Trines blog

Vores kære, intelligente minjøminister skriver et læserbrev i Nyhedsavisen i dag. Overskriften er “Dan Jørgensen lyver om legetøj”.

Dan Jørgensen har udtalt at Connie Hedegård vil give legetøjsbranchen 3 måneder ekstra til at få fjernet “hormonforstyrende og kræftfremkaldende kemikalier i legetøj”. Vi snakker naturligvis om phthalater. Connie Hedegårds svar på ovenstående påstand er at “det er i direkte modstrid med virkeligheden”.

Der er ingen reel risiko forbundet med at udskyde forbudet mod ftalater i legetøj til børn over tre år med tre måneder. Hvade der været en risiko, så havde branchen naturligvis ikke fået lov.

Senere i læserbrevet skriver hun at Socialdemokratiet i 1999 gav legetøjsbranchen 12 måneder til at tømme deres lagre af legetøj med phthalater til børn under tre år. “Vel at mærke legetøj, der kunne være sundhedsskadeligt, ikke mindst fordi de yngste børn putter legetøjet i munden.”

Den frist Connie Hedegård har udskudt 3 måneder har været kendt siden 14. december 2005, hvor EU-direktiv 2005/84 blev vedtagt. Det vil sige at fristen har været 13 måneder, men Connie Hedegård nu forlænger det yderligere 3 måneder.

Argumentet er at børn over 3 år ikke sutter på deres legetøj og derfor er det ikke farligt. Men i et hjem med et barn på 1 år og et på 4 år, vil den lille da også leget med storebrors legetøj. Og da man siden 1999 ikke har måtte bruge phthalater i legetøj til småbørn, har man også den nødvendige viden, så det skulle ikke være så svært.

Jeg har svært ved at se hvorfor de skal have yderligere 3 måneder. De har haft over et år til at omstille sig. Men jeg har også svært ved at tage en miljøminister, der mener at industriens indtjening er vigtigere end børns helbred, seriøst. Og hvis der ingen reel sundhedsrisiko er, hvorfor har EU så vedtaget direktivet?

Og så synes jeg det er en smule barnligt, at smide den tilbage i hovedet på socialdemokraterne: I har også gjort noget lignende, så I kan ikke sige noget om mig.

Jeg har verdens dejligste mand!

Jeg har nogle problemer med lænd og hofte og vores seng stod ikke ret godt til at jeg kunne komme ind og ud af den. Men i går da jeg kom hjem fra bassintræning havde han flyttet tre reoler rundt, så jeg nu bare kan vippe ud af sengen. 2 timer havde jeg været væk og hele huset ser anderledes ud.

Arbejds-/soveværelset ser tomt ud nu og der er enorme mængder gulvplads. Det er heller ikke adskilt mellem seng og arbejdspladser mere. Men stuen ser bare endnu mere hyggelig ud. Nu er der ikke andet end bogreoler på to af væggene og så et par stykker på den tredje væg. Den sidste væg er en vinduesvæg.

Men vi har stadigvæk for mange bøger til vores reoler og vi har altså 13 reoler. Hvor skal vi dog have dem når vi flytter?

I øvrigt så forstår jeg ikke Ikea. Vi har altid købt Billy-reoler. I starten købte vi i kirsebær, men så gik de ud. Så gik vi over til mellembrun, så forsvandt de. Så købte vi mørkebrun, de forsvandt, sort blev til sortbrun, og nu kan man så få dem i sølv, hvid, lilla, grøn og bøgefiner! Det er jo fantastisk. Hvem vil købe en lilla eller grøn reol?

Og er den lampe ikke bare grim? Men den kostede 29 kroner og så kan jeg godt leve med den 4 måneder. Den er i ren plastik! Og rent faktisk giver den et udemærket lys.

I går var vi i Ulstrup for at besøge vores hus. Det står der stadigvæk.

Siri nød virkelig turen, der var masser af nye dufte, en lille bæk og så mødte vi endda en flatcoated retriever, som ville snakke med hende.

Det er altså nogle virkelige dejlige omgivelser vi får. Masser og masser af skov, en Gudenå og så endda en lille bæk i skoven. Toget er lige i nærheden og biblioteket er 250 meter fra vores dør. Jeg er dog lidt bekymret over vores eventuelle børns afstand til skolen. Jeg er ikke sikker på at de kan overkomme at skulle gå så langt. Der er 275 meter. Men jeg håber de overlever.

Det var hyggeligt at gå en tur i skoven og se hvor det egentlig er vi skal bo. Det gik jo lidt hurtigt med at købe huset. :)

Men der er godt nok laaaang tid til 1. april. 125 dage endnu.

Kåre sover. Siri sover. Og de snorker begge to.

Men vi er også trætte. Siri af at være alene hjemme hele dagen. Kåre og jeg af at gå rundt i Randers Regnskov sammen med Tomas og Dina. Altså ikke af at det var sammen med Tomas og Dina, men af at gå.

