Trines blog

I nyhederne på TV2 i aften klokken 19, skulle der komme et indslag om geocaching. Så er du nysgerrig, så smid dig foran fjernsynet og se med.

Det ville være rart at have et kabel, så vi kunne overføre data mellem gps og computer. Men sådan et koster altså 600 kroner. Det er lidt mange penge. Heldigvis kan et gammel seriel mus, et sygesikringsbevis og to stykker tape laves om til sådan et kabel. Vupti: 600 kroner sparet!

I dag har jeg været ved en bandagist, for at få taget aftryk af fødderne til at lave indlæg til mine sko. “Ja, hvis du så lige vil træde her på,” siger bandagisten og jeg træder op i en papbakke med oasis. Det er altså sjovt at træde på, sådan noget oasis. Så må vi se hvad der sker med de indlæg.

Nå, jeg vil til at feje. Vi har lidt forsømt huset, siden vi fik gps’en. Kåre er ikke kommet inden for døren, før han spørge om vi ikke snart skal afsted…

Der gik helt indtil tirsdag eftermiddag, før vi købte en gps-modtager. En eTrex fra Garmin, det er den gule øverst på billedet til højre. Og der gik ikke mange minutter, før vi havde fundet vores første cache med vores egen gps. Inde midt i Aalborg.

Mandag aften tog vi nemlig til Tranum i sommerhuset. Tirsdag fandt vi tre caches og vi så en hulens masse jagerfly, da vi ledte efter en omkring flyvestationen i Aalborg; amerikanske F-15C, tyske Tornado, tyrkiske F-16 og en engelsk AWACS. Og et par kommercielle fly kom da også forbi. Lidt hyggeligere var det, at vi også så otte rådyr den dag.

Onsdag var vi også på skattejagt. Bl.a. var vi i Fosdalen og i Kollerup Klitplantage. I Fosdalen blev vi ivrigt studeret af et rødt egern og i Kollerup var der den sjoveste svævebane jeg har prøvet. Der var også en stor, indhegnet hundeskov, som vi ikke nåede i. Og en sø, så den stakkels udmattede hund kunne bade lidt.

Torsdag havde jeg lovet mor og far, at jeg ville passe butikken, så de kunne tage på udflugt. Ane udnyttede straks, at Kåre var i Biersted og kom for at spille Catan Card Game med ham.

På vejen hjem til Ulstrup, nåede vi også lige to caches. :)

I går var vi i Randers Regnskov og ville lige have snuppet to caches i Vorup Enge[pdf], men min krop havde efterhånden fået nok, så jeg kunne ikke gå mere end et par hundrede meter, så de to blev udsat til senere. I regnskoven mødte vi en meget sød guide, som fortalte os en hel del. Vi så hulepindsvinenes unger og jeg holdt en kongepython.

Nu er vi bare trætte og gider egentlig ikke noget, så jeg tror bare jeg vil sætte mig ind i biblioteket og smide benene op!

I weekenden har vi været i Fåborg på kursus med FNUG. Da vi kørte hjem ville vi lige gå en tur i Svanninge Bakker, når vi nu alligevel var i området. Det var Skovens Dag og selvom vi ikke havde planlagt noget, endte vi alligevel med at komme ud og lege.

Der var nemlig en “stand” med geocaching og dem kom jeg til at snakke med, mens Kåre løb tilbage for at hente min stok, som jeg havde håbet at jeg ikke skulle bruge. Jeg har haft set på geocaching.dk tidligere og jeg synes det lød lidt sjovt. Men vi fik altså lov til at låne en gps-modtager og fik et kort med koordinaterne. Så vi tog på skattejagt.

Det var sjovt. Man har en dims i hånden, som peger den vej man skal, og så går man bare indtil man er der. Og så skal man så finde cachen. Men sådan en gps-modtager er altså ikke 100% nøjagtig, der er et par meters misvisning. Og det er ikke alle cacher der er lige store. Nogle er almindelige isbøtter og andre er bittesmå cylindre. De to vi fandt var sådan isbøttestørrelse.

Mens vi sad ved den anden cache kom der en ko forbi. Troede vi. Indtil jeg så ned mellem dens ben! Han var nu meget fredelig, men vi gik alligevel lige så stille i modsatte retning. Bare for en sikkerheds skyld.

Så nu mangler vi bare en gps-modtager og så er vi klar. Desværre koster sådan en fra 800 kroner og opefter, så vi skal liiige have sparet lidt sammen.

På vejen hjem så vi en stork. :)

Så har jeg for første gang sendt en annonce jeg selv har lavet til et landsdækkende blad. Min far har fået et godt tilbud og ville have en annonce for butik, Bed ‘n’ Breakfast og juletræshandlen i ErhvervsBladet. Så det måtte jeg jo lave.

