Trines blog

I går var det tid til Siris årlige besøg hos dyrlægen og vi var lidt spændte, for vi skulle til en dyrlæge hun ikke har mødt før.

Men Siri var som Siri er. Hun gik bare ind af døren og satte sig op på vægten, som i øvrigt viste 76 kilo. Inde i undersøgelsesrummet stod der naturligvis et undersøgelsesbord. Sådan et kan Siri åbenbart huske, så hun gik da bare lige op på det og stillede sig klar. Dygtig tøs, stabil som bare pokker.

Dyrlægen undersøgte hende og stak hende i halsskindet, samtidig med at han stak hende godbidder med den anden hånd. Det passede damen fint. Hun har desværre stadig problemer med øjnene, så han anbefalde faktisk at vi lod hende operere igen. Men vi kan ikke helt bestemme os, for det er ret omfattende og jeg er ikke helt sikker på at forsikringen dækker tredje gang. Og det er altså en træls omgang for Siri, specielt når jeg ikke kan være hjemme hos hende hele tiden. Så i første omgang fik vi nogle øjendråber.

I går aftes skulle hun så have dryppet øjne. Det er ved at være et års tid siden sidst, men da jeg kaldte på hende og hun så flasken, satte hun sig roligt ned foran mig og vendte hovedet op mod mig. Og så kunne jeg da bare dryppe øjne alt det jeg gad. Det er altså en god hund vi har os.

Vores barn er allerede nu godt uvorent og hører ikke efter hvad der bliver sagt. Vi håber den når at afreagere godt og grundigt inden den kommer ud.

Jeg er blevet scannet i dag og den har det fint derinde. Den kan både sutte på tommeltot og lege med sine tæer. Og alt virker som det skal. Det er simpelthen imponerende hvad man kan se med sådan en scanner. At man ligefrem kan tælle fingrene. Altså når den ellers vil ligge stille!

Men det der med at ligge stille, det passede ikke den bette. Så jeg skal altså scannes igen næste tirsdag, for det lykkedes ikke at få et helt godt billede af hjertet. Men så får vi jo bare lov til at se en gang mere. :)

Og på grund af stofskiftet skal jeg også scannes i uge 32 og sikkert en gang mere. Det stofskifte vil bare ikke som jeg vil. Nu er det ved at være for lavt, så hvis ikke blodprøven i morgen viser at det er steget igen, så skal jeg på Eltroxin – det er et kunstigt stofskiftehormon. Men der er heldigvis ikke noget som helst der tyder på at det påvirker lille My.

Så er det en journalist fra BT, der ikke har styr på hvad han skriver.

Ifølge CNN så planlagde den 14-årige Dillon Cossey nemlig en hævnaktion mod sin skole – stærkt inspireret af en hævnaktion tidligere på året – den tragiske Columbine-massakre, hvor mere end 30 blev dræbt af en elev.

Men som nogen måske kan huske, så var skyderiet på Columbine tilbage i april 1999 og var mere eller mindre starten på alle disse high school-skyderier. Og de mere end 30 der blev dræbt, var “kun” 13. Der blev såret 23 andre og de begik selv selvmord. Ikke at det ikke er nok, men lad os nu alligevel holde os til facts. Det kunne jo være at “journalisten” har tænkt på Virginia Tech i april, her blev 32 dræbt, hvorefter han skød sig selv.

Lærer de ikke noget på den journalisthøjskole? F.eks. at man undersøger tingene, inden man skriver om dem?

Sidder og læser på politiken.dk og falder over en blog skrevet af Politikens spilredaktør, Thomas Vigild. Han skriver om Ubi-Soft, som er begyndt at lave computerspil henvendt til piger mellem 6 og 14 år. Det er spil, hvor pigerne skal være dyrlæger, kokke og modedesignere, altså lige det piger i den alder kan lide. Der er også et spil, hvor pigerne skal opfostre en baby, altså en babysimulator.

Men Thomas Vigild mener at spillene er kønsdiskriminerende. Okay, ja, det er nok mest piger der er interesserede i mode, hundehvalpe og babyer, men hvad er så alle voldsspillene og bilspillene? Det er altså ikke ret mange 10-årige piger, der synes det er sjovt at plaffe en masse mennesker ned. Men det er åbenbart mere acceptabelt at piger spiller skydespil end at drenge pusler om en pony eller designer modetøj.

Personligt hilser jeg de nye spil velkomne. Ved at spille den slags spil lærer også pigerne fra en ung alder at bruge en computer. De bliver fortrolige med den og mon ikke det også gør det lettere for dem at lære at bruge den til mere fornuftige ting? Og jeg vil da langt hellere se mine 6-årige børn lege kok på computeren, end jeg vil se dem skyde folk i stumper og stykker. Og det uanset om det er drenge eller piger.

Ferie, ferie, ferie! Slap nu af, du har fri og syng en glad melodi. Op mod solen ler vi, den skal skinne til ferien er forbi.

En hel uges ferie. Det er ikke så dårligt. Søndag skal vi til afskedsfrokost i Højbjerg, hos nogle venner som flytter til Holland. Mandag skal jeg scannes og vi skal skal snakke med en læge, fordi mit stofskifte ikke helt virker. Tirsdag skal jeg have taget blodprøve – igen! De kan sådan set lige så godt sætte en taphane i en åre. Tirsdag skal jeg også have Siri til dyrlæge, hun skal vaccineres. Og så skal vi vist til Nordjylland sidst på ugen. Så det er godt at have lidt fri, så man kan nå det hele.