Vi hentede Tomas og Dina klokken 0930 og så kørte vi til Randers. Vi var der fem minutter efter åbningstid og der var heldigvis ikke mange mennesker.

Det første vi gjorde var at tage til Sydamerika for at se søkøerne blive fodret. Gad vide om det egentlig hedder en søtyr når det er en han. En søkotyr lyder jo lidt forkert. De ser altså ikke umiddelbart elegante ud og det er lidt svært at forestille sig at man har troet at de var havfruer. Men når mænd har været på havet uden kvinder et halvt års tid, så skal der nok ikke så meget til.

Så gik vi ellers stille rundt i Sydamerika og så på planter og dyr. Specielt de små aber var ret nuttede. Der var springtamariner, løvehovedtamariner, nataber, paryksilkeaber og dværgsilkeaber. Sådan en dværgsilkeabe vejer som voksen mellem 80 og 120 gram, så det er virkelig en lille fyr.

Dina havde lavet pastasalat med rygeost til frokost. Og hun havde endda bagt brød til, så det var rigtig godt.

I Afrika og Asien så vi flyvende hunde, små antiloper, en flok lemurer, sumpmanguster, dværgoddere, gibbonaber, hulepindsvin og en masse fugle. Vi så også en klippegrævling, men den ville altså ikke have taget billeder sammen med os. En hellig ibis spiste af Dinas hånd.

Men dagens sjoveste oplevelse stod det totåede dovendyr for. Den havde besluttet sig for at tage på en lille udflugt. Hele vejen rundt i kuplen i de øverste radiatorer. Vi var lidt bekymrede for om den ville falde ned, men det klarede den helt uden problemer. Hver gang der ikke var riller på radiatorrørene hang den sig i to ben og kløede det tredje med det fjerde. Vi så lææænge på dovendyret, som slet ikke var så dovent. Men jeg er nu glad for at det ikke er mig, der skal hænge med hovedet nedad hele tiden.

Den sidste time havde vi mere eller mindre det hele for os selv. Der var også blevet mørkt udenfor og når der så kun er “regnskovens” lyde er der en helt speciel stemning.

Til sidst nåede vi også at se aardvarkungen. Den er mere sjælden, end den er køn, men helt vildt nuttet.

Så vi glæder os til 15. december. Der er der nemlig åbent helt til klokken 22 og man skal selv medbringe lommelygte. Vi har nemlig købt årskort, så vi kan komme i “regnskoven” alt det vi gider det næste år. Og når vi nu flytter til Ulstrup, så er der jo ikke langt.

Og nu vil jeg gå en tur med kræet og så vil jeg smutte i seng til Kåre. Og endda i en dejlig varm seng.

Nyhedsavisen har i dag en artikel om mongoler. Altså mennesker med 3 kromosomer på kromosompar 21, ikke folk fra Mongoliet.

En familie fortæller om deres søn Christian, som viste sig at være mongol. Han er født inden man begyndte at scanne alle gravide i uge 12. Christians familie siger, at de er meget glade for at have Christian i familien. Ved de to efterfølgende graviditeter blev moderen scannet og der blev ikke fundet noget unormalt. Men selvom det havde vist sig, at disse børn også havde været mongoler, er hun ikke sikker på at de var blevet valgt fra.

29 børn blev født med mongolisme i 2005, hvor der ikke havde været mistanke om mongolisme. Desværre står der ikke noget i artiklen om hvor mange forældre der bevidst valgte at få et mongolbarn.

Og nu når vi så til der hvor jeg bliver meget forarget.

En professor fra Riget, som rådgiver kvinder der er gravide med mongolbørn, udtaler:

Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt for samfundet, at vi får færre mongolbørn, men det er godt for familierne. Et mentalt handicappet barn er en stor belastning.

Hvordan kan hun, som rådgiver, tillade sig at sige sådan noget? Ja, det er utvivlsomt en stor belastning, men ved at udtale sig til pressen på den måde, så siger hun også at hun synes at man skal få en abort. Hun kan da ikke sidde som rådgiver og have en forudindtaget holdning om at abort er den bedste løsning.

Familien i artiklen møder af og til holdningen, at de selv har valgt Christian og derfor må de også selv klare de problemer der opstår. Jeg er bange for at det er ved at blive en holdning i samfundet, at man er forpligtiget til at vælge handicappede børn fra, så man ikke spilder samfundets tid og penge. Jeg synes det er meget skræmmende og næsten på vej mod nazistiske tendenser. Hvis ikke fosteret passer ind i samfundet, så skal det fjernes.

Jeg håber, at jeg vil have modet til at føde mit barn, også selvom det viser sig at være mongol.

Jeg har været rigtig kulturel i dag. I går aftes inviterede Dina mig med i Musikhuset for at se Den Jyske Operas opsætning af Figaros Bryllup.

