38. Det var fin aftensmad.

Klapvogn

Sunday, August 3rd, 2008

Så fik vi købt en klapvogn. Jeg ledte lidt på nettet og fandt en undersøgelse lavet af det svenske Konsumentverket i efteråret 2007. Testens billigste klapvogn opfyldte alle gældende sikkerhedskrav og klarede sig rigtig godt i holdbarhedstesten.

Så vi kørte til Viborg i dag, for at se på den. Og da vi kom ind i butikken var den endda sat ned. Så vi fik en fin klapvogn til 499,- i Harald Nyborg.

Frokost i det grønne
Frokost i det grønne – og lur i den nye klapvogn.

Efter handlen kørte vi ud og fandt et par caches og spiste vores madpakke. Det var hyggeligt, og bortset fra at hjulene på klapvognen ikke var helt pumpede op, så virkede den helt efter hensigten. Og den fylder meget lidt i bilen, så der er god plads til Siri også.

Siri ser hen mod Kåre og Ellen.
Kommer han da ikke snart?

Stakkels Siri, hun synes godt nok at vi var onde ved hende. Sådan en lang gåtur! Og så kommer jeg lige pludselig i tanke om at vi helt glemte at give hende morgenmad da vi kom hjem. Jeg tror hun ønsker sig en ny familie. :)

Wednesday, October 17th, 2007

I går var det tid til Siris årlige besøg hos dyrlægen og vi var lidt spændte, for vi skulle til en dyrlæge hun ikke har mødt før.

Men Siri var som Siri er. Hun gik bare ind af døren og satte sig op på vægten, som i øvrigt viste 76 kilo. Inde i undersøgelsesrummet stod der naturligvis et undersøgelsesbord. Sådan et kan Siri åbenbart huske, så hun gik da bare lige op på det og stillede sig klar. Dygtig tøs, stabil som bare pokker.

Dyrlægen undersøgte hende og stak hende i halsskindet, samtidig med at han stak hende godbidder med den anden hånd. Det passede damen fint. Hun har desværre stadig problemer med øjnene, så han anbefalde faktisk at vi lod hende operere igen. Men vi kan ikke helt bestemme os, for det er ret omfattende og jeg er ikke helt sikker på at forsikringen dækker tredje gang. Og det er altså en træls omgang for Siri, specielt når jeg ikke kan være hjemme hos hende hele tiden. Så i første omgang fik vi nogle øjendråber.

I går aftes skulle hun så have dryppet øjne. Det er ved at være et års tid siden sidst, men da jeg kaldte på hende og hun så flasken, satte hun sig roligt ned foran mig og vendte hovedet op mod mig. Og så kunne jeg da bare dryppe øjne alt det jeg gad. Det er altså en god hund vi har os.