GOD FERIE!

“En af de medvirkende årsager til ønsket om at hente kiropraktorer ind på sygehusgangene er, at ryglægerne – reumatologerne – bliver færre og færre, fordi kun få unge læger specialiserer sig på det område.”

Ovenstående kan man læse i dag i Jyllands Posten. Måske den journalist skulle overveje at slå ord han ikke forstår op i en fremmedordbog? En reumatolog arbejder med gigtsygdomme, heriblandt også nogle gigtsygdomme i ryggen. Men umiddelbart vil en kiropraktors arbejde nok ligne ortopædkirurgernes mere. Men man kan vel heller ikke forvente af en journalist, at han undersøger det han skriver om…

Det er simpelthen for meget!

Nu er det snart uge 42, altså efterårsferie, og så er det jo så godt som jul. I sidste uge var jeg i Plantorama i Randers og der er juleudstillingen allerede klar. I søndags var vi i SuperBest i Bjerringbro og juleafdelingen var åbnet. I dag læser jeg så i avisen, at årets u-landskalender kan købes fra på mandag – 47 dage før den første låge skal åbnes!

Godt nok nytter det ikke noget først at sælge kalenderen den 1. december, men en uge før må da være i god nok tid.

Men på den anden side, vi plejer at sælge de første juletræer omkring 10. november…

Advarsel til mænd og andre sarte sjæle: Dette indlæg handler om ting, som I måske vil finde ulækre.

De sidste par aftener har der været liv og glade dage i min mave. Der er en der sparker rundt, og specielt nyder den at sparke på blæren. Så gæt om jeg skal rende på toilettet mange gange i løbet af en nat!

I dag var jeg så ved jordemoderen for at få akupunktur mod kvalmen (der heldigvis er aftagende). Man kan også komme hos jordemoderen for at få hjælp til amningen, og der var en bette nyfødt på besøg sammen med sine forældre. Og han græd så hjerteskærende. Og så snart jeg hørte det, så løb mælken ellers bare til. Så ikke nok med at hun stak otte nåle i mig, mens ungen sparkede løs, jeg gik også derfra med godt spændte bryster.

Så jeg er ked af det, gutter, men hovedformålet med disse fedtdepoter med mælkekirtler er ikke jeres fornøjelse. De har et andet og noget vigtigere formål.

Mors kommentar var, at jeg ender med at være en ligeså god malkeko, som hun selv var det.

Som de fleste nok ved, så er jeg gravid, nu i 18. uge. I dag var jeg så lige inde i BabySam for at hente et katalog, primært for at se på autostole. Jeg skyndte mig ud igen, for ikke at blive overfaldet af en overivrig sælger.

Det er simpelthen skræmmende, som folk bruge ens bekymringer og angst til at sælge komplet unødvendige ting. Jeg mener, alle er da bange for at der skal ske barnet noget, uanset om det er født eller ej, men derfra og til at bruge det som markedsføring. Men okay, når man læser dette citat fra et debatforum for gravide, så ved man jo at markedsføringen virker: “Hvad er 300 kr i et babybudget?!?! – Specielt når der tænkes i sikkerhed…”

BabySam sælger en graviditetssele til bilen. Tricket er, at selen bliver holdt under maven. Men nu i 18. uge sidder min sele altså i forvejen fint under maven på mig. Altså så presset ved et uheld vil ramme bækkenet og ikke barnet.

Så ville jeg gå ind på FALCKs hjemmeside, for at se om de lejede autostole ud. Her fandt jeg så en test om hvad man ville gøre, hvis der skete det ene eller det andet med barnet. Slutkommentaren var, da jeg havde alle spørgsmål rigtige:
“Det er ganske godt. Men ved du nok til at kunne redde dit barn i alle situationer?”

Nej, det gør jeg ikke. Men det gør selv den bedst uddannede børnelæge heller ikke!

Frygteligt, det er med babyting ligesom med bryllupsting. Ved et bryllup siger sælgeren, at man jo ikke skal tænke på prisen, på den vigtigste dag i ens liv. Ved ens barn spørger de, om man ikke vil det bedste og sikreste for ens barn.

Jeg håber jeg er stærk nok til at stå imod alle disse salgstricks og kun købe det der nu er nødvendigt. Og jeg er sikker på at barnet er glad for en tør numse, uanset om det er blevet skiftet på en Sofie Puslekommode til 3.599,- eller på en gammel reol.

Så skal vi have et kongeligt bryllup i Danmark – igen. Og for jer, som ikke læser aviser hele tiden, så er det Joachim og Marie der skal giftes engang til foråret.

Og jeg kan allerede nu røbe, at det enten bliver første weekend i marts, hvor FNUG holder tillidsweekend eller den weekend FNUG holder forårskursus. Jeg sætter mest på forårskurset.

Hvorfor er jeg så så sikker på det? Jo, da Christian blev født, så jeg den stolte fader i lobbyen på et hotel i Kolding på FNUG‘s efterårskursus. Da Isabella blev født, så jeg ham i lobbyen på et hotel i Randers på FNUG‘s forårskursus. Så indlysende bliver de gift under et FNUG-arrangement.

Og så tillykke med forlovelsen, og pas nu på med ikke at spise for meget, Marie. Den mindste antydning af en bule på maven, og så er du jo gravid. I hvert fald i pressens øjne.