Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Saturday, January 19th, 2008

Det er rart med noget at hvile hovedet på når man er træt! Og Kåre sad pænt stille, så hunden kunne sove i fred.

Saturday, January 19th, 2008

I dag har vi set de første erantis. Jeg havde desværre ikke kameraet med, men man kan heller ikke tillade sig at tage billeder af folks haver alligevel.

Og så har vi efterhånden boet så længe i Ulstrup, at bibliotekaren høfligt fortæller, at hun har lavet en fantasyudstilling nede i skolebiblioteksdelen. :)

Nu er vi på vej til Bjerringbro for at købe en hulens masse hegspæle og hegn, så vi kan få lukket vores lille udbryderkonge inde igen. Møghund!

Thursday, January 17th, 2008

Advarsel: Pral forude!

Jeg har været til to eksamener i dag, og for nu at sige det som det er: Det gik skidegodt.

Først et projektforsvar, som gav gruppen 12. Projektet indeholdt bl.a. et engelsk resume, som fik særskilt karakter. Jeg havde skrevet resumeet, som blev bedømt til 12.

Dernæst en individuel eksamen på 10 minutter uden forberedelse i organisationsteori og økonomisk styring. Det gik også ganske udmærket, jeg fik 10.

Nu er første semester overstået og om 14 dage går jeg på barsel. I morgen har jeg fri og jeg skal bare slappe af og nyde ikke at have dårlig samvittighed over et eller andet.

Så mine karakterer på første semester er:

  • Design – 4
  • International markedsføring – 4
  • SPSS – 4
  • Projekt A, engelsk – 4
  • Global kommunikation – 7
  • Projekt A – 7
  • Organisation – 10
  • Økonomisk styring – 10
  • Eksamen, organisation og økonomisk styring – 10
  • Global økonomi – 12
  • Projekt B – 12
  • Projekt B, engelsk – 12

En ret stor spredning, men alt i alt ikke noget at være flov over. Nu har jeg lært hvordan der skal skrives opgaver på studiet, så forhåbentlig kan jeg undgå under-middel karakterene næste semester. Og så satser jeg på ikke at skulle skrive opgaver i en hospitalsseng med morfin i kroppen. Det kan godt tænkes at det har påvirket en enkelt karakter en anelse.

Men nu skal jeg bare slappe af, læse en god bog og slappe af!

Monday, January 14th, 2008

Jeg har klart købt for få bøger på det sidste. Jeg ville lige skrive Radiserne ind i bogdatabasen, hvorefter det gik op for mig, at databasen ikke var kompatibel med ISBN-13. Det har jeg så gjort. Næste punkt på dagsordenen bliver vist at få lavet interfacet så man kan sortere visningen. Men mon ikke hellere jeg skulle få læst lidt på regnskabsanalyser inden jeg skal til eksamen i det på torsdag?

Saturday, January 12th, 2008

Bemærk navnet på problemhændelsen.

Friday, January 11th, 2008

Og svaret på hvad filmene har tilfælles er: The Wilhelm Scream.

Det er lyden af en mand der skriger, der er brugt i helt usandsynligt mange film. Det er opkaldt efter Pvt. Wilhelm, som skriger det i filmen The Charge at Feather River tilbage i 1953. Det blev “genopdaget” i forbindelse med Star Wars-filmene.

Her kan ses en mængde filmklip med the Wilhelm Scream:

Friday, January 11th, 2008

I dag er en stor dag for mig. De fleste har prøvet at blive ringet op midt i aftensmaden af en eller anden irriterende sælger. Af samme grund står vi begge på Robinsonlisten, det burde gøre at vi ikke bliver ringet op, men det gør vi alligevel.

Sidste uge blev jeg ringet op 1815 af Dansk Politi-Idræts Forlag A/S. Jeg blev så irriteret, at jeg satte mig ned og skrev en mail til forbrugerombudsmanden. Og i dag har jeg så fået en kopi af det brev forbrugerombudsmanden har sendt til Dansk Politi-Idræts Forlag A/S.

De beder DPIF om at komme med deres bemærkninger til min klage, og gør opmærksom på at de ikke har pligt til at udtale sig, da de formentlig har overtrådt en strafbelagt bestemmelse.

Oh fryd! Tænk hvis de nu får en bøde og dermed tænker sig bedre om næste gang!

Forbrugerombudsmandens mailadresse er forbrugerombudsmanden@fs.dk, hvis du også er godt træt af at blive afbrudt i middagsmaden.

Thursday, January 10th, 2008

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har i dag fremsat et forslag, der vil stramme folkeoplysningsloven, så foreninger med religiøs forkyndelse ikke kan få tilskud. Målet er at fjerne støtten til Den Somaliske Familieforening, fordi der bliver bedt fredagsbøn i foreningens lokaler.

Henriette Kjær kommer i den forbindelse med dagens citat:

“Danmark bygger på folkeoplysning, og med en strammere lov vil vi ramme mange gode aktiviteter, og det vil for eksempel være svært for os at give til de blå spejdere.”

Nu kan man sådan set godt argumentere for at baptistspejderne også er blå spejdere, deres uniformer er i hvert fald blå, men normalt er de blå spejdere altså Det Danske Spejderkorps. Det forventes at Det Danske Spejderkorps voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål, men der bliver generelt ikke forkyndt i Det Danske Spejderkorps.

KFUM, De Grønne Pigespejdere og FDF vil til gengæld få et problem, da forkyndelsen er en del af deres formål. Skal der mon heller ikke gives støtte til aftenskoler, der afholder et foredrag med Johannes Møllehave?

Tuesday, January 8th, 2008

Hvad har følgende film tilfælles? Svaret kommer en af de nærmeste dage. Og Kåre og Niels: I må ikke være med!

  • Aladdin
  • Animatrix
  • Beauty and the Beast
  • Cars
  • Indiana Jones and the Last Crusade
  • Indiana Jones and the Riders of the Lost Ark
  • Indiana Jones and the Temple of Doom
  • Kill Bill: Vol. 1
  • Kingdom of Heaven
  • Leathal Weapon 4
  • Monty Python’s The Meaning of Life
  • Pirates of the Caribbean: Curse of the Black Pearl
  • Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest
  • Planet of the Apes
  • Pokemon: The First Movie
  • Poltergeist
  • Reservoir Dogs
  • Saw
  • She’s the Man
  • Spaceballs
  • Star Wars: A New Hope
  • Star Wars: Return of the Jedi
  • Star Wars: The Empire Strikes Back
  • Taxi
  • The Fifth Element
  • The Lord of the Rings: The Two Towers
  • The Lord of the Rings: The Return of the King

Monday, January 7th, 2008

Så sidder man der i en time i global økonomi og pludseligt begynder det at blive interessant. Ved hjælp af Lorenzkurver skal vi finde ud af hvor skævt indkomsten er fordelt i Danmark. Det gør man ved at finde arealet mellem Lorenzkurven for den skattepligtige indkomst og ligevægtskurven. Og som bekendt finder man den slags arealer ved at integrere. Så jeg sidder og glæder mig over, at der endelig kommer lidt matematik.

“Og det areal skønnes til at være 1.700”, siger vores underviser så. Og heller ikke i bogen står der noget lidt mere konkret. Det er jo ikke sjovt!

Så er det godt man kan læse om det andre steder.