Vi var klar til klokken 11 for at høre en introduktion, som nåede omkring Mozarts samtid og selve operaen. Desværre blev den lidt ødelagt af flere gymnasieklasser som ikke kunne passe tiden.

Efter en kort smut i FøTeX var vi klar på 17. række midt for. Fantastiske pladser til en opera. Og så gik det ellers løs med forviklinger, rænkesmedning, tøjskifte og kærlighed.

Scenografien var meget enkel, men passede godt. I en opera er det jo sangen man kommer for, og ikke en masse ekstra gejl.

Og nu kan jeg jo ikke en hulens masse italiensk, så heldigvis var der da overtekster. Men selvom de havde sunget på dansk, så er det altså svært at høre hvad der bliver sunget. Det kan jeg huske fra vi så Carl Nielsens Maskerade.

Det første kvarter efter pausen blev folk ved med at vælte ind. Det er simpelthen utroligt at folk ikke kan komme til tiden. Det er jo ikke ligefrem fordi pauseklokken er svær at høre!

Der var rigtig mange skoleklasser, både fra gymnasiet og fra folkeskolen. Specielt folkeskoleklasserne var jeg imponeret over. Jeg malede jo straks fanden på væggen og tænkte at de ville larme, men ikke en lyd hørte jeg.

Det var nu synd for en af klasserne. De måtte kun se første del, så skulle de med en bus hjem. Hvorfor tager man børn med i operaen og så ikke giver dem lov til at se forestillingen færdig?

Men det var nu en god tur, og selvom jeg ikke ligefrem vil betale en formue for at se en opera hurtigst muligt igen, så kan jeg nok godt lokkes…

Verden, eller i hvert fald Danmark, kunne måske alligevel blive et bedre sted at leve.

Lad os ryge på vores kontor, eller vi forlader politik; er det signal Søren Krarup og Jesper Langballe sender til folketingets sundhedsordførerer, inden tirsdagens forhandlinger om et rygeforbud på alle offentlige arbejdsplandser.

Personligt synes jeg, at det er argument nok for at stemme for. Så lad os da håbe at de er mænd nok til at stå ved deres ord, når forslaget bliver vedtaget.

Nu kan vi kvinder også stå op og tisse. Ikke mere ståen i kø til festivaller eller leden efter en busk på skovturen.

Løsningen er en Tislet.

Mette Falkenbrink har opfundet en papdims, så kvinder ikke længere behøver at skulle have bukserne ned om hælene for at tisse i skoven.

Den kommer i en lille pose sammen med en vådserviet til hænderne og en papirsserviet til de nedre dele. Man løsner bukserne og sætter Tisletten ind mellem benene og tisser. Når man er færdig kommer man bare det hele ned i posen igen og smider det ud næste gang man møder en affaldsspand.

Jeg ser virkelig en løsning for de lange køer på festivaller og til handicappede kvinder, der ikke kan komme ned i skovskiderstillingen.

Nu skal vi så også bare lære at man ikke tisser på elhegn og hvordan man undgår sine sko!

Giv en ged i julegave – og træk den fra i skat!

Det er årets tilbud fra Folkekirkens Nødhjælp.

Man køber en ged, eller en ko eller en gris, og får et gavekort. Geden bliver så givet til en kvinde i Malawi sammen med vaccinationer, undervisning i gedehold og medicin. På den måde har kvinden og hendes familie både mælk og gødning, og sådan nogle geder kan jo blive til flere og så kan man sælge de overskydende.

Og køber man geder for mere end 500 kroner, så kan alt over 500 kroner trækkes fra i skat, da det er en donation til en velgørende forening.

Hvis man synes at en ged er for dyr, kan man også vælge at give 45 kilo ris til en burmesisk flygtningefamilie. Så har de mad til tre måneder og oven i hatten får flygtningene adgang til basal sundhedspleje, undervisning, og olie, salt, bønner og sukker. Og så for bare 90 kroner.

Hvis man har den store pung fremme kan man købe en trædepumpe til en landsby i Malawi, så de fremover kan have vand. Det gør at de kan høste to gange årligt i stedet for en. Sådan en trædepumpe koster 1000 kroner. Men de 500 af dem kan jo trækkes fra…

Hver femte dansker vil have genindført dødsstraffen i Danmark. Og det kan da ikke på nogen måde undre, at den typiske fortaler er lavtuddannet, læser Ekstra Bladet og stemmer på Dansk Folkeparti. 46% af Dansk Folkepartis vælgere vil have dødsstraf, mod 10% af SFs vælgere.

Jeg forstår ikke hvordan man på nogen måde kan retfærdiggøre dødsstraf. Hvordan kan staten gøre sig herre over hvem der skal leve og hvem der skal dø?

Saddam Hussein blev dømt til døden i går. Jeg er slet ikke uenig i at den mand har været skyld i så meget død og ødelæggelse, at han skal have en meget streng straf. Men ikke døden. Livstid i et topsikret fængsel uden diverse forbrugsgoder, ja, men ikke døden.