Lidt skægt, egentlig. Nu har jeg sat fem FNUG-Blade op, som er blevet sendt rundt i hele landet, men det var noget helt andet at skulle sende en lille, simpel annonce til en landsdækkende, professionel avis. Nu håber jeg bare, at den kommer i på torsdag, hvor temaet er Sommer i Danmark.

Og så skal vi vist ud med kreaturet og så i seng.

Så er det den tid på året igen. Når man går rundt på bare tæer, så skal man lige se sig for, inden man træder i sådan en ven som her til højre. En stor, ulækker, blodfyldt skovflåt.

Når de har suget sig fulde på Siri ligger de nemlig bare på gulvet og er klamme.

Til min store overraskelse har jeg ikke fundet nogen på mig selv endnu, men det er nok bare et spørgsmål om tid.

Kåre kom ret sent hjem i går, det var noget med kapsejlads og TÅGEKAMMERET. Men vi hentede han ved toget, eller rettere, vi satte os ned til åen og ventede på ham. Det var bare hyggeligt. Man kunne stadig se rødmen mod vest og der var en hel del flagermus der jagtede ved åen. Og de kom meget tæt på, nogle gange var de under en meter fra os. Siri ville gerne jagte flagermus, men der sætter jeg altså grænsen. Sidste år blev der fundet flere tilfælde af rabies hos flagermus i Midtjylland og får man først rabies, kan man godt bestille en tid hos bedemanden.

I dag var vi så i Hjermind Skov for at gå en tur med Siri. Her så vi både et skovfirben og en redebyggende spætmejse. Siri fik lov til at bade og hun ville altså gerne svømme mere end Kåre og snoren kunne nå. Men der var en del mennesker og sjovt nok er det ikke alle, der synes om en glad og våd Siri, så hun måtte blive i snoren.

Og nu er det vist på tide at ordne nogle kartofler, så vi kan få noget aftensmad.

Kender du det, at man sidder og læser i en bog foran computeren. Og når man så skal bladre, trykker man page down? Og undrer sig over hvorfor der ikke sker noget?

Suk!

Jeg kom til at tænke på, at jeg måske egentlig burde skrive her, at jeg har flyttet min blog. Det er godt nok efterhånden længe siden, men bedre sent end aldrig.

I år kommer vi ikke på ferie, så der er alligevel ikke noget ferierelevant. Og selvom der skulle komme noget, så vil det komme til at stå på min “nye” blog.

http://kornum.blogspot.com

Når man nu får hus og have, får man også brug for andre ting. F.eks. er en havevander/vippespreder en god ting. Men nu har vi jo også denne hersens hund, som er meget glad for vand, og sådan en har hun ikke set før.

Først stod hun længe og kiggede på den. Så gik hun lidt nærmere og til sidst ville hun jo prøve at drikke lidt af den. Men så flyttede den sig bare væk fra hende. Dumme ting. Hun flyttede sig efter den og til sidst stoppede den da også, så hun kunne drikke. Men da hun lige havde fået snuden hen til den, så angreb den hende! Siri sprang tilbage og prøvede igen et par gange. Hun nåede ikke at finde en teknik, men mon ikke det kommer i løbet af sommeren?

Som bekendt kan man få katte til at hoppe rundt efter en fjer i enden af en snor. Man kan gøre det samme med en newfoundlænder og en haveslange. Tænd og hunden hopper straks efter nedslagsstedet. Sluk og hunden ser forvirret ud. Peg den et andet sted hen og tænd. Hunden hopper straks efter den. Gentag efter behov. :)

I en artikel i dag i JP kan man læse, at børn der har brug for psykiatrisk behandling skal vente i op til et år, bare på den første undersøgelse. I en anden artikel kan man læse om en psykisk syg 33-årig mand, der har stukket sig selv ned, for at påkalde sig opmærksomhed.

Det er simpelthen skræmmende, at man skal have gjort alvorlig skade på sig selv eller andre, før man kan få nogen former for hjælp i det offentlige psykiatriske system. At man skærer i sig selv, som alt for mange teenagere desværre gør, er ikke nok…

Det bør være nemmere at få hjælp i dagens Danmark. Det kan ikke passe at menneskers liv skal ødelægges og familier skal gå i opløsning, når der nu kan gøres noget.

Problemet er vel bare, at flertallet ikke vil betale det over skatterne. Hvorfor skulle man gøre noget for andre, når man selv kan få råd til en ekstra flaske rødvin? Men det kunne jo være at man selv endte i en situation en dag, hvor man fik brug for hjælp og den ikke er der. Så må man håbe at rødvinen var det værd.