Trines blog

I morges så vi en kat ligge i vejsiden og en bil der holdt ind. Vi antog naturligvis, at det var bilen der havde påkørt katten og at han var på vej ud for dels at tjekke katten og se om den var tatoveret og så i hvert fald ligge den ind til siden.

5 timer senere kom jeg forbi samme sted, nu lå katten bare ude mellem de to kørebaner. Jeg holdt ind til siden, tog min iPaq med og gik ud for at ligge den ind til siden og notere en evt. øretatovering. Sådan plejer jeg at gøre. Det er frygteligt at kunne sige “plejer” om sådan en sætning, men det er desværre sandheden.

Det var IKKE en kat, men en lille hund. Og den havde halsbånd på med telefonnummer til ejeren. Jeg skal nok lade være med at beskrive dens tilstand for jer, men den var heldigvis død med det samme.

Jeg kan ikke engang skyde skylden på graviditeten, men jeg brød helt sammen. Nu har jeg tudet i snart tre kvarter.

Jeg tog mobilen frem, for at ringe til ejeren, men jeg kunne simpelthen ikke. Jeg kunne bare ikke gøre det: Ringe til nogen og fortælle at deres hund var død.

Jeg fik lagt noget papir ud i bagagerummet og lagt hunden op, så kørte jeg ind til den lokale dyrlæge og fik fremstammet, at jeg havde en død hund i bagagerummet. Han tog den straks ind i et undersøgelsesrum, tog halsbåndet af og ville tage sig af resten.

Det er jeg ham meget taknemmelig for.

Men det egoistiske, hjerteløse røvhul, der bare er kørt fra sit ansvar skulle godt nok have en røvfuld. Om ikke andet, så må man sgu ringe til Falck og fortælle dem at der ligger en død hund der og der. (Nummeret er 70 10 20 30, hvis nogen skulle være i tvivl.) Men bare at gå ud af bilen og så køre igen – jeg fatter det simpelthen ikke!

Og når man tænker på hvor mange der er kørt forbi i løbet af 5 timer, uden at gøre noget som helst.

Gæt om Siri fik en ordentlig krammer da jeg kom hjem?

Som nogen måske ved, har jeg haft flere galdestensanfald på det sidste. Og lang historie sprunget over, så blev jeg (igen) henvist til organkirurgisk på Randers Sygehus sidste tirsdag. I henvisningen stod, at jeg gerne skulle til hurtigst muligt og faktisk gerne fredag, hvor jeg jo alligevel skulle have fjernet den indendørs rørlægning.

Fredag fik jeg at vide af lægen, at jeg jo bare kunne tage et par panodiler! Som om det hjælper noget som helst ved galdestensanfald. Til sammenligning siger folk der har prøvet begge dele, at galdestensanfald gør mere ondt end at føde.

Så vi gik ned i receptionen og snakkede med sekretæren. Hun sagde, at lægerne var gået hjem, så der var ikke nogen der kunne se på henvisningen. Men jeg kunne ringe til hende mandag, så skulle hun sørge for det.

Jeg ringede i går morges. Og papirene lå ved lægen, så hun ville sende en tid med det samme. Fint, tænkte jeg, lad os nu lige se.

Og ganske rigtigt, der var ingen tid i dag. Så jeg greb atter knoglen – nu var der pludselig ingen der havde set henvisningen. Men det endte med at sekretæren løb ned af gangen for at fange en læge, fangede ham og jeg fik en tid 2 1/2 time senere.

Lægen var rystet over at høre, at jeg ikke var blevet prioriteret først af alle. Og da jeg så fortalte ham at den sidste henvisning havde ligget i computeren tre (3) uger før den overhovedet var blevet skrevet ud, var han helt chokeret.

Men han rankerer som en af de fem rareste og bedste læger jeg har mødt.

Han ville ikke anbefale en operation. Man kan ikke længere operere mig med kikkert, da den ene kikkert skal ind ved navlen. Men der ligger ligesom en ret stor livmoder i vejen. Så skal jeg opereres nu, så bliver det en åben operation. Og det vil give en masse bøvl med sårheling, både indvendig og udvendig, da maven jo bare vokser og vokser. Men kan jeg ikke holde det ud, så vil han operere.

Jeg har fået noget medicin, som burde hjælpe. Det må jeg tage indtil 34. uge. Derefter skal jeg bruge morfin. Det må jeg tage indtil veerne starter. :) Og jeg har fået lov til at tage nogle større doser. Han snakkede med fødselslægerne hele tre gange, bare for at være helt sikker på det hele.

Og et par måneder efter jeg har født fjerner de så denne lille irriterende tingest. Højst sandsynligt stopper problemerne når jeg har født, men de kommer igen. Og så kan vi ligeså godt fjerne den først som sidst.

Og så lige de fem bedste læger, i alfabetisk orden:

• Steen Kjeldsen – organkirurg, Randers Sygehus, den læge jeg skriver om ovenfor

• Gert Kristensen, ortopædkirurg, Aalborg Sygehus og Artros, har opereret mig tre gang i ankel og knæ, god humor

• Søren Riisager – privatpraktiserende i Ulstrup, min nuværende læge, som har været meget, meget hjælpsom, og som lige er blevet sparket af ungen i dag

• Erik Sørensen, privatpraktiserende i Aabybro, vores gamle familielæge, som mener at kuren mod alt er frisk luft og motion :)

• Jørgen Weeke, endokrinolog, Århus Sygehus, min stofskiftelæge. Når man nævner hans navn for andre læger kan man næsten se respekten i deres øjne når de siger: “Ham havde jeg også da jeg læste”. Han har en meget tør humor

Fælles for disse læger er at de tager sig god tid og man føler at man er et menneske og ikke bare et nummer på listen. Så skulle du få brug for en læge inden for et af disse specialer, kan jeg godt anbefale dem.

Dagens citat:

Det kan være pinligt, at man skal søge hjælp til børneopdragelsen. Derfor er det godt, at rådgivningen er anonym.
Forældre kan højst bruge rådgivningen tre gange, så skal de henvises til et andet tilbud.

Dagens citat:

BT

Med mindre man har været helt tabt for omverdenen de sidste tre uger, er det vist ved at være gået op for alle at der er folketingsvalg i luften. Det er i dag, krydset skal sættes. Så har du ikke fået det gjort endnu, så snup valgkortet med og kom afsted.

Da jeg havde sat mit kryds i morges, nød jeg at tænke på, at selvom vi er ganske uenige politisk her i landet, så har alle mulighed for at være medbestemmende. Der er ingen (eller i hvert fald så godt som ingen) korruption og når flertallet i aften har talt, så kan vi alle sammen være sikre på at det rent faktisk ER flertallet der har talt. Og selvom man har stemt på den anden fløj end den der vinder valget, så behøver vi ikke at være bange for at blive arresteret og tortureret, fordi vi ikke er enige med magthaverne. Gid det var sådan i hele verden.

Tænk, et helt indlæg uden anden politisk holdning end at demokrati er godt.

Og gå så ned og sæt dit kryds!

Der er koldt udenfor i dag, men der skulle alligevel fyldes benzin på bilen. Specielt når jeg fandt benzin til 9,14. Men det er så koldt for mine små fingre, når man skal stå og holde pistolen.

Hvorfor er det også, at man ikke længere bare kan sætte den der dims til, så håndtaget bliver holdt inde?

Nå, kolde fingre lærer Trine at tænke: Benzindækslet fra bilen passer lige ind. Man sætter bare den i klemme og stopper hænderne i lommen, mens benzinen bliver pumpet i bilen. Smart, ikke?

Stakkels, stakkels Siri.

I søndags blev hun jo angrebet og bidt, og som man kan læse i søndagens indlæg, så var der et sted vi ikke helt kunne finde. Det skal jeg love for at vi kunne i går aftes.

Det næste stykke er ikke lækkert at læse, så spring over, hvis du er sart.

Siris ene kind var hævet helt op og der løb blod og betændelse ud af et lille hul på kinden. Men hun var ikke påvirket, så vi besluttede at ringe til dyrlægen her til morgen.

Både Siri og os har haft en træls nat og klokken 8 stod vi nede ved dyrlægen. Hun var desværre nødt til at blive bedøvet for at kunne rense såret. Så hun blev barberet og fik renset såret og fik en masse penicillin.

Jeg har været hos en dyrlæge og jeg plejer at kunne tåle hvad som helst, men i dag var jeg nødt til at gå udenfor og sætte mig med hovedet mellem benene. Gad vide om det er fordi jeg er gravid?

På vejen hjem gjorde jeg noget af det mest grænseoverskridende jeg nogensiden har gjort. Jeg gik op til ejeren af den anden hund og afleverede dyrlægeregningen. Det var altså virkelig ikke let at gøre. Men det gik fint, der var ingen sure miner og det endte med et ønske om god bedring til Siri.

Nu ligger Siri og sover udenfor og jeg overvejer at tage hende ind, så jeg også selv lige kan få en halv time på øjet. :)

Åh ja, og så har jeg fået 10 i økonomisk styring. Så lidt formildende omstændigheder har der da været ved dagen.

Dagens citat:

Nu er det slut med at koge pasta i flere liter vand. Med den smarte pastagryde kan du tilsætte krydderier og grøntsager og tilføre din pasta endnu mere smag, mens du tilbereder den. Opskriften er simpel. Svits grøntsager, tilsæt pasta og god font. På under 10 minutter vil din pasta være klar!

Stakkels Siri. Siri er en stor godmodig hund, som altid er i snor og som aldrig kunne gøre nogen eller noget fortræd. Småfuglene i haven sidder trygt på jorden og spiser en halv meter fra hende.

Men i dag blev Siri overfaldet.

Vi kommer gående på en mark og pludselig, fra den anden side af vejen, kommer en stor labrador-blanding ud fra en have og strøg direkte i halsen på Siri. Siri logrede bare lidt og til sidst faldt den anden hund da også ned. Ejeren kom løbende efter den med en kost i hånden, klar til at slå sin hund med den. Det var ikke første gang – den var altid aggresiv når der kom store hunde forbi og den reagerede ikke på at man kaldte på den.

Men Siris snude er mere rød end sort nu og den skulle da også renses godt og grundigt. Den har også fået bidt hul et andet sted på Siris hals/hoved, men vi kan simpelthen ikke finde stedet. Det var også noget nemmere, hvis hun var korthåret og hvid. Eller hvis hun bare var en smule ømskindet, men jeg kan røre ved, vaske og rense såret alt det jeg gider, hun sidder bare tålmodigt og venter.

Så hvordan pokker folk tør have en så aggressiv hund gående løs i en have ud mod en offentlig vej, det fatter jeg altså ikke. Hegn dog haven ind eller sørg for at hunden er i